Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

31 maj 2012

Stop den negativitet og tag ansvar i stedet!

/
Skrevet af
/
Kommentarer8
/

Stop den negativitet og tag ansvar i stedet!

Pia Henningsen

Pia Henningsen

Jeg bliver så træt i mit lille blondinehoved. Bliver så træt af alt dét der negativitet og alle de informationer jeg møder i forbindelse med jobjagt. Misforstå mig nu ikke: Som udgangspunkt synes jeg heller ikke, det er voldsomt spændende at være jobjæger – men på den anden side, så har jeg det lidt sådan med denne situation, som jeg har det med fødselsdage: Det er godt nok – for alternativet ville endnu værre!

Hvad jeg mener med det?

Lad mig starte med at sige, at lige i dette tilfælde taler jeg for mig selv. Min nuværende tilværelse som jobjæger er væsentlig mere positiv end min forgangne tilværelse som direktionssekretær for en chef, der havde sat sig i hovedet at jeg var uduelig, dum, ude af stand til at forstå sammenhænge osv. – hvilket faktisk resulterede i daglig mobning, hvor jeg blev hånet, råbt og skreget af, skældt ud for noget som jeg var uden indflydelse på – ja, listen er lang. Resultatet var at min krop sagde så meget fra, at jeg endte på hospital i 3 ½ måned sidste sommer – og var på et tidspunkt ved at dø. DERFOR er min nuværende situation paradisisk – fordi jeg er sluppet for en meget ubehagelig hverdag – OG fordi jeg har haft den store glæde at opleve endnu en fødselsdag.

Når det så er sagt, så skal jeg da heller ikke lægge skjul på, at jeg naturligvis spekulerer på mange ting i forbindelse med denne udfordring jeg nu har fået. Jeg tænker da bestemt over, hvornår det næste job kommer – om det bliver som jeg ønsker: Nemlig at det bliver dét job, jeg kan lade mig pensionere fra (det skal det bare være….), hvor længe jeg kan blive ved med at få økonomien til at hænge sammen, hvordan jeg lige helt og fuldt får samlet mig selv op som menneske, efter den behandling jeg fik i forrige job – osv.

MEN MEN MEN MEN: Jeg VIL være positiv i processen… Jeg TROR på det – har – trods alt – så meget tiltro til mig selv, selvtillid og selvværd, at jeg VED, jeg får det rigtige job. Jeg kommer – heldigvis – til en masse samtaler – og dét alene siger mig, at der på et tidspunkt vil være ’bid’. En jobkonsulent sagde en gang til mig, det er vigtigt at have fokus på, at for hver samtale du kommer til, uden at få jobbet, så er du et skridt nærmere på det job, der er dit. En klog og rigtig betragtning, som jeg holder fast i.

Det jeg imidlertid er SÅ træt af, er den negativitet jeg møder i flere fora, som jeg frekventerer i forbindelse med min jobjagt. Et af tidens helt store modeord er NETVÆRK. Som jobjæger bliver vi tudet ørerne fulde af, at netværk skal der til – så kommer vi i job.

Derfor har jeg kastet mig ud i netværkskontakter.

Jobsøgningsnetværk

Nu er det bare at jeg er skåret sådan, at jeg egentlig ikke tror på netværk. Jeg har været jobjæger tidligere – og det har været det hårde og målrettede egenarbejde, der har gjort, at jeg er kommet i job igen. Sådan er det bare – og jeg ved, at det bliver tilfældet denne gang også.

Dog må jeg sige, at jeg har jeg mødt en hel del søde og rare mennesker. At være aktiv i et jobsøgningsnetværk har været et godt udgangspunkt for at genvinde noget af min ’tabte’ selvtillid, fordi jeg har fået støtte fra rigtig mange, der har lyttet til min historie – og undret sig over den opførsel, min tidligere chef har lagt for dagen overfor mig. De selvsamme mennesker har heldigvis godt kunne se mine kvaliteter og kvalifikationer, så det har været en stor hjælp.

Ligeledes har jeg så meldt mig ind i en masse grupper på LinkedIn – fordi det skulle være den ultimative løsning. I forskellige, udvalgte fora er jeg stødt på nogle mennesker, som jeg har stor glæde ud af at lære at kende.  Imidlertid har jeg måtte erkende, at mange grupper – efter min mening – kun er grupper der er oprettet og derefter ikke fungerer. Tordenskjolds soldater er medlemmer – og de samme debatter og diskussioner går igen – og igen – og igen – og igen – og igen..blot med lidt forskellige overskrifter og fortegn.

Og her er det så jeg bliver SÅ træt: Jeg bliver så træt af at læse ’kollegers’ – (læs: andre jobjægers) – udsagn. Der er fantastisk mange, der skriver, udtaler og kommenterer utroligt mange negative udtalelser. Det ene er galt – det andet er galt – systemet er ’fucked’ – arbejdsgiverne er nogle *bip*- ja, der er rigtig meget i vejen med rigtig mange ting – men en ting går igen: Der bliver ikke taget personligt ansvar – man undlader at kigge indad – tage personligt ansvar – være aktiv.

Samtidig er jeg SÅ træt af at læse råd om jobsøgning. Der er med stats- og bankgaranti ligeså mange meninger om jobansøgning, CVer, ringe op/ikke ringe op etc., som der er jobkonsulenter, HR-chefer, rekrutterinsanvarlige m.v. Jeg er helt og aldeles af den mening, at vi skal finde den metode, der virker for os – som giver den rigtige mavefølelse – og så benytte den. Hvis vi skøjter rundt i flere forskellige metoder, så ender vi med at drukne i noget, vi ikke kan overskue – hvorefter vi ender i en situation, hvor vi ikke bliver kaldt til samtale, fordi vi ikke fremstår som unikke – men ganske enkelt falder i med den gængse mængde. Hvis vi finder vores egen måde at gøre tingene på, så vil jeg – næsten – garantere at der kommer samtaler til os – ikke mindst den samtale, som giver os det job, vi skal have.

De formidler budskabet

Nu er det så skrevet – og jeg ved, jeg får en masse øretæver. Så lad det være som det er. Men: jeg kan ganske enkelt ikke holde ud, at vi ikke tager ansvar for vores eget liv. Vi glemmer, at de mennesker, der sidder på Jobcentrene og i vores a-kasser, i virkeligheden blot er mennesker, der er sat til at formidle den lovgivning, som vores (inkompetente – men dog folkevalgte?) politikere har vedtaget. De formidler budskabet – det er ikke dem, der har fastsat reglerne. Personligt har jeg gjort den erfaring, både med Jobcentret OG med min a-kasse, at hvis jeg retter mig efter reglerne, giver dem dét, de vil have – og bare samtykker, ja, så har jeg stortset ingen problemer med dem – bliver ikke pålagt en bestemt opførsel, modus operandi eller lignende. Ej heller er det personlig forfølgelse, hvis vi ikke bliver kaldt til samtale på et søgt job. Du er ikke blevet kasseret på din person, hvis du ikke har været til samtale! Det er udelukkende din ansøgning, der på et eller andet plan ikke har fundet nåde for HR-medarbejderens – eller rekrutteringssystemets – øje

Derfor er det mig meget magtpåliggende at understrege det helt essentielle i, at vi som mennesker skal huske på, at det vi sender ud, får vi tilbage! Hvis vi spreder frustration, negativitet, håbløshed – ja, så er det nøjagtig dét, vi får tilbage. Og når vi har den opgivende og triste attitude – så er det nøjagtig dét vi møder.

Prøv derfor at tænk lidt over hvad skal der i virkeligheden til, før DU kan møde verden med entusiasme, positivitet, håb – og en kropsholdning der er selvsikker og glad? Kan du evt. prøve at tage udgangspunkt i, at Karrierepanelet på Go’ Morgen Danmark i sidste uge enstemmigt samtykkede i udsagnet om, at ca. 50 % af den samlede arbejdsstyrke på et eller andet tidspunkt i arbejdslivet ville opleve at være jobjægere en eller flere gange – og at det formodentlig kun er en relativt kort periode i vores liv, vi er i den situation?

Kunne det derfor være en mulighed at skifte negativitet – og selvmedlidenhed – ud med glæde og fryd over, at vi på nuværende tidspunkt har mulighed for at gøre nogle af de ting, vi aldrig får gjort – fordi vi er forbandet meget optaget af arbejde. Jeg vil vædde hvad som helst med, at når vi igen sidder i et job, så ville vi ønske vi havde noget mere fritid.

Hvad skal du i morgen formiddag? Selv skal jeg ud og cykle en lidt længere tur….for jeg vil være frisk – jeg er så træt af at være træt af negative holdninger.

Jeg vil slutte med dette citat fra den fantastiske bog ’The Secret’ af Rhonda Byrne (den har du tid til at læse nu – så gør det J )

The things that come most quickly into your life are the things that you BELIEVE in the most. You can only bring to you what you BELIEVE, so you must BELIEVE to receive what you want

Husk at smile! Det gør det hele meget lettere.

Skrevet af

Pia Henningsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

8 Kommentarer

  1. Rudi

    Hej Niels, jeg har læst et par af dine blogs og tager hatten af for den optimisme, glæde og taknemmelighed, der skinner igennem dem. Det er fantastisk livsbekræftende at læse om din rejse og de ting du har oplevet, og at du formår at trække læringen og mulighederne frem i stedet for at dvæle ved de ting der er sket og som ikke kan laves om. Godt arbejde og jeg er overbevist om, at der falder noget godt af i din retning. Dbh Rudi

  2. Kære Rudi
    Ja, vi må tage hatten af for Niels og hans arbejde – men jeg synes nu lige jeg vil understrege, at dette indlæg er skrevet af mig :-)). Jeg har samme holding til tingene som Niels – og har på anden vis – men meget lignende – været igennem de samme ting som Niels og kan kun bekræfte at tingene blive bedre, hvis vi bevarer optimismen.
    Så: Smil – så lykkes det meste.
    God dag
    Pia

  3. Kære Pia.
    Jeg skal ikke trætte dig og de øvrige læsere med min mening om en sådan chef….
    Jeg skal bare konstatere at en afskedelse fra en virksomhed ikke nødvendigvis er dårligt, i nogle tilfælde er dette skub, afsættet til at du overvejer et karriere skifte, sørger for at få dokumenteret dine bedrifter, og kompetancer, og ikke mindst måske lige får taget netop dette kursus som du så længe har haft lyst til.
    Det var hvad der skete for mig, jeg har benyttet mig at de tilbud som jeg har kunne finde som var interessant for mig, Taget et par kurser, og færdig gjort min uddannelse.
    Jeg ser en afskedigelse som en kærkommen mulighed for at ” ryste posen ” prøve noget nyt, og ikke mindst, komme et sted hen hvor du kan gøre en positiv forskel.

    Venligst
    Lars Bork

  4. Hej Lars
    Jamen, ved du hvad…: Jeg har nøjagtig samme holdning. Ingen tvivl om det. Jeg har prøvet at være jobjæger et par gange – og det har været med til at udvikle mig til den jeg er i dag. Jeg skal netop snart i gang med 6 ugers selvvalgt uddannelse, og jeg har valgt med hjertet og ikke fornuften. Mit næste job skal helt klart være et, hvor jeg véd at chefen vil respektere mig for det jeg kan – og jeg arbejder i denne proces meget med at komme ud af den skal, jeg har hyllet mig selv ind i, på baggrund af min tidligere chefs opførsel. Jeg har nemlig svært ved at tro på mig selv og mine egne meget store kompetancer – selvom jeg ved jeg har dem. Underligt, ikke? Lad det nu være: Jeg véd 100% sikkert at mit næste job er også dét jeg lader mig pensionere fra…Så enkelt er det :-). Og nej: En afskedigelse er aldrig en dårlig ting: Tværtimod! Det er et tydeligt bevis på, at når en dør lukker sig, så åbner der sig en anden – og med den rigtige livsanskuelse, så er det såmænd kun godt for os.
    Tak for dine opmuntrende ord, Lars – og god weekend
    Pia

  5. søren

    Omkring det med at netværke, hvad indebærer det faktisk, Ingen mennesker bliver undervist i det på skolerne, eller i selve deres opvækst. De ledige møder så fagforening, jobcenter, anden aktør, som fortæller dem, nu skal du netværke så meget du overhovedet kan.
    Det er blevet en slags mode trend, Der bliver snakket mindre og mindre om god gammeldags jobsøgning, hvor arbejdsløse undersøger sagerne til bunds.

    Netværk er en underlig størrelse, og rigtig mange er i tvivl omkring, hvad de engenligt skal gøre. Opret en profil på Linkin, kast dine oplysninger derind, men hvad så nu?

    Nu er der mennesker som er heldige at få et job derinde, men hvorfor er der aldrig nogen som siger, du har været igennem en fyring eller nedskærings runde, hvorfor ikke opbygge din selvtillid, og opbygge nyt netværk i den virkelig verden.

    Der er alt for mange ledige, som går alene derhjemme, og det eneste de ser, er papirer fra det offentlige system. Der burde være nogen der gav hjælp til, hvad der findes i den virkelige verden.
    Sports klubber, forenings arbejde, jobmesser, job coach, frivillig indenfor hvad interesse man nu måtte have, tja kunne være besøgs ven eller hjælpe andre ligesindende.
    Der vil nok være pænt meget respekt, for sådan tiltag, og muligheder for at netværke den vej rundt, plus det at komme til at kende nye mennesker som måske gav et job fra sig.

    Motion i sig selv er rigtigt godt for ledige, men hvad jeg hører, er at mange ledige enten cykler eller løber alene, af den simple årsag, de andre er jo på arbejde, eller de har ikke overskud, til alt muligt andet end selve jobsøgningen.

    Hvis man ikke bliver et bedre menneske af at sidde 8-10 timer om dagen, eller mere og søge efter job, hvorfor så ikke sige nu bruger jeg max 4 timer, og resten af dagen, skal bestå i, at møde andre mennesker, eller opkvalificere sig på selvtillid kontoen. Kunne også være kurser på en skole, hvis ellers jobcenteret går med til det.

    Prøv at lav en plan over, hvordan din dag faktisk ser ud, fra ( 00-24 ), en såkaldt tids linie.
    Som ledig bliver der hurtigt sat daglige vaner op, hvor meget tid bruger du faktisk på ting, som opbygger dig, og hvor meget tid bruger du på luft, og ting som er med til at gøre livet som arbejdsløs et helvede.

    Ja det var måske lidt voldsomt sagt, men prøv den øvelse, burde ikke tage lang tid at lave.

  6. Laila

    Kære Pia
    Som Job og karriererådgiver i en større A-kasse er jeg nødt til at sige: SÅDAN ! Hvor er det fedt at læse dit indlæg, mærke din energi, opleve at du har taget det unikke til dig. Jeg kunne ikke være mere enig 🙂 Det handler om at finde sin egen vej i junglen derude..
    Hold fast i den gode tanke!
    Slutteligt: Læn dig ikke tilbage og ta’ hvad der kommer. Rejs dig op og få fat i det, du ønsker!
    De bedste ønsker
    Laila

  7. Kære Pia
    Tak fordi du deler din historie med os andre. Årsagen til at jeg er ledig er en anden en din, men jeg er bare så enig i at det handler om se positivt på situationen uanset hvor træls man synes den er – og ja selvfølgelig er der dage der er mere sorte end andre. Jeg havde en i går, men så tog jeg en god lang gåtur i Dyrehaven og vupti var det ovre 🙂
    Jeg har også min egen jobsøgningsstrategi, som nok er et miks af alle de gode råd, jeg har fået og jeg er sikker på at en dag lykkes det – og indtil da siger jeg: det er mest synd for dem der ikke ansætter mig.
    Og min oplevelse af jobcenter, anden aktør og a-kasse er den samme som din – gør jeg som der bliver sagt, får jeg lov at være i fred.
    Bedste hilsner
    Birgitte

Skriv en kommentar