Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

Niels Reib
12 aug 2012

Savner du formål og drive i hverdagen? Så begynd med slutningen…

/
Skrevet af
/
Kommentarer1

Savner du formål og drive i hverdagen?

Niels ReibEnkelt personer, familier, teams og virksomheder former deres egen fremtid ved først at skabe en vision inde i hovedet for et hvert projekt, stort om lille, personligt som fælles. De lever ikke bare fra dag til dag uden noget klart mål for øje. De finder og forpligter sig over for de principper, personlige forhold og formål, der betyder mest for dem. – Stephen R Covey fra bogen ‘Den 8. vane’

Denne del af ‘Syv gode vaner’: Begynd med slutningen, var en af de vaner der krævede lidt mere mod at tage fat på, vil jeg sige. Jeg husker hvordan jeg sad og læste og blev bedt om at forstille mig at jeg skulle til begravelse. Som jeg så læste videre blev begravelse meget nøje beskrevet, med hvilke personer der var tilstede, hvilke talere der skulle sige nogle ord osv…

Det viste sig at jeg sad til min egen begravelse og opgaven var efterfølgende, at jeg selv skulle skrive de fire taler som skulle holdes af hhv. et familiemedlem, en tidligere kollega, en god ven og en fra mit foreningsliv.

Det er så her det hele begynder, med slutningen…

Det er her jeg idag har mine endegyldige mål, og dermed formål og drive. Jeg har et pejlemærke for hvad jeg vil blive husket for og hvad jeg vil opnå og det er det der styre. Eller som Covey kalder det, ens rette Nord, kompasset der søger for du holder kursen. Det er denne øvelse der har gjort, at jeg i dag har mig selv med i alt hvad jeg foretager mig. Det er nemt for mig at tage beslutninger omkring store såvel som små ting, for hvis det er noget der er i tråd med mine mål, så behøver jeg ikke bruge tid på så mange overvejelser. Og hvis det modsatte er tilfældet gælder det samme…

Hvor skal jeg starte? Begynd med slutningen…

Når jeg ser tilbage har jeg tidligere nærmest taget ting lidt for givet, ikke rigtig haft en idé om hvor jeg ville hen og hvad jeg egentlig gerne ville med mit liv. Jeg gik på arbejde og efter mange år i samme branche følte jeg ikke rigtig den samme passion for det og jeg gik vist og lullede mig selv lidt ind i trygheden.

Interesser var heller ikke noget jeg rigtig havde at gå op i. Jeg spillede fodbold som knægt og har da fulgt med når der har været Championsleague og landskampe, men ikke noget aktivt. Jeg begyndte for nogle år siden at cykle lidt på landevejen i sommerhalvåret og det er nok det nærmeste jeg kom på en interesse.

Som jeg indledte med at skrive, så var dette en opgave som, for mig, kaldte på lidt mod til at se indad for at finde ud af hvad der rent faktisk betyder noget for mig og ikke mindst hvorfor. Det handlede også om at få åbnet op for visionerne, drømmende og mulighederne igen.

Nogle af de ting jeg i den periode overvejede, som egentlig er rimelig enkle og så alligevel noget som jeg ikke rigtig før har brugt så meget tid på, var sådan noget som:

  • Hvad er vigtigst for mig generelt?
  • Hvilke relationer er vigtigst for mig?
  • Hvad er vigtigst i forhold til mine relationer?
  • Hvad er det der giver mening i tilværelsen for mig?
  • Hvilke ting vil jeg gerne bidrage med?
  • Hvilke langsigtede mål vil jeg gerne opnå?

Det er bare nogle af de ting som jeg brugte noget tid på at reflektere over. Jeg skrev ting ned, lod dem ligge lidt, for så at vende tilbage til det og det stod så på i nogle uger. På den måde fik jeg et mere og mere klart billede af hvilke ting der for mig giver mening, fornemmelse af formål og derved drive.

Retning, formål og drive

Book mentorforløb med perosnlig ledelse og skab en hverdag med motivation, drive og trivsel.

Book mentorforløb med perosnlig ledelse og skab en hverdag med motivation, drive og trivsel.

Jeg har i dag en hensigtserklæring for de ting jeg gerne vil opnå inden for 5-7 forskellige områder/roller jeg har i livet. Deriblandt min karriere, min familie, mit helbred, min personlige udvikling osv. At have disse hensigtserklæringer for de vigtigste områder at mit liv, giver mig en utrolig sikker fornemmelse af retning og drive i alt hvad jeg foretager mig inden for de områder.

Da jeg lavede mine hensigtserklæringer satte jeg mig ned og lavede en liste med 4-5 ting som for mig er det vigtigste i mit liv, jeg tænkte over mine langsigtede mål, hvilke bidrag jeg gerne ville yde og hvilke følelser jeg gerne ville fylde mit liv med, for bare at nævne nogle af mine overvejelser.

Et eksempel på en hensigtserklæring kunne være den jeg har i forhold til min søn. Nu er det jo ikke den optimale situaiton at have en søn på halvandet år, som ikke bor her i landet. Som jeg  beskrev i ‘Mine redskaber – Vær proaktiv! Det er jeg kommet langt med‘ var det først da jeg havde accepteret den situation, at jeg blev i stand til at se det større billede i den sammenhæng. Så min hensigtserklæring i forhold til min søn er at få det bedst mulige forhold til ham, være en far som han vil kunne være stolt af og en far han ved han altid vil kunne komme til og få kærlighed, støtte, sparring og nærvær hos.

I forhold til min personlige udvikling går min hensigtserklæring på at søge mental udvikling og stimulans ved hjælp af nysgerrighed, kontinuerlig indlæring og åbenhed. Og jeg vil hvert år tillægge mig minimum én ny kompetence.
Jeg vil sige at jeg via dette initiativ med Ledigidanmark.dk og Aktiveledige.dk, i år allerede nu har fået mere end én ny kompentence. Jeg har aldrig før haft noget som helt med hjemmesider at gøre, aldrig vidst noget om søgeoptimering og det er da to ting som jeg har lært en masse om bare inden for de sidste 6 måneder.

Find dine roller

Når du finder de 5-7 mest væsentlige roller du besidder i hverdagen, og ved hvad der betyder noget for dig i hver af disse roller samt hvad du vil opnå for hver af rollerne. Så giver det et overordnet mål, formål og drive som jeg i næste indlæg vil komme ind på hvordan, jeg med det i tankerne, planlægger min tid. Når jeg gør det på den måde er det med til at jeg får en rigtig god balance i min hverdag. Der er ikke noget der bliver forsømt, og de ting jeg foretager mig i det daglige giver mening også på den lange bane, fordi jeg hele tiden har det store billede som pejlemærke og retningsviser.

Det har virket for mig, så håber du er blevet inspireret og hvem ved, måske du kan få glæde af noget af det.

Du kan iøvrigt finde en mini udgave af ‘Syv gode vaner’ til kun kr. 49.95

Husk at gøre mindst én ting der giver dig god energi idag.

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib  – Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar