Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

Niels Reib
19 feb 2014

Sociale Medier – Skab et værdifuldt netværk

/
Skrevet af
/
Kommentarer0

Niels ReibLad mig slå det fast med det samme, siden de sociale medier tog deres indtog har verden og måden vi kommunikere med hinanden på ændret sig og det skal du benytte dig af, også i din karriere.

En verden af muligheder har åbnet sig, og der med også mulighederne for at skabe kontakter du tidligere, måske aldrig ville kunne komme i nærheden af.

Men det kommer ikke af sig selv og derfor jeg samlet et par tips til hvordan du kommer igang og hvordan du skaber et værdifuldt netværk på de sociale medier.

Derfor er de sociale medier så vigtige!

Specielt som jobsøgende…

Som jeg ser det er der fire sociale medier der er interessante, når vi snakker om jobsøging og karriere. Der er selvfølgelig tale om LinkedIn, Facebook, Google+ og Twitter som alle er sociale netværk du vil kunne få en masse værdigfuldt ud af at være aktiv på.

For mit eget vedkommende havde jeg selv kun en facebook profil og en meget tynd LinkedIn profil, med kun 7 kontakter, da jeg i 2009 blev fyret. Med andre ord, det er aldrig for sent at åbne op for de muligheder der ligger i at være tilstede på nogle af de sociale medier.

Vi har allesammen et netværk. Familie, venner, kolleger, tidligere kolleger, folk vi har dyrket fritidsinteresser sammen med, venners venner osv.

At skabe et netværk på de sociale medier kan virke uoverskueligt, hvis ikke man er igang. Derfor får du her en prioriteret liste over hvor du skal sætte ind og hvordan du kommer igang med at skabe et netværk.

Læs denne artikel fra Forbes Magazine (12/08-2013) og bliv klogere på vigtigheden af at bruge de sociale medier til din jobsøgning. Her vil du også kunne læse at der er en tendens til at videosamtaler, vil være noget der kommer mere af.

Skab et værdifuldt netværk på de Sociale Medier

Jobsogning sociale medierFælles for alle de nedenstående sociale medier er at de er SOCIALE, det vil sige at man skal være aktiv for at få noget ud af dem. Det kommer ikke af sig selv. Derfor skal du måske også starte med kun at udvælge dig et af de sociale netværk (udover facebook, som du med 95% sikkerhed er på).

Er du ikke på nogle af de andre medier, vil jeg klart anbefale du ligger din energi i at få opbygget en LinkedIn profil.

Skab værdi for dit netværk på sociale medier

Du skaber værdi for dit netværk ved at dele, give, dele og atter give ud af relevante artikler, holdninger, tips og generelt bare være hjælpsom og betænksom. På den måde vil du blive en attraktiv netværkskontakt at have i et netværk.

Social kapital øger dine job muligheder

“Social kapital refererer i følge sociolog Pierre Bourdieu til den værdi man har i kraft af sit sociale netværk eller igennem medlemskab af en bestemt gruppe. Social kapital kan investeres og omdannes til økonomisk kapital og omvendt.” – Citat fra Wikipedia 

 

Twitter – Det buzzende af de sociale medier

twitter_logoTwitter har i dag 150.000+ danske brugere og er endnu ikke helt slået igennem i Danmark. Men det skal ikke holde dig fra at holde øje med de muligheder som Twitter giver.

Twitter er et mere “laid back” medier i forhold til LinkedIn og Google+, og det nok mest på grund af de korte opdates (max 120 tegn). Men der foregår mange dialoger på Twitter, som man kan følge med i.

Flere jobportaler bruger Twitter

En tendens som for et par måneder fik amerikanske medier til at spå Twitter som en konkurrent til LinkedIn i forhold til job opslag. I følge en ny undersøgelse bliver der delt 15 nye job opslag i minuttet på Twitter på verdensplan, det er en stigning på 32% i forhold til sidste år. I følge undersøgelsen runder Twitter 2,000,000 job opslag om måneden i i 2014.

Der er flere danske jobportaler og virksomheder der i dag har taget Twitter til sig, som et medier hvor man søger nye medarbejdere. Så helt sikkert et medie at holde øje med, på den baggrund alene.

Læs artiklen på Venturebeat.com

Sådan skaber du netværk

På Twitter har du mulighed for at følge dem du finder interessante og dem du mener skaber værdi uden at de behøver at acceptere dit følgerskab.

På Twitter har du mulighed for at skrive direkte til dem du har i dit Twitværk, det har jeg selv benyttet mig af et par gange og har på den måde, kunne komme i direkte kontakt med folk der ellers ikke havde været lige til.

Google+ – Det faglige og sociale medie

Jobsogning med Google+Har du en gmail konto, så har du også en Google+ profil. Google+ minder på mange måder om Facebook og du kan mange af de samme ting. Som jeg har oplevet det, er en af de store forskelle på Google+ og Facebook, at der er en langt større vidensdeling og mere dialog på Google+ mellem brugerne.

For nogle måneder siden, bragte jeg har på Ledigidanmark.dk historien om hvordan Jan Jensen på bare 30 dage fik nyt job via Google+. Du kan læse Jans historie om hvordan han fik job efter kun 30 dage som Ledig.

Der gemmer sig nogle helt fabelagtige muligheder i Google+ som netværksmedie, muligheder som Facebook på ingen måde kommer i nærheden af. Her taler jeg om Google Hangout, som jeg plejer at sige; Skype gange 10… Google hangout giver brugerne mulighed for at holde små virtuelle netværksmøde med op til 10 deltagere. Det var i Google Hangout jeg startede 09.15 Godmorgen, Ledigidanmark.dks sparrings- og mødeforum, det er en nem og super effektiv måde at mødes med flere netværkskontakter på en gang.

Se hvordan Hangouts virker, både som almindelig chat og video på computer, mobil og tablet.
Send dine Hangouts live, så andre kan følge med og blive inspireret.

Sådan skaber du netværk

At skabe netværk på Google+ fungere på samme måde som på Twitter. Du vælger at følge personer du synes er interessante og så, hvis du er “heldig” eller gør dig positivt bemærket, er der gode muligheder for at dem du følger, også vælger at følge dig. Du kan følge alle og finde inspiration fra både personer, virksomheder og ved at deltage i nogle af de mange forskellige grupper der er på Google+. På den måde får du, lige som din nyhedsfeed på facebook, en masse updates fra dem du har valgt at følge. Deltag i forskellige grupper, og følg andre deltagere du synes har noget at byde ind med. Hvis du er interesseret i online markedsføring, SEO, content marketing, sociale medier eller noget andet, så er der rig mulighed for at finde en masse inspiration.

Du kan deltage på hangouts som bliver sendt live fra dem du følger. Selv så jeg et live hangout med forfatteren John Grisham, han havde givet 8 af dem der følger ham mulighed for at stille spørgsmål til John live, mens vi andre kunne se med live på Johns Google+ side og skrive spørgsmål i tråden til hangoutet. Efter hangoutet connectede John Grisham, og flere af de andre deltagere, også med mig og derved blev min vej til at skabe en “relation” med en af mine favorit forfattere noget kortere.
Google Hangout med John Grisham

Det jeg prøver at sige med det er, at du på Google+ han nogle enestående muligheder for at skabe et værdifuldt netværk med folk du på “normal vis” ikke vil kunne connecte med. Og lad mig da bare indrømme at jeg da godt kunne være fræk nok og spørge John Grisham til råds, skulle jeg finde på at skrive en bog en dag…

Du kan også vælge at følge Ledigidanmark.dks Google+ side og så følg de andre følgere af siden og lav jeres egne hangouts og sparringer, hvis ikke den månedlige vidensudveksling jeg afholder en gang om måneden på 09.15 Godmorgen er tilstrækkeligt.

Følg Ledigidanmark.dks Google+ side

Facebook – Det sociale medie

jobsogning via facebookJeg vil næsten æde min gamle kasket på at du er på Facebook og at du måske ikke vil blande dit private netværk med dit professionelle. Det er det jeg hører fra mange i hvertfald; facebook bruger jeg ikke til at søge arbejde, der er kun dem jeg kender og så bruger jeg LinkedIn som mit professionelle netværk. Men du har jo mulighed for at blokkere visse af dine kontakter på Facebook fra dit private indhold og på den måde sagtens også bruge Facebook som en del af dit professionelle netværk.

Sådan skaber du netværk

Lige som på LinkedIn og Google+ er det rigtig mange forskellige grupper for jobsøgende, nogle mere opløftende end andre… Deltag og skab relationer og connect med andre deltagere, hvis du føler for det.

Følg Ledigidanmark.dks Facebook side og få ekstra updates fra forskellige events, foredrag og nyheder.

LinkedIn Global Membership_Dec 3 2013-2

LinkedIn – Det faglige og professionelle medie

I dag har LinkedIn 259,000,000+ brugere på verdensplan og mere end 1,000,000 danske brugere (dec 2013). Grunden til du SKAL være på LinkedIn er, at der i dag er langt flere danske virksomheder, der bruger LinkedIn i deres rekruttering af nye medarbejdere.

LinkedIn er det sociale medie nummer et du skal være på som jobsøgende, eller nej, du skal være på LinkedIn om du er i job eller jobsøgende. LinkedIn er et professionelt netværk, hvor du har mulighed for at have dit CV liggende online og dermed tilgængeligt for potentielle arbejdsgiver at finde og se.

Sådan skaber du netværk

Når du opretter din profil på LinkedIn, kan du gå i gang med at søge efter tidligere kolleger eller folk du har gået i skole eller på videregående uddannelse sammen med. Du kan også trække dine kontakter fra outlook, gmail, hotmail osv ind med LinkedIn og på den måde finde allerede eksisterende kontakter du har liggende på din mailserver.

Når du kontakter  folk på LinkedIn, så ha’ i tankerne det er et professionelt netværk, og skriv altid en personlig hilsen til den du gerne vil connecte med. Her skal du være opmærksom på, at du ikke har mulighed for at skrive personlige hilsner fra mobile enheder, så som smartphones og tablets.

Når du har fået de første kontakter kan du lynhurtigt se hvem de har i deres netværk og om der kunne være nogle du kender.

Deltag i grupper

Der er rigtig mange forskellige interesse- og fag grupper du kan deltage i på LinkedIn. Her deler andre brugere artikler, tanker og spørgsmål. Så find de grupper der er relevante for dig og begynd at deltag i dialogerne i dem. På den måde du også kunne skabe nye kontakter til dit netværk.

Tilmed dig Ledigidanmark.dks LinkedIn gruppe

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib – Foredragsholder og konsulent
NielsReib.dk

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar