Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

Niels Reib
8 sep 2014

Webinarer – Et glimenrende sted at krydre din jobsøgning

/
Skrevet af
/
Kommentarer3
/

Webinarer – Et glimenrende sted at krydre din jobsøgning

Niels Reib - Webinarer - Et glimenrende sted at krydre din jobsøgningGennem de to år jeg har lavet mine 09.15 Godmorgen webinarer, har jeg oplevet den energi og opløftende start det giver på dagen.

Når jeg ser hvordan deltagerne fra hele landet byder ind, bidrager og inspirerer hinanden undervejs, så bliver jeg sgu så pisse GLAD! Når jeg ved, at den sparring deltagere har fået undervejs på webinarene, har inspireret dem til at skifte fokus i deres ansøgninger, og det efterfølgende har banet vejen til nyt job. Så bliver jeg sgu så pisse GLAD! 

Har du endnu ikke deltaget på et webinar, så er du gået glip af noget! 

Min første oplevelse med webinarer

Nu er det efterhånden 2 år siden jeg kom på idéen om at lave et online live sparringsforum for jobsøgende. Jeg havde selv lige siddet foran skærmen og været på mit første webinar. Forinden havde jeg ingen anelse om hvad det egentlig var, og hvad jeg kunne forvente. Men det fangede mig. Jeg syntes det var super cool. Jeg kunne sidde der en tirsdag aften, hjemme foran skærmen og blive fordret med inspiration, og samtidig med mulighed for at udvide mit netværk. Undervejs connectede jeg med et par af de andre deltagere (og har efterfølgende haft glæde af møde et par af dem).

Allerede under webinaret spirrede idéen om at lave et online sparringssforum, der skulle henvende sig til jobsøgende. Efter webinaret fangede jeg Pelle, som dengang skrev på Ledigidanmark.dk, for at lige vende min idé med ham. Det gik der en times tid med og kl. 04 onsdag morgen havde jeg konceptet klar.

Ugen efter lancerede jeg 08.15 Godmorgen (i dag 09.15 Godmorgen).

Hvad er dine oplevelser med webinarer?

Deltag på webinarer og krydre din jobsøgning

09-15-godmorgen-logo-danmarks-første-online-sparing-for-jobsøgendeIdéen med at lave online sparringsforum var, at jeg ville bringe live inspiration til jobsøgende og gøre det så nemt som muligt. Hvad er nemmere end at kunne sidde hjemme foran skærmen med kaffen i koppen, med eller uden morgenhår, og deltage i online oplæg med inspiration til din jobsøgning og udvide dit netværk samtidig?

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er fan af webinarer og alle de muligheder det giver alle med adgang til nettet, for at indhente inspiration i alle afskygninger. Som jobsøgende er webinarer en glimrende måde at krydre jobsøgningen på. Udover mine 09.15 Godmorgen webinarer, som er målrettede til jobsøgende med emner som kan hjælpe dig videre, så har du også mulighed for at finde gratis webinarer fra IBC kurser om blandt andet LinkedIn, projektledelse og meget andet. Dertil kan du finde webinarer fra flere forskellige coaches, kommunikationsspecialister mm.

Som jeg indledningsvis skrev, så har jeg nu oplevet en del gange hvordan deltagerne på mit 09.15 Godmorgen webinar er super gode til at hjælpe hinanden via chatten, som er åben under hele webinaret. Det er en kæmpe fordel at mine webinarer netop er målrettede til jobsøgende, for så kommer du til at sidde “sammen” med op 100 andre som kan relatere til den situation du sidder i og deltagerne er fantastiske til at komme med små guldkorn til hinanden undervejs. Så udover du får gratis oplæg med emner som krydre din jobsøgning, så får du en kæmpe mulighed for vidensdeling fra andre med erfaringer, som kan komme dig tilgode.

Links

TILMELD dig 09.15 Godmorgen webinarer

MitIBA.dk

IBC kurser

Har du deltaget i webinarer, som har givet dig inspiration til din jobsøgning?

Udvid dit netværk på webinarer

09.15 Godmorgen webinarer med Ledigidanmark.dk

Webinarer med Ledigidanmark.dk

På det seneste webinar jeg lavede i fredags (5. september ’14), var der flere som deltog på deres første webinar. Det var fedt at se hvordan deltagerne linkede op med hinanden og var åbne for at skabe deres egne små netværksgrupper, så de fremover kan mødes og sparre med hinanden om jobsøgningen.

Selv har jeg har fået flere nuværende netværkskontakter via webinarer jeg har deltaget i. Nogle har jeg mødt, andre har jeg stadig tilgode at møde. Webianrer er en oplagt måde at “møde” nye netværkskontakter på. I sidder jo og har samme interesse for webinaret. Det er nemt at smide et link til din LinkedIn profil i chatten og invitere de andre deltagere til lige skrive at I deltog på webinaret sammen og connecte med dig.

Da jeg i foråret havde networking på 09.15 Godmorgen programmet, var der flere som aftalte at mødes fordi de boede i nærheden af hinanden. Selv inviterede jeg til netværksmøde her på Frederiksberg, for dem der havde mulighed for at deltage fra Kbh området.

Har du fået netværkskontakter via webinarer?

Hvad venter du på?

Har du ikke været på et webinar endnu, så tilmeld dig et af dem du finder i event oversigten her på siden og prøv det. Jeg vil se frem til at se dig på 09.15 Godmorgen i fremtiden, så vi kan hjælpe dig med at komme godt videre.

Niels ReibSkrevet af
Niels Reib
Ejer af Ledigidanmark.dk Foredragsholder og konsulent
NielsReib.dk

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

3 Kommentarer

  1. Lotte Olsen

    Tak for i fredags – det var superfedt. Og Annette er da en powerdame! Dejligt!
    Webinar er en superfed måde at holde oplæg på, hvor alle kan deltage, som de selv synes bedst om. Der er både muligheder for dem, der er meget kommenterende og dem der bare vil lytte. Og man får mulighed for at “møde” engagerede eksperter og inspirerende personligheder.
    Jeg har osse fået mange gode kontakter på webinarer. Man mødes jo om en fællesnævner, og det er oplagt at “snakke videre” efterfølgende. På et fagforeningsmøde her i formiddags har jeg fx lige mødt 3 fantastiske damer , som var på webinaret i fredags. Vi skal da måske nok se lidt til hinanden.

    1. Selv tak Lotte 🙂 Fedt at du, lidt tilfældigt, mødte 3 andre som deltog i fredags! Hvordan fandt I ud af I alle havde været med på webinaret? Synes da det ville være cool, hvis I fremover kan hjælpe hinanden videre 🙂

  2. Lotte Olsen

    Jamen, det var bare i den arbejdsgruppe jeg sad i, hvor de andre kendte hinanden i forvejen. Da de så talte om, hvad de havde oplevet på webinaret om fredagen, kunne jeg jo lige blande mig i snakken, når nu jeg osse havde været med.

Skriv en kommentar