Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

9 dec 2013

Skal jeg fortælle dig en hemmelighed – og en SUCCEShistorie?

/
Skrevet af
/
Kommentarer9

Skal jeg fortælle dig en hemmelighed - og en SUCCEShistorie? Pia har fået jobNår jeg skriver til Ledigidanmark.dk – eller hvor jeg ellers fører mig frem – så er det vigtigt for mig, at mit budskab i sin grundsubstans er positivt. JA! Der er nogle skrappe udladninger indimellem – JA! Jeg sætter tingene på spidsen – og JA! En knivsspids provokation er vel også at finde. MEN: Der skal på ingen måde herske tvivl om, at jeg mener det, når jeg skriver, der er en løsning på alt, at vi skal huske at nyde tiden som ledige – fordi vi ikke ved, hvornår vi får så meget frihed igen – at vi ikke skal tage det første og bedste job, at vi skal søge job med hjertet og ikke med hjernen – osv. osv. osv. osv.

Jo, jo! Jeg gætter på, at en del af jer læsere betragter mig som lidt af en lalleglad tosse!!!!!

Nu vil jeg så afsløre en hemmelighed:

Når jeg går herhjemme (p.t. når jeg har fyraften fra det vikariat, som snart udløber), så er der såmænd en indre Pia, der er nøjagtig ligeså tvivlende, urolig, opgivende, håbløs, håbefuld, optimistisk, pessimistisk, bange, overstadig – som alle jobsøgende er – og den Pia gennemgår lige præcis dét, som alle andre jobjægere gør – med konstant mavepine til følge, for: Hvornår kommer det næste job – hvad bliver det – hvordan kommer jeg til at håndtere det….Du kan sikkert selv finde på mange flere spørgsmål – og jeg har med garanti også spurgt mig selv om dem. Det er jeg sikker på.

Alligevel tror jeg på solskinshistorier – og nu kan jeg endda bevise de findes:

Jeg sad på mit nuværende job forrige mandag og passede de opgaver, der lige var på programmet for den dag. Jeg havde faktisk lige fået at vide at vikariatet ville ophøre med udgangen af året, hvilket kun var en lettelse, så jeg havde det egentlig godt med mig selv. Jeg havde en jobsamtale at se frem til ugen efter – så min tro på fremtiden og et fremtidigt job var egentlig som altid: Der sker det, der skal ske….!

Det er så derfra det hele begyndte at gå stærkt. Pludselig ringer min mobiltelefon – og i den anden ende lyder det: ’Dav Pia, mit navn er X – jeg er headhunter – og jeg vil gerne have at vi kan tale sammen uforstyrret! OKAY! HVAD! HHAALLOO! Var lige de første tanker, der fløj gennem mit hoved. Essensen af den opringning var, at jeg åbenbart var blevet fundet/anbefalet/man havde hørt om mig – jeg har ikke helt fået den rette sammenhæng at vide – men resultatet var, at bemeldte headhunter var overbevist om, at jeg var den rette til en stilling han skulle besætte – og kunne jeg i øvrigt komme til samtale samme eftermiddag? Det var så ikke muligt – men dagen efter sad jeg så hos min nye ven – headhunteren. Samtalen tog 40 minutter – hvor konklusionen var, at jeg – af dem han havde haft til samtale – var den eneste, der rent fagligt kunne bestride posten bedst. Næste skridt var så to tests dagen efter – og dagen efter igen skulle jeg så have feedback på tests.

PUHA! Jeg var da godt nok lige ved at blive forpustet dér.

Nå – men:

Resultatet af tests var ikke nogen overraskelse. Jeg har – trods alt – så meget styr på mig selv og mine reaktionsmønstre og mentale evner, at jeg kender mig selv ret godt.

Imidlertid var det en – positiv – overraskelse at min nye headhunter-ven konkluderede fast, at han ville lave en rapport til firmaet – og indstille til, at jeg skulle ansættes. I øvrigt skulle jeg til samtale hos firmaet på et allerede aftalt tidspunkt.

Fast forward:

Samtale hos firmaet i forgårs – 2 timer – positiv stemning. LLAANNGG ventetid – indtil headhunter ringer dagen efter – spørger ind til, hvordan jeg havde oplevet det – og at han i øvrigt gerne vil tilbyde mig jobbet!

At kontrakten ikke er underskrevet er kun fordi vi i skrivende stund har storm over Danmark – og min kommende arbejdsplads har været lukket hele dagen. I næste uge har jeg på skrift, at jeg har fået et job!

Så:

Alt i alt en fuldstændig fantastisk historie, som jeg slet ikke har fattet er rigtig. Jeg har stadig ikke fået at vide, hvorfor – og hvordan – JEG blev fundet – men det er blevet så evigt ligegyldigt! Det vigtigste for mig er, at jeg er overbevist om jeg har fået drømmejobsappelsinen ned i min turban!

Derfor: Lige meget hvor sort det ser ud: TRO PÅ DET! Du FÅR jobbet.

 

Pia HenningsenHusk at smile

PIA

 

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

9 Kommentarer

  1. Lotte Olsen

    Tillykke, Pia. Jeg tror osse på, at det kan lykkes for alle. Når man er vedholdende og venter på det rigtige, bliver det osse rigtigt godt og langvarigt. Håber du vil dele detaljerne om forløbet, når du ved mere. Held og lykke med dit nye jobliv.

  2. Mary Elisabeth Holm

    Kære Pia.
    Dejligt at følge dig og et kæmpestort TILLYKKKE med jobbet . Sikke en skøn historie, det er en af dem der giver håb, motivation og ikke mindst inspiration til , at klare den sidste tid som ledig.
    Jeg kan rigtig godt lide din Fisken på disken jargon , og det er en lettelse når du sætter ord på det vi andre nogle gange tænker.
    Held og lykke med jobbet og tillykke til arbejdsgiveren der har fået dig ansat.

  3. Lone Jørgensen

    Kære Pia.
    Et stort lykke med dit nye job.
    Det er da fantastisk dejligt at læse din histore. Og det bekræfter jo egentligt, hvor vigtigt ens netværk er.
    Jeg skal selv snart ud og jage job, da alle her i R&D Takeda (tidligere Nycomed) desværre er blevet masseopsagt. Jeg selv bliver fyret i februar til fratrædelse slut-september 2014.
    Mange hilsner
    Lone

  4. jette randrup

    Kære Pia
    Du har, om nogen, her i LinkedIn-ledighed-diskussions-land formået at bevare positivitet, saglighed og den kritiske sans ift. diverse regler på en måde, så det altid er rart at se, der dukker et nyt opus op, fra dig.

    Ønsker dig tillykke med den nye arbejdsplads, – og det nye link i dit netværk.

    Ser frem til en ny artikel fra din hånd, – når det igen bliver aktuelt.

    Glædelig Jul

    Jette R.

  5. We ARE alike 😉 TAK fordi du deler din hemmelighed tillige med din succeshistorie… positive Pia!

    KÆMPE til lykke med drømmeappelsinen…du fortjener den i den grad og det kan ikke have været svært for din nye ven at finde dig… han har da læst med her på siden og er faldet totalt for dine altid dejlige, bund-ærlige positive skriverier… ligesom os andre 🙂

    Kommer til at savne dine bidrag.. men GO’ VIND fremover, Pia!!!

  6. Pia Henningsen

    Endnu en gang tak for alle jeres lykønskninger. Jeg glæder mig rigtig meget.
    @Lone: Jeg er RYSTET over at læse, at du er fyret fra Takeda! Lige netop i den afdeling søgte jeg for ikke så længe siden en stilling – måske det er den, du er blevet ’smidt ud af’ nu? Puha!

    Og Jette: Jeg er helt rørt over din meget smukke kommentar til mig. I bund og grund brænder jeg jo for at skabe positivitet hos ledige – herunder mig selv – fordi jeg VIRKELIG tror på, at der er en løsning for os alle – også den rigtige løsning. Det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke skal blive grebet af panik, for det giver bare det forkert job og den forkerte relation.

    Jeg fortsætter selvfølgelig med at skrive herinde….Jeg kan slet ikke lade være.

    Rigtig god jul til jer alle sammen – og tro på, at det også bliver et GODT Nytår!

    Kærligst
    PIA

  7. Pia Henningsen

    @Vibeke – TUSIND TAK! Hvis I vidste, hvor det luner.

    Men: Selvom Niels har gjort alt for at få mig til at sige, hvem, hvor og hvordan jeg er blevet fundet, så kan jeg IKKE sige andet, end at jeg aner det ikke. Min nye ven, headhunteren, vil ikke ud med det, og jeg kan høre, at jeg ikke skal spørge mere. Jeg har spurgt ham, om han bl.a. har haft Googlet mig (hvor jeg jo springer klart ind som nr. 1, hvis man googler mit navn *ARGH*) – eller om han har læst mine artikler – for vi er ‘connected’ på LinkedIn – men han påstår hårdnakket, at det ikke er ad sådanne veje.
    Anyway: Selvom jeg nu for alvor er i den virkelige verden, så holder jeg ikke op med at skrive her – for det ER jo det, jeg brænder for….

    Så bare rolig! Jeg er her stadigvæk!

    Mange kærlige knus

    PIA

Skriv en kommentar