Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

19 aug 2013

Tips til jobsøgning via Google+ og hvorfor det er en go idé

/
Skrevet af
/
Kommentarer1
/

Skab-dit-arbejdsliv-med-GoogleSå er det tid til at tage et nærmere kig på jobsøgning via Google+ og hvorfor det kan være, og måske burde være, en god idé at lave en Google+ profil eller side til jobsøgningen. For der gemmer sig lidt gode ting bag en Google+ profil, som kan vise sig at være godt i forhold til google søgninger på dit navn og kompetencer.

Læs også hvordan Jan kom i job via Google+

Jobsøgning via Google+

Det er jo absolut ikke småting Google ligger inde med af oplysninger om dig, mig og alle andre efterhånden. Men  har du styr på hvordan du bliver “opfattet” på Google? har du fornyligt prøvet at “Google” dig selv og set hvad der kommer op? Jeg har lige nu lavet en søgning og resultatet var at jeg dukkede op på de første fem sider (og jeg fandt da nogle ting jeg ikke lige havde set før i form af bl.a artikler). Så når man søger Niels Reib (og det vel at mærke er mig man søger), kan man ikke være i tvivl om det er den rettet Niels man finder.

Den søgning er der med sikkerhed rigtig mange rekrutteringsansvarlige der sidder og laver, så det ville da være lidt fedt, hvis du kunne have indflydelse på hvad der dukkede op i en sådan søgning?

Det er her en Google+ profil/side kan komme ind i billedet og gøre dig mere synlig. Nu har jeg nok været en smule mere aktiv på nettet end den gængse jobsøger, hvilket også kommer til udtryk i at både min LinkedIn, et par sider fra Ledigidanmark.dk og mit oplæg fra Fest For Fyrede er i top fire på en Google søgning. Min Google+ side er på første side som ottende søgeresultat.

Sådan kan du få glæde af en Google+ profil

Niels Reib Google+Når du opretter en Google+ profil bliver du bedt om at skrive en headline, lidt lige som du kender det fra LinkedIn. Du har 10 ord at gøre godt med i din headline og her handler det om at bruge så mange af de søge ord du gerne vil findes på i den sætning.

Det vil så være søgeord som du i Google vil blive forbundet med, og det er her jeg ser en mulighed for at markedsføre dine kompetencer og styrker i din jobsøgning via Google+.

Google+ er gratis, og er her uvurderlig

Du skal bruge alle de midler, der er gratis, og her er Google+ uvurderlig. Hvis du linker din firmaside eller blog med din Google+ profil, så giver det den bonus, at søgninger på dine søgeord og artikler bliver ledsaget af et billede af dig og bliver samtidig tillagt mere betydning af Google.

 Lise Halskov
Læs hele artiklen Lise har skrevet

Lise Halskov skriver i sin artikel ‘Derfor skal du være på Google‘, om fordelene ved Google+, både som privat person, ansat, firma osv. Som du kan læse har jeg her til højre valgt at citere Lise om fordelene man har, hvis man som firma laver en Google+ firmaside. Jeg ser mange ligheder mellem det at være jobsøgende og selvstændig, hvilket også var mit svar, når folk det sidste år af min ledighed spurgte hvad jeg lavde, så svarede jeg; jeg er selvstændig….. jobsøgende. Hvorfor ikke benytte sig af den mulighed Google+ giver dig for at markedsføre dig?

Hvis du prøver at søge på foredragsholder til jobsøgende dukker jeg op på første side takket være min headline på Google+. Jeg er også den eneste med billede af de ti på side et, fordi jeg har min Google+ profil koblet til ledigidanmark.dk siden, som der her bliver refereret til. Det vil du selv kunne overføre til dig selv, med dine kompetencer og styrker, hvis du laver en Google+ profil.

Hvis du så også har en blog/hjemmeside, hvor du jævnligt skriver om dine kompetencer, og tilknytter den din Google+ profil også, så vil du begynde at opbygge dit virtuelle CV  med de ting du gerne vil findes på, når rekrutteringsfolk Googler dig.

Jan Jensen brugte Google+ aktivt i sin jobsøgning

Jan JensenJeg faldt fornyligt over historien om Jan Jensen, som fik job på 30 dage. Jan brugte Google+ meget aktivt i sin jagt på et nyt job og jeg har stillet ham et par spørgsmål om hvad det gav ham at bruge Google+.

Hvorfor valgte du Google+ som en del af din jobsøgning?

Jeg har været med på Google+ lige fra starten, og rigtigt mange i mit Google+ netværk stammer fra Twitter. Så derfor er/var jeg et kendt ansigt indenfor bl.a. e-handel og selvstændig e-købmand. Jeg har desuden også selv været meget behjælpelig på både Twitter og Google+, så jeg havde en forhåbning om at dette ville være i folks erindring, og at jeg også ville blive hjulpet, havde jeg brug for dette!

Jeg var overbevist om at mit nye arbejde fortsat skulle være indenfor e-handel, webshops o.lign., så derfor var det helt naturligt for mig at bruge Google+ i forbindelse med min jobsøgning, netop fordi jeg kender så mange på Google+ der arbejder indenfor denne branche. Desværre ligger de fleste virksomheder (hvor jeg kender endten indehaveren eller ansatte) på Fyn og i Jylland, så derfor havde jeg ikke mulighed for at søge hos disse virksomheder direkte (jeg bor i København), så jeg håbede på, at der var nogen som kendte nogen, der kunne bruge en mand med min erfaring osv. her i København!

Hvad fik du ud af at bruge Google+?

Ja, jeg fik desværre ikke noget arbejde – det fik jeg via almindelig jobsøgning igennem jobindex.dk… Men det jeg fik ud af at bruge Google+ var en ekstrem stor eksponering af min person og mine kvalifikationer. Mit jobsøgnings indlæg røg i “Det Sidste Nye” blot en time efter jeg havde postet indlægget og dette var takket personerne i mit netværk som enten gav det +1’ere eller videredelte dette! Og det betød at ALLE på Google+ kunne se mit indlæg – uanset om de fulgte mig eller ikke!

Derfor fik jeg også en masse nye followers, hvor jeg selv efterfølgende har fulgt mange af dem, da de enten virkede interessante eller tog diaglogen op med mig omkring netop min jobsøgning… her i blandt dig (red. Niels Reib) selv!

Jan havde også et online CV liggende på en WordPress side, hvilket også er et emne i artikelserien ‘Markedsføring af kompetencer og styrker‘.

Hvordan ville du råde andre til at lave jobsøgning via Google+?

Det er et meget svært spørgsmål, da jeg tror og mener det er meget individuelt! Jeg er sikker på at min “succes” på Google+ bunder i, at der er/var rigtigt mange personer der kendte mig og vidste hvad jeg stod/står for, så de havde ingen betænkeligheder ved at anbefale mig ud i cyperspace…

Så derfor må en jobsøgning næsten skulle starte med selv hjælper andre, du fortæller andre hvem du er og hvad du kan igennem en længere periode – måske du endda mødes med nogle fra Google+ i den virkeligt verden, således at der også kommer et “levende” ansigt på din personlighed, som dem du møder kan viderebringe til resten af netværket!

Når dette fundament så er på plads og du har brug for hjælp til en evt. jobsøgning, så er jeg også sikker på at dit netværk nok skal hjælpe dig… Folk på Google+ er faktisk meget flinke til at hjælpe andre, når det handler om nyt arbejde – faktisk har jeg selv videredelt jobopslag, blot fordi jeg har modtaget det fra en jeg kendte, og ikke fordi jeg kendte den enkelte jobsøger… det kan faktisk også skabe nye relationer 🙂

Det er vigtigt at huske, at indlæg med jobsøgning deles “offentligt” ellers har vi ikke mulighed for selv at dele den offentligt, og så kan det hurtigt betegnes som SPAM hvis et indlæg deles i egne cirkler – simpelhen fordi du deler med folk der måske ikke selv følger dig!

Jeg vil runde af med par spørgsmål til dig som læser:

  • Vil du udnytte de fordele du kan opnå, ved at indrage Google+ i din jobsøgning?
  • Vil du selv have indflydelse på hvad der dukker op, når man Googler dit navn?

 

Her er en sjov og meget proaktiv tilgang til brugen af Google i jobsøgningen, som landede kreatøren et job.

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib  – Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

1 Kommentar

  1. En rigtig interessant vinkel på hvordan man kan benytte G+.
    I tider hvor LinkedIn, jobsider og kontakter på Facebook er gode muligheder, er der ingen tvivl om Google plus giver dig en række andre redskaber.

    Netop muligheden for at promovere sig selv og ens viden, er en anden metode til at skabe kontakt med diverse ledere. Hvilket jo er påkrævet hvis du vil i arbejde.

    Der er forhåbentlig mange af de ledige der klikker sig forbi din artikel og lader sig inspirere!

Skriv en kommentar