Skylder vi ikke dem der har det svært, at hjælpe dem lidt på vej?

Som jobjæger gælder det, ligesom på en rigtig jagt, at snige sig ind på jobbet og slå til på rette tidspunkt.
Med udgangspunkt i vores forfædre, var vi mænd jægere. Kloge, smarte, vi lærte tricks og vi gav dem videre til vores efterkommere og vi tilegnede os hele tiden bedre jagtmetoder. Jagten forgik typisk i hold(teams), vi kredsede byttet ind og hver mand i gruppen kendte sin plads og havde en bestemt rolle. Der kunne sikkert skrives fede beretninger om den ene eller anden fantastiske fangst.

Men var vi alle så dygtige?
Var der ikke – også den gang – dem hvor hænderne var skruet forkert på, – dem som ikke kunne snige sig eller dem som altid trådte på den eneste gren der lå i skovbunden. Selvfølgelig var der det.

De fik sikkert bank og mistede deres værdighed ved ikke, at få lov til at deltage i jagten. Allerede den gang var samfundet skruet sammen i komplekse mønstre, vi ser kun alt det gode der bragt videre op til vore dage. Historierne om jagten der gik galt, ulykkerne, mord, selvtægt, afmagt, lidelser og armod, . .. – de fylder ikke meget. Og det er måske lidt mangelfuldt i det store billede. Ikke at jeg skal svælge i død og ødelæggelse, tak – det er jeg gerne fri for, men der er en historie, hvor nogen bare ikke slog til. Det har formentligt været fatalt hvis en jagt gik galt fordi en eller anden skød pilen den forkerte vej eller råbte:” Hjem-is-bilen er på vej”, når jagten var mest intens. Måske er en hel by gået sulten i seng?

Senere har den enlige jæger også haft ture der endte galt. Det er næppe alle jagtture der ender med den store gevinst og en bøffel med hjem i traileren. Det vil være gange hvor det ikke lykkes. Og her tænker jeg på, at der findes enlige , knald – hamrende – dygtige jægere der kan det der med at snige sig ind på en hare og vride halsen om på den og så findes der også ham der sjosker igennem skov og krat og træder på alle grene mens han synger. Hvad fanger han?

Pointen er – at der ligesom i vores forfædres tid var dem der var smarte, dygtige, flittige og havde hænderne skruet rigtigt på også var der dem der var lidt tunge, uheldige, dovne og hvor hænderne var skruet baglæns på (!). På dét punkt har vi mennesker samme udfordring som før.

Er du en usikker jobjæger?

Der er dem der kan skrive og kan sælge sig selv, uden nogen form for egen begrænsning. Også er der dem, som for hvem det at skrive en smart ansøgning og samle sit c.v. er sort land. For at blive i jægermiljøet er det vel som, at sætte en jæger ud i en regnskov med en fiskestang. Han ved godt hvordan den virker, men han kan ikke betjene den. Krattet er for tæt og han kommer til at slå sig selv hver gang han kaster ud.

Og her står vi så et par tusind år senere og har de samme Goddag-mand-økseskaft-jægere/ jobsøgnings-usikre.
Ikke at de ikke er søde, fornuftige, velfungerende, kærlige, omsogsfulde og arbejdsomme. De ser bare ud som om det der med jobjagt bare ikke lige er deres boldgade. Nogen vil kunne lære kunsten, men der er også dem, som bare ikke forstår ”legen”. Og når nogen ikke forstår legen bliver vi irriteret. Man kan ikke lege skjul uden at gemme sig.

Nå, men nu har vi altså nogle medmennesker som ikke er den fødte jobjæger og som ikke kan forfatte en sexet ansøgning. De kan heller ikke se fidusen i at gøre det, de vil sådan set bare gerne bestille noget uden så mange dikkedarer. For nogen er det et drømmescenarium, at blot møde op, blive sat til en opgave, fuldføre den og tage hjem igen. Det er sgu nok flere end vi lige tror. Men de er ligeså meget ledige som alle andre ledige. De har ligeså meget ret til et job som veluddannede og hamrende dygtige jægere. Alle har ret til et fedt job de kan passe og kan magte.

Og ja, – jeg ved godt der ikke er job til alle, men jeg tror på, at dem der kæmper og dem der virkelig vil (og med ”virkelig vil” mener jeg, at man vil give sin højre arm for et job). Dem som er ihærdige, positive, robuste, dem der rummer og kan se visioner og fremtid for deres kommende virksomhed. De vil lykkes.

Kender du en jobjæger der er god til at sælge sig selv?

Skylder vi ikke dem der har det svært, at hjælpe dem lidt på vej?
Måske låne dem et par vendinger til ansøgningen eller en skabelon på et c.v., tilmed nogle ”frække” ord som ”handlingsorienteret, ansvarfuld, stabil, fleksibel o.m.a”. Der går vel ingen skår af dig? Og tænk hvis du ligefrem hjalp en anden – den glæde kan man godt leve med.

Men det er ikke kun dem der er nogle hajer til at skrive og formulere der har bolden. Det har jægerne der har fødderne skruet på hænderne eller omvendt også. Derfor er min bøn. Kom ud af dit skjul. Stå ved det du kan og erkend det du ikke kan, og bed så om hjælpen til din ansøgning og c.v., vi er mange der vil hjælpe og vi er mange der KAN hjælpe, så jobjæger – du skal tør turde, at komme til en af dem der kan sine jagt-færdigheder. Du har buen og pilen. En dygtig jobjæger har viden om hvordan de virker sammen. Brug dem.

Føler du dig ramt, så ved du nu hvad du skal.

Gi ´den gas

Skrevet af

Lars Kristiansen

Læs mere om Lars

Læs eventuelt også

Os langtidsledige -vi har et ansvar

Din værste modspiller som ledig – er dig selv

Link til netværksgrupper

Eller prøv Aktiveledige.dk og find sparring nær dig.

Tryk her