Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

24 apr 2013

Struktur, delmål og fysisk aktivitet – Kan det gøre en forskel for dig?

Pernille Uhrbrand - Struktur, delmål og fysisk aktivitetJeg blev inspireret til denne artikel af en udsendelsen fra Discovery Channel ”Naked and Marooned” som handler om Ed Stafford, der kommer nøgen til en ø og skal overleve i 60 dage uden hjælpemidler. Under opholdet/udsendelsen kommenterer diverse eksperter hans adfærd på øen og laver en række interessante observationer.

Struktur, delmål og fysisk aktivitet

Indre dialog

Kort fortalt viste det sig, at Ed dagligt måtte kæmpe imod negative tanker, der var hans store udfordring – hans indre dialog. Tanker som hvordan skulle han få fat i mad og drikke, hvordan kunne han lave ild til at varme sig på, hvordan kunne han beskytte sig imod regn, kulde og solen og kunne han overhovedet overleve de 60 dage.
Han fandt ud af, at hvis han fik sat struktur på sin dag, fik sat sig nogle opgaver/mål for dagen, som satte ham i bevægelse, så havde han
lettere ved at slippe for de negative tanker.

Et af hans mål var bl.a. at bygge et ”læhegn” af flettede palmeblade, som han lavede delmål på ved at sætte sig for, hvor meget han skulle flette pr. dag. Han sørgede for at få succes med det, for han vidste, at hans succes gjorde ham i stand til at fuldføre dagen, det gav ham energi og gav ham mod på at fortsætte sin færd og gøre sig fri for de negative tanker.

Det jeg fæstnede mig ved i hans adfærd og som jeg tror, vi kan bruge, er hans daglige kamp imod de negative tanker, og hvordan han gjorde sig i stand til at bekæmpe dem.
For når vi er udfordret og føler os magtesløse overfor vores omgivelser, så popper de negative tanker op konstant. Vi kan næsten være sikre på, at de starter lige fra morgenstunden, så hvilke redskaber skal vi dog bruge for at få dem væk.

I Eds tilfælde var det fysisk aktivitet, struktur på dagen og målsætning, der holdt ham i gang og gjorde ham i stand til at bearbejde den negative indre dialog.

Vær kreativ og opnå succes

Hvad ville der ske med dig og dine tanker, hvis du satte dig for dagligt at lade din dag være planlagt, så du lagde en agenda/plan for dagen. En plan hvor du sætter dig delmål for, hvad du gerne vil nå i løbet af dagen. Skrive målene dem ned på et stykke papir og så sætte et STORT hak ud for dem, når de blev udført. Dine delmål i løbet af dagen kan være at mødes med andre, søge og skrive ansøgninger i et bestemt tidsrum, give dig selv kvalitetstid/ro i en stund, få 1 ting gjort i hjemmet (opvask, støvsuge, ordne vasketøj, sætte en hylde op, slå en væg ned), ringe til en af de venner som gør dig i godt humør, afsætte tid til fysisk aktivitet … etc.

Hvorfor jeg mener fysisk aktivitet er ekstrem vigtig i løbet af en dag er, fordi du præsterer bedst overfor dig selv, når din krop er i optimal energi. Dvs. når kroppen føles rank, let og fri i stedet for tung og doven, som typisk er den følelse, vi får i kroppen, når vi sidder ned hele dagen og ikke får rørt os.

Når du har rørt dig, så får du mere overskud til at fungere, tage imod udfordringer, løse konflikter, være kreativ og opnå succes. Men du skal finde en fysisk aktivitet, du synes er sjov. Det er lige fra gadedrengeløb, power walk (gå i et hurtigt tempo), svømning, badminton, styrketræning, suse op og ned af trapper – måske du kan slå din rekord i. hvor mange trapper du kan nå på et minut – skriv endelig til mig hvis du mangler inspiration, jeg hjælper gerne!

Ud i luften og mærk vinden

Det er også derfor, man beder folk, der er stress ramte eller sygemeldte af anden årsag til at komme ud i luften, røre sig og mærke vinden i håret. Nogle synes endda, det er dejligt at løbe udenfor, blot der sker en eller form for bevægelse.
Og der er jo også en masse god energi fra jorden og træerne, så nogle går ud i naturen og kramme træerne, eller smider skoene og går med deres bare tæer i græsset – det kaldes sensibilitetstræning og er godt for os at mærke. Du skulle prøve det – bare for sjov – og opleve, hvad det giver dig.

Det interessante vil nu være, hvis du prøvede at ligge en plan for dig selv hver dag i en uge. Hvad skulle dine dage så bestå af? Du kan måske alliere dig med en anden, så I holder hinanden op på gøremålene.
Jo mere du bruger din krop, bevæger dig, komme ud og får nye indtryk via andre relationer eller omgivelser, jo mere får dine tanker noget at lege med og bliver ikke holdt fast i den ”dumme” cirkel af bekymring og frustration.

Jeg håber, du oplever en forskel. Jeg vil smadder gerne høre fra dig, hvis du prøver planlægge din dag på den måde, som Ed Stafford fandt ud af, der fungerede for ham på øen.
Og naturligvis også gerne høre fra dig hvis du har andre bud på, hvad vi kan gøre dagligt for at komme væk fra de negative tanker.

Læs eventuelt også

Guide til Jobsøgning – Dit mindset som jobsøgende

Min energi er min GPS til mit næste job.

Få flere energiløftende dage med større motivation

Hvad er dit drive?

Få skabt en hverdag med struktur og formål som jobsøgende.

 

Skrevet af

Pernille Uhrbrand

Pernille arbejder med livsstilstræning for private og virksomheder

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Uhrbrand_Top5

Skriv en kommentar