Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

16 jun 2012

Tror du på skæbenen?

/
Skrevet af
/
Kommentarer0
Pia Henningsen

Pia Henningsen

Jeg lå på motorvejen en sen onsdag aften – på vej hjem fra et par helt forrygende dage hos bedste-vennen i Middelfart. Jeg var afslappet, eftertænksom, følte mig i pagt med mig selv og havde det faktisk rigtig godt. Min mobiltelefons ringen bragte mig lidt mere tilbage til nuet – og under normale omstændigheder ville jeg ikke drømme om at tage telefonen, når jeg kører bil, men den aften gjorde jeg det alligevel, for det var min største niece, der for første gang var helt alene hjemme, fordi hendes familie var på ferie og faster var lige umiddelbart den nærmeste støtte man kunne ringe til i en – måske – lidt ensom stund.

’Pia, tror du på skæbnen’ lød spørgsmålet i den anden ende. På sin vis et underligt spørgsmål – men i virkeligheden passede det meget godt til den tilstand jeg var i og de tanker, jeg selv kørte med, denne sene aften på motorvejen. Der er som bekendt en mening med alting.

’Ja, det kan du tro jeg gør’ var mit svar ’men hvorfor spørger du’

Det viste sig, at niecen havde en tyskopgave for, hvor emnet netop var skæbnen – og hvordan vi som mennesker forholder os til det begreb. Hun havde naturligvis sine egne tanker om dette meget store og eksistentielle emne – men eftersom hun ved, at faster er meget alternativ i sin tilgang til….well, skæbnen, så var det den nærmeste løsning at ringe til mig.

’Men hvordan vil du forklare det’ spurgte dukkebarnet så.

Ja, hvordan ville jeg forklare det. Tankerne spurtede rundt i hovedet på mig, for det rørte ved nogle følelser jeg – nogle gange – forsøger at være overhørig – og det rørte ved nogle ting i mig som det menneske, jeg er blevet, ud fra den stillingsbeskrivelse Universet har tiltænk mig at skulle udføre på denne jord i dette liv. Et liv, hvor jeg lige, siden jeg var ganske lille, har følt at jeg ikke helt hørte til på denne jord – at jeg var fra en anden verden og at jeg har kunnet gennemskue og læse andre mennesker uden helt at vide hvorfor.

Nå – i virkeligheden er det en anden historie – og så alligevel.

Og ja: Hvordan ville jeg forklare mit syn på skæbnen og dét der er tiltænkt os. Meget kompliceret og i virkeligheden meget enkelt, for jeg havde et par selvoplevede historier at illustrere med:

Altså: jeg tror på at vores skæbne er forudbestemt, inden vi kommer her på jorden. Jeg tror at vi har haft et tidligere liv – som en anden person – vi kan have været både kvinde og mand i tidligere liv – og dét vi har lært i tidligere liv, den lærdom har vi også med os i vores nye liv – for vores sjæl kan huske hvad vi har været igennem – selvom vores hjerne ikke nødvendigvis kan huske og forstå det. Jeg tror på, at der er en eller anden form for universel orden, der gør, at vi bliver præsenteret for det liv, vi skal leve her på jorden INDEN vi kommer herned igen – og at vi siger ’ja’ til det liv, som skal være vores på godt og ondt. Når vi så først bliver sat på jorden som mennesker, så har vi naturligvis vores egen frie vilje, så vi kan være med til at forme et liv – som godt kan vise sig at blive lidt anderledes end det vi er blevet vist – men de ting, som vi skal igennem for at lære i dette liv – ja, dem skal vi nok opleve – lige meget hvor meget vi forsøger at forme vores liv efter vores egen frie vilje.

Det kan være lidt svært at forstå – men lad mig give et eksempel:

Da jeg mødte min mand var det meningen, at vi SKULLE mødes på det tidspunkt. Jeg var nyudlært bankassistent og faktisk gik jeg med nogle tanker om at tage orlov og arbejde enten i London eller i Seattle, hvor en kollega havde nogle kontakter jeg kunne have arbejdet for. Imidlertid fik jeg ikke svar fa hverken firmaet i London eller kontakterne i Seattle, hvorfor jeg valgte at tage et job i bankens hovedkontor, hvor det så endte med, at jeg lærte min mand at kende. Dét møde har naturligvis været skæbnebestemt – men tænk: Hvis jeg nu var rejst til London – eller for slet ikke at sige Seattle, så var jeg måske ikke kommet hjem igen – og han og jeg havde aldrig mødt hinanden – hvilket vi naturligvis skulle – for det havde vi begge to sagt ja til – ligesom vi selv har sagt ja til at vores veje skulle skilles efter relativt kort tid.

Et andet eksempel:

Da jeg gik i folkeskolen var jeg rigtig gode venner med en af mine mandlige klassekammerater. Han var meget forelsket i mig – har jeg senere fundet ud af – men for mig var han kun en ven. Vores forældre var gensidigt så begejstrede for os, at de sådan håbede at vi ville finde sammen og blive gift – men det pudsige er jo så, at han rent faktisk døde for mange år siden – og se så lige sammenhængen: Lige meget hvilken mand jeg egentlig havde valgt, så ville jeg være blevet enke. Dét har været min skæbne. Jeg har ganske enkelt sagt ja til at skulle leve en del af mit liv som enke.

Et helt tredje eksempel er: Stadig mens jeg gik i folkeskolen læste jeg i engelsk en novelle, om en mand og en pistol. Historien havde tre slutninger – hvor hver historie gik på, at på et tidspunkt kommer manden til et sted, hvor en vej deler sig i tre, og han har svært ved at vælge hvilken vej han skal gå. Vi følger så manden og hvad der sker med ham, når han tager vej 1, 2 og 3 – hvilke selvfølgelig er forskellige historier – men slutningen på historien er i alle tilfælde, at lige meget hvilken vej han vælger og hvilket liv han videre får, så ender han med at blive skudt af den samme pistol.

I min verden fortæller det, at vores frie vilje og de valg vi træffer med den bevirker på ingen måde at vi møder den skæbne som er os tiltænkt.

Man kan så som menneske enten vælge at se bort fra noget så ’underligt’ som skæbnen og vælge at tage den tilgang til livet at det er retfærdigt/uretfærdigt – at det er alle de andres skyld – ELLER: ganske enkelt selv tage ansvar for sit liv. Tager man selv ansvar for sit liv, så bliver det, man har sagt ja til at skulle gennemleve i dette liv meget nemmere at komme igennem, for man har en dejlig følelse af, at efter hårde tider kommer der også gode – og der er en mening med dét, der sker i vores liv, selvom det af og til kan synes meget ’uretfærdigt’. Som Gart Brooks synger:

Sometimes I thank God for unanswered prayers – remember when you’re talking to the man upstairs – that even though he may not listen doesn’t mean he don’t care. Some of God’s greatest gifts are unanswered prayers.

Hvis ikke vi får det vi meget gerne vil have, så er der en mening med det, for så ligger der noget til os, som er meget mere passende – hvilket er gældende for alle aspekter i livet og det vi gerne vil have – i form af kærlighed, job, bolig, frihed….fortsæt selv din ønskerække – men brug ikke for meget tid på det. Skæbnen har alligevel svaret til dig.

Telefonsamtalen med niecen endte i øvrigt med at hun sagde: ’PUHA – jeg har godt nok rodet mig ud i en kompliceret tyskopgave – men tak for hjælpen, Pia’.

Så midt i dette komplicerede sammensurium af skæbnens eventuelle veje og vildveje, kan DU måske som jobjæger tage den tilgang til din nuværende situation at skæbnen er inde og lege med dit liv – fordi du skal en anden vej? Jeg tror på det…..!!!!!

Husk at smile

Skrevet af 

Pia Henningsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar