Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

21 jan 2013

TV 2 skal ved gud IKKE komme her og hetze mig og andre jobjægere

/
Skrevet af
/
Kommentarer11
/
Pia Henningsen en af mange jobjægere

Pia Henningsen

Jeg raser – jeg græder – jeg er skuffet! Og mest af alt er jeg chokeret: Chokeret over at jeg må give Mattias Tesfaye fra SF ret i sine udtalelser om at medierne røvrender seerne (og vel egentligt også læserne)!

Spøg tilside – jeg er i den grad i mine negative følelsers vold!

For jeg skal da lige love for, at TV 2 på det seneste har har hæget sig fast i dét, DE betragter som værende en fantastisk historie – nemlig at alle jobjægere i Danmark er dovne over en kam – og ikke vil arbejde!

TV 2 skal ikke hetze mig og andre jobjægere

Vi ser, hvad jeg, indtil nu, har betragtet som – seriøse journalister – Cecilie Beck, Mikkel Beha Jensen – blot for at nævne et par stykker – hidse sig totalt op, når de omtaler emnet og interviewer meningsdannere med tunnelsyn. Hvis den anden side – altså jobjægersiden – endelig bliver hørt, så er det med førnævnte aggressivitet og hurtig afbrydelse af interviewet, uden mulighed for uddybning af synspunkter!

Er det sådan, at TV 2 tror, at vi seere – og især os forfærdelige arbejdsløse seere – er dumme? Hvis ikke Mattias Tesfaye havde afsløret det – mon så ikke det kun havde været et spørgsmål om tid inden andre – måske en jobjæger? – havde afsløret de bagvedlæggende dagsordener – nemlig det faktum, at de 3 arbejdsgivere, der har udtalt vidt og bredt, at det ikke er til at få arbejdskraft, alle er politisk engagerede hos hhv. Liberal Alliance, Venstre og Konservative? Jeg tror det såmænd!

Hetz på jobjægere

Og misforstå mig nu ikke! Det burde være til at læse mellem linjerne, at jeg nok ikke tilhører den politiske side, som Mattias Tesfaye gør – og min holdning er da også, at arbejdsgiverne skal have mulighed for at købe arbejdskraft på fornuftig vis indenfor de på arbejdsmarkedet afstukne og aftalte regler – men:

Jeg sidder her med en meget underlig smag i munden – og det gør jeg fordi jeg har en meget lumsk mistanke – nemlig den, at institutioner som DA, DI og andre arbejdsgiverorganisationer i den grad punger stort ud og giver penge til TV 2. Det luner bestemt i kassen på en tv-station, der altid har skrantet på den økonomiske front – og ved ca. et par gange om året at køre hetz på jobjægere/jobsøgende/ledige/arbejdsløse – kært barn har mange navne – så får de lige betalt nogle lune arbejdsgiverorganisationskroner lige lukt ned i den slunkne kasse.

Det er så nu jeg undrer mig meget over, hvor fagbevægelsen er henne– og især 3F, som er så meget fremme i skoene på andre felter – eller HK – eller KRIFA – eller eller eller eller……??? Hvorfor kommer de ikke frem og forsvarer deres medlemmer?

Jeg vil godt indrømme, at der ER rigtig mange aspekter i denne diskussion om, hvorvidt vi som jobjægere skal have lov til at sige nej til et job, hvis det ikke kan betale sig for os at tage jobbet. Diskussionen på Go’morgen/Go’Aften Danmarks Facebookside var på et tidspunkt i sidste uge ophedet og intens – og jeg skal da lige love for, at jeg fik mange tilkendegivelser på mine holdninger – heldigvis mest positive – men jeg fik da også nogle øretæver, der gør, at jeg faktisk har fingermærker på mine kinder endnu.

Lad mig alligevel og en gang for alle tydeliggøre min holdning: Vi skal som jobjægere have lov til at sige nej til et job. Det skal vi ud fra den betragtning, at der altid vil være nogle omkostninger ved at gå på arbejde. De omkostninger kan helt klart være af pekuniær art – for vi skal ikke glemme, at vi gennem vores arbejdsmarkedsbidrag betaler for at få lov til at gå på arbejde (et bidrag vi ikke betaler af dagpengene). Det koster sikkert noget i transport – skattefradraget dækker sjældent de reelle omkostninger. Vi skal formodentlig betale til en pensionsordning – ja, der er flere ting, der gør, at det kan blive dyrt at tage et lavtlønnet job – hvorfor det MÅSKE bedre kan betale sig at blive på dagpenge endnu en tid.

Udover de rent kontante ulemper skal vi heller ikke glemme, der kan være ganske upraktiske faktorer, der gør, det kan være nødvendigt at sige fra overfor et tilbud, nemlig transporttid og mulighed for at kunne benytte offentlig transport, der måske ikke er skruet sådan sammen at der er sammenhæng i skift fra bus til tog, eller hvordan det nu skal være. For børnefamilier kan det være svært at få det til at hænge sammen, hvis de skal nå at hente inden børneinstitutioner lukker – og der kan være mange andre logistiske faktorer der kan spille ind.

Skal vi lade os sælge for ussel mammon?

Desuden synes jeg også der kan være lidt egen-værdiansættelse i at sige nej. Skal vi partout lade os sælge for ussel mammon? Er det ikke også et spørgsmål om at sætte værdi på både dit selvværd og din selvtillid, når du gerne vil have en acceptabel løn? For mange er livet skruet sådan sammen, at man har beregnet sine privatøkonomiske forhold efter en bestemt indtægt, hvor jeg bestemt synes det er i orden at gå efter det. På det personlige plan vil jeg da ihverttilfælde have svært ved at leve på en mindsteløn, da jeg kun har min egen indtægt at tage hensyn til, for jeg har ikke en indtægt fra en ægtefælle, der supplerer. De faste udgifter mindskes ikke selvom min indtægt måske bliver mindre.

Inden jeg nu bliver slået helt i jorden og tæske gul og blå vil jeg godt have at du læser videre:

For: Når alt det så er sagt, så vil jeg MED STORE BOGSTAVER sige: Der skal overhovedet ikke være tvivl om at jeg mener, at vi SKAL arbejde. Vi SKAL – i det omfang vi er i stand til det – bidrage til samfundets opretholdelse – bidrage til vores velfærdssamfund – og betale vores skat med glæde, hvis vi forventer at få noget igen i form af sundhedsvæsen, folkepension etc. Det står ikke til diskussion på nogen måde!

Personligt vil jeg rigtig gerne arbejde – vil i den grad gerne bidrage til samfundets samt mit eget livs opretholdelse – jeg ønsker at gøre en forskel – sætte mit stempel på et godt stykke arbejde – være det aktiv for et firma, som jeg VED jeg er, når jeg får muligheden.

Derfor bruger jeg tid på at søge jobs i bredt omfang – jeg uddanner mig – jeg skriver – jeg gør alt der er muligt, for at præge min hverdag – gør alt der er muligt for at fortælle Universet (og forhåbentlig nogle fornuftige arbejdsgivere) at jeg BARE ønsker mig det rigtige job SÅ meget – at jeg ER et KÆMPE aktiv!

MEN: Jeg vil behandles med respekt. Jeg vil tages for den person jeg er – jeg vil anerkendes for mine kvalifikationer – både de praktiske og teoretiske – de faglige og de uddannelsesmæssige. Jeg vil i det hele taget respekteres for at være DET HELE MENNESKE PIA. Sådan tror jeg langt de fleste ledige har det! Har jeg ret?

Og så skal TV 2 ved gud IKKE komme her og hetze mig og mine jobjægerkolleger! De skal IKKE påstå at vi er dovne! De skal IKKE påpege at vi skal rette ind og acceptere hvad vi måtte blive tilbudt! De skal IKKE tale grimt om mennesker, der i forvejen ligger ned!

Dét, de skal er måske at høre lidt mere på jobjægerne – og lidt mindre på arbejdsgivere, der klynker ud fra en partipolitisk overbevisning!

I fælles respekt for hinanden vil vi få et mere dynamisk arbejdsmarked – så lad os ønske at det kan give os mere seriøse journalister og licensfinansierede tv-kanaler, der holder sig fra uetisk sponsorjournalistik!

Husk at smile!

Læs eventuelt også

Medierne gør sit til, at jobjægere bliver sat i miskredit!

Ved respekt og tillid til de jobsøgende skabes bedre resultater!

Beskæftigelsesindsatsen – stoleleg for voksne

Er jobsøgende medborgere?

Ud af krisen: Er vi bange for nytænkning og “anderledes”?

Skrevet af

Pia Henningsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

11 Kommentarer

  1. Anne-Marie

    Uhmmmm har flere års erfaringer som ledig, som jobsøgende, som arbejdsløs…

    Er blevet klogere på hele den psykiske aspekt af arbejdsløsheden.

    Når jeg læser overstående artikel, bliver jeg blød i hjertet…

    Forståelsen for at, dem der kender arbejdsløshed, reagere følelse næssigt på udtagelser fra mennesker der IKKE kender arbejdsløsheden.

    Der er så mange måder at opleve arbejdsløshed på, lige så mange som der er arbejdsløse…

    Der er så mange måder at ville være klog på en situation som for dem som er i den, virker håbløs, og for dem som er uden for.. er – du skal da bare…

    Jeg ville ønske at vi som arbejdsløse kunne slutte fred med vores situation… det er ikke os personlige der er arbejdsløs, det tager mange timer at skabe fred i sig selv, bearbejde eller bekæmpe de følelser som arbejdsløsheden invitere frem. bl.a sorg og tab af ikke at være en aktiv del af samfundet, ikke være regnet med i samfundet… og når vi bliver omtalt… så kan det føles som et angreb… på os personligt…

    Gennem mine mange år som arbejdsløs… har jeg indset at magtesløshed er en del af pakken… både i mig, mine omgivelser og i systemet… og når vi bliver magtesløse, og ikke vil kendes ved det… er angreb og aggressiv adfærd en måde at håndtere magtesløsheden…

    Der er så meget skygge i samfundet omkring arbejdsløshed, både i individet og i systemet… landene i mellem er der jo konktrance om hvem der har mindst arbejdsløshed…

    …. Jeg er begyndt at se arbejdsløshed fra en ny vinkel…

    Som bla betyder at jeg ønsker at være god ved mig, uanset hvad andre siger om mig og at jeg er arbejdsløs…

    Jeg kender mit time forbrug, jeg ved hvad jeg gør, for at ændre min situation… jeg gør det bedste jeg kan… og ud over det… tillader jeg mig at mærke afmagten, og sætte fokus med medmenneskelighed… både over for mig selv og for andre…

    Jeg ønsker at bevare min tro på at vi som mennesker vil os selv og hinanden det bedste.
    Arbejdsløshed, både som deltager og vidne… er så skræmmende, da det fundamentalt har noget at gøre med overlevelse.. både fysisk og psykisk..

    Det er interessant at vi som samfund bliver ved med at opfatte arbejdsløsheden som noget forkert, så vi begynder at behandle hinanden som om vi er fremmede, som “os arbejdsløse” og “os arbejdende”… vi er mennesker alle sammen – og der med samfundsmæssig…

    Vi er alle skabt af det samme, reagere alle samme på kulde, varme, glæde, sorg… kærlighed, had, fortvivlelse, håb … vi er mennesker… nogle er en del af det aktive ud afrette arbejdsmarked, andre er en del af ind afrettet arbejdsmarked…

    I bund og grund er vi lige værdige … Vi har alle en værdi i samfundet… lad os da holde os til det… frem for arbejde eller ikke arbejde…

    Jeg har været vidne til at mennesker i arbejde kan være skræmte over risikoen for at blive arbejdsløse… arbejdsløse kan være skræmte over at komme i arbejde… begge dele fordi vi pludselig komme ud af vores vaner og trygge hverdag…

    Livet udfordrer os ALLE TIL UDVIKLING :O)

    Hvor bliver det dejligt når vi begynder at se på hinanden som medmennesker….

    Tak for opmærksomheden

    Nyd dagen – DET ER DIN

    Mange hilsner fra Anne-Marie

    1. Hej Anne-Marie.

      Selv tak for opmærksomheden, som jeg håber mange vil læse.

      Og jeg tror – ikke kun håber – men vitterlig tror på, at der derude i vores samfund, blandt naboer og venner, uvenner og mange flere, er et større ønske om netop “at se på hinanden som medmennesker…..”

      Hilsen Klaus

  2. Elena Jørgensen

    Godt sagt!
    Måske skal artiklet sendes direkte til TV2 med c.c. til de relevante fagforeninger og arbejdsgiverforeninger?

  3. Vel talt Pia, kan genkende rigtig meget, jeg syntes samfundet kan være ret så skræmmende, især p.g.a holdninger fra politikerne og folk der har arbejde. Jeg syntes det er skræmmende at kigge på de forskellige job sider, da jeg kan læse mig til at det ikke er sådan en som mig de fleste søger og da jeg heller ikke kan magte så meget. Håber en dag at der vil være mere plads til os alle uansat hvem vi måtte være og hvor meget vi end måtte have at bidrage med, håber på rummeligheden må indfinde sig en dag, indtil den dag kommer så er LEDIGDANMARK.dk et godt sted at hente inspiration !!.

  4. Ja og har de tænkt på uddannelses delen også TV2.

    Efter start på TEC så jeg 7 hold blive oprettet idag, hvor der nu sidder rigtig mange mennesker som er tvunget ud på 20-30 ugers skolegang, da de ikke har andre valg økonomisk set.

    De kan jo ikke få Dagpenge, de kan ikke få Kontanthjælp, de kan ikke leve af SU som de unge 17-18 årige som starter på samme hold direkte fra folkeskolen af.

    Skolerne er ligeglade med hvem de for ind, de anser det hele som en stor penge maskine, det første skolelederen fortalte var, at kun 3 % af alle for en elevplads bagefter grundforløbet. Vi kender ikke regeringens praktikplads politik for 2013, så vi ved ikke om vi kan afsatte 10 eller 20 skolepraktikforløb ud af flere hundrede personer.

    De voksne mennesker som jeg fik en snak med, de blev studset sammen i andre klasselokaler, og var fuldstændig kørt ud mentalt set efter så meget tid og kræfter med jobsøgning i Danmark. Det var som at se deres sjæl blive efterladt derhjemme i en skuffe, og en tom krop møde op, og sidde og se på unge på 17-18 år sidde og drikke cola, og spille computerspil.

    Imens deres lærer brokkede sig over deres kantine var for dårlig, og priserne for høje, og at folk selv må huske at tage brygget kaffe med eller mad med hjemmefra, kombineret med billede af hitler for lige at fremvise, at nogle af underviserne skulle man bestemt ikke lytte efter hvad de sagde. Næ Regeringen er fuldstændig på afveje her med akutpakke 3.

    Danskerne vil gerne uddanne sig, men med en kniv i ryggen økonomisk, at de kun kan blive en del af akutpakke 3, og få 4-5 k efter skat i 6 måneder, eller melde sig helt ud af ledigheds systemet, og leve af 0 kroner eller deres spinkle formue er grotesk.

    Lidelse og sygdom som nedestående, er snart mere det normale end unormale for de mange mennesker.

    Selvtillid væk, selvrespekt væk, koncentration besvær, psykiske stress, angst og hjertebanken, depression, følelsesmæssige traumer, søvnforstyrrelser.

    Det er resultatet for de ledige.

    Glæde og ros, og anderkendelse, og hjælp og vejledning er jo hvad de har brug for, og tryghed i at de er gode nok som mennesker som de er. Uanset om de er på A eller B holdet. Og ikke udset som fremmede, eller tyve som er kommet ind over grænserne i løbet af natten.

    Hvis medierne og politikerne stopper deres strategi metoder, som nærmest er blevet til kampagner imod de ledige, så kunne vi få et bedre samfund. Og så kunne vi måske få en ordenlig debat om hvordan de skal kunne komme i job igen.

    Det som sker dagligt for tiden løser ingenting, og familier bliver splittet af også, på grund af disse ting. Som om jobjægerne ikke har problemer nok i forvejen.

  5. Janni

    TAK! Hvor ER det dog dejligt at læse at man ikke, trods nogle dage man kan have den opfattelse, at man sidder med frustrationen alene, over ikke at kunne “trænge igennem” med alt man har at tilbyde!
    Respekten for sig selv er det vigtigste, og at se værdien i det!

    Det være sagt, synes jeg vi efterhånden er ved at have skabt et samfund hvor den der peger, glemmer det velkendte at se indad! START MED AT FJERNE PEGEFINGEREN! Nok er Covey død, men det er hans viden ikke!

    Ydelrigere kunne man vel overveje at lave et “FRYS” på alle i arbejde, og lade de arbejdsløse komme til biddet på stillingerne, – så havde vi da trods alt DET færre ledige. Så kan vi lege bytte bytte købmand bagefter! FOr det kræver da en detektiv af en anden verden at skulle kunne gætte sig frem til hvor den næste “frigivne” stilling så befinder sig…..

    Blot en strøtanke, men jeg holder mig til den!

    Der er nok frustrationer i forvejen som arbejdssøgende, -og alt det, man skal acceptere at lægge øren til. Og når de (journalister og “stakkels arbejdsgivere” m.fl.) så, som veluddannede og/eller “nuancerede” mener, vi er “dovne jobsøgende”, så undrer det mig om de har tænkt ud i hele konsekvensen, – stress som jobsøgende, slag og nederlagsfølelse når der kommer et afslag….
    For hvad hvis det var dem selv der sad i den arbejdssøgendes situaton, – ville de så på lige fod selv være villige til at lave det quick fix som de mener er ret og rimeligt vi skal affinde os med?

    Hvem udfordrer dem?
    For en ting er at der prøver at blive skabt forståelse via mediernes tiltag (politiker der besøger en enkelt jobsøgende – eksemplet her ikke kommenteret min holdning til), – men det ville da i dén grad også være en overkommelig periode hvis vi også kun skulle affinde os med at være jobsøgende i en dag eller to… bevares!
    Perspektiv kræver reel indsigt, – reel indsigt kræver at stå i den konkrete situation og være i den på lige fod med den de følger og ikke blot tage hjem til bøffer og vin og pege-fingre mentalitet, efter et par timer som “jobsøgende”!

    MEN MEN MEN……. jeg vil ønske alle jer jobsøgende/jobjægere/karrieresøgende en fantastisk uge og må karmaen være med jer…..

  6. Jeg er den lykkelige eger af “intet” tv-signal og har derfor ikke set meget til TV2 der i øvrigt efter min smag laver for meget sensations-tv.
    Men mit generele syn på hele debatten om arbejdsløse/jobsøgende er bestemt på din side Pia. Jeg er gudskelov ikke jobsøgende selv, og var det da hellere ikke særlig længe efter endt uddannelse. Dog længe nok til at blive på de jobsøgende “bane halvdel” i diskussionen.
    Jeg synes man skulle give flere ledig mulighed for et talerør. Måske endda en decideret talsmand – jeg stiller i hvert fald gerne spalteplads til rådighed!

    1. Jeg er i samme båd som dig Toste, som jeg også meget ærligt sagde til Torben Schou fra DR i forrige uge, så ser jeg sjældent nyhederne specielt når snakken falder på jobsøgende. De billeder medier maler holder på ingen måde stik med den virkelig jeg lever i og jeg kan på ingen måde forholde mig til det de vælger at bringe.

      Spaltepladsen vil jeg mene er stillet til rådighed her på siden, så længe det bliver gjort på en konstruktiv og sober facon.

      Er du stadig “låst” til Roskilde området? Hvis ikke vil jeg gerne invitere på kaffe her en dag, vi fik jo aldrig gjort mere ved det møde, desværre.

Skriv en kommentar