Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

7 aug 2013

Refleksion – Hvad sætter du størst pris på at have lært som jobsøgende?

/
Skrevet af
/
Kommentarer2
/

Refleksion - Hvad sætter du størst pris på at have lært som jobsøgende? Jeg har det sidste stykke tid gået og brugt lidt tid på at reflektere over overskriftens spørgsmål; hvad sætter du størst pris på at have lært som jobsøgende?

Det har jeg spurgt et par stykker fra mit netværk om og deler selv nogle af de refleksioner jeg har haft, med dig, i håb om at du måske tager dig lidt tid til, at reflektere over hvad din tid som jobsøgende har givet dig, professionelt eller personligt.

Lært som jobsøgende – En læring for livet

Det jeg sætter størst pris på at have fået ud af min tid som jobsøgende, må være mit livs største ned tur med indlæggelse, forlist forhold og nogle måneder som boligløs. For uden den, var jeg ikke været blevet tvunget til at bruge tid på mig selv og dermed også finde ud af hvad det er der virkelig er vigtigt for mig.

Jeg kan roligt sige at min tid som jobsøgende har været den mest lærerige periode i mit liv på alle måder. Jeg har tidligere, i artiklen ‘Udvikling, mod og vedholdenhed skaber succes! Et tilbageblik på 2012, beskrevet hvad 2012 alene gav mig som jobsøgende på både det personlige, men også på det professionelle plan med en masse nye egenskaber og berigende netværkskontakter.

Det har været en rejse med mange kompetencegivende oplevelser, nogle på den knapt så gode måde andre har nærmest magiske.

Skal jeg sætte fingeren på enkelt ting, jeg er mest glad for at kunne sige jeg har lært, selvom det er svært, så må det være troen på mig selv, min vedholdenhed, de egenskaber som gør mig unik og at det nok skal bane vejen for mig.

Hvad vælger du at sætte pris på?

Life lessons doesn’t happen in the moment, but they happen when you take the time to reflect on that moment.

– Courtney Spence

 

Bidrag til hinandens succeser

Jeg mødte Malene første gang for nogle måneder siden. Hun var med til Fest For Fyrede i Herlev hvor hun var på scenen og fortælle om hvordan hun startede Powerjobsøgerne, og hvad det efterfølgende har ført til, både med hensyn til job, men også på det personlige plan. En historie som fortæller om hvordan, vi som jobjægere kan finde sammen, for at bidrage til hinandens succeser i jagten på den nye job.

Hvem havde for 6-7 år siden forestillet sig, at en flok arbejdsløse skulle kunne lære og bruge hinanden til noget som helst konstruktivt? Ser man de mange netværksgrupper der er blomstret op gennem de sidste par år, ja så taler det jo sit tydelige sprog. Nemlig at vi har behov for at sparre, hjælpe og finde sammen med ligesindede, der kan relatere til den situation vi befinder os i, når vi står uden for arbejdsmarkedet. Vi har brug for at bidrage med vores kompetencer, føle vi gør nytte og at vi bidrager med noget i hverdagen.

Havde der været noget der hed Powerjobsøgerne eller Get Ahead, da jeg først blev arbejdsløs i starten af 2010, så havde min historie måske været en anden, hvis altså jeg havde været åben, overfor sådanne muligheder og tilbud. Det skal jeg ikke kunne sige.

Når jeg ser på det Malene formåede at skabe i sin tid som jobsøgende, fordi hun tænkte ud af boksen, så beviser det ikke kun at Malene er en ildsjæl, men også hvad der er muligt, selv som jobsøgende. På et 6 ugers projektledelseskursus lavede Malene grundarbejdet til det der endte med at blive Powerjobsøgerne, som i dag er til glæde for rigtig mange jobsøgende mange steder i landet.

Refleksioner fra netværkskontakter

Malene Gregaard Wilsly skriver:

malene GregaardAf og til får jeg lyst til, at sige tillykke til folk, når de mister deres job – selvfølgelig med visse undtagelser. Det at få en betalt ledighedsperiode, giver dig mulighed for at stoppe op og overveje, om det du laver er det rigtige. Hvad har du lyst til at opnå den tid du har tilbage på arbejdsmarkedet. Vil du ændre retning, så er det nu, du kan gøre noget ved det.

Min egen ledighedsperiode fra 2009 til 2010 var til at begynde med et nederlag, som ingen måtte opdage, så blev den til en udfordring med et mål, jeg nåede målet at få drømmejobbet. Undervejs i den nok mest udviklende proces i mit liv, fik jeg skabt projekt Powerjobsøgerne, sammen med nogle aktive jobsøgere, jeg fik en uddannelse, lærte at arbejde med netværk, kom i mit livs fysiske topform, mødte så mange spændende mennesker, som jeg samarbejdede med, sparrede med og lærte af. Den var også årsagen til, at jeg efter 2 år på arbejdsmarkedet turde, at springe ud som iværksætter med firmaet Powerfit – nu laver jeg det, jeg ønsker at lave resten af mit liv.

Mit råd:
Lad din jobsøgning blive en spændende udfordring, sæt et klart mål og byg på med viden, kompetencer og netværk for at nå det.

 

Sanne Krüger skriver:

Sanne KrügerInden jeg blev ledig kendte jeg stort set ikke til netværk – DET gør jeg nu og det sætter jeg virkelig stor pris på.

Jeg er p.t. daglig leder af netværket POWERJOBSØGERNE i Sorø – et aktivt netværk for ledige jobsøgere der bl.a. står for diverse arrangementer/events med foredragsholdere – kontakt til virksomheder/virksomhedsbesøg – sparring på CV og ansøgninger – LinkedIn træning m.m. og det har været/er GULD værd at være med i et så aktivt netværk.

Jeg værdsætter de mennesker i netværket der har været og stadig er min drivkraft.

Det er fantastisk dejligt at jeg én gang om ugen ved at jeg skal være sammen med mennesker der er i samme båd som jeg selv og som kun tænker på én ting: AT FÅ JOBBET! Jeg bidrager selv i netværket med råd/vejledning og sparring og tager også ud til anden aktør og holder oplæg om POWERJOBSØGERNE.

Det er rigtig godt at få lov at komme ud og formidle budskabet til andre ledige om hvor vigtigt det er at netværke og hvor stor en hjælp netværket kan være.

Min varmeste anbefaling til alle ledige: Meld jer i et netværk og få oprettet en LinkedIn profil så i kan få skabt nogle kontakter der kan give hjælp – råd og vejledning til jeres jobjagt.

Tanker fra Susanne Krüger

 

Lars Kristiansen skriver:

Lars Kristiansen“Uvisheden om hvornår man igen kom i gang var nok den største modspiller. Så jeg lagde rigtig meget energi i, at holde fanen højt. Jeg ville ikke bare sidde og have ondt af mig selv. Jeg VILLE i job igen og jeg vidste det ville lykkes og dén tro holdt jeg fast i. Gennem Powerjobsøgerne lærte jeg, at ved at give af mig selv kunne jeg få igen. Hver gang jeg sparrede, gav råd, stille spørgsmål og satte andres tanker i spil, så fik jeg tilbage på “positivkontoen”.
Jeg har lært ikke, at tage noget for givet. Et job er ikke noget man bare har, det er noget man skal gøre sig fortjent til og man skal passe det, udvikle sig og hele tiden ville mere.
Det gælder iøvrigt i alle livets aspekter. Aldrig være helt tilfreds med en løst opgave, – der skal altid være noget der kan gøres lidt bedre. Der er altid noget der skal læres. Jeg lærte, at jeg kunne mere, end bare lave mad og organisere. Jeg udviklede mit “drive”.
Min bedste læring var, at jeg fandt mere ud af hvad jeg kunne, hvad jeg ville og hvad der tændte mig, både fagligt og personligt.”

 

Mary Elisabeth Holm skriver:

Mary ElisabethDet var lidt sjovt at reflektere over dette.

Jeg er uddannet pædagog med en overbygning som mediator.
Jeg mener selv at jeg har været /er på en spændende rejse. Set i bakspejlet har der været rigtig mange gode ting i mit forløb som aktiv jobsøgende. I starten fyldte det meget den bevidstgørelse og erkendelse der sker når man pludselig er i en anden livssituation. det er angstprovokerende , at miste fodfæstet for en tid. Jeg er alenmor til to teenagere og udsigten til at leve på en dagpengesats var ikke rar, at have i tankerne.

Jeg satte fokus på, at kunne være noget for andre, det var ved juletid, og der var indtil flere steder de skulle have pakket julekurve, afholdt julebasar. Jeg blev spurgt om jeg ville være med i et mestringsprojekt med voksne med ADHD i selvhjælpsregi. Det var alt sammen frivilligt arbejde, og det gav mig modet til, at komme tilbage til hverdagen. Jeg lavede en god plan sammen med min jobkonsulent, som er en fantastisk coach.

Er pt i job med løntilskud i en forening, som arbejder for de sociale foreninger i Ikast-Brande kommune. Et spændende sted at skabe netværk og få gode oplevelser. Højdepunktet var at være medvirkende til Projekt Frivilligbørs”, som så smukt handler om at dele vores ressourcer. På min vej har jeg også taget imod 6 ugers selvvalgt uddannelse, og kan nu skrive mediator på mit cv. Fremtiden ser lys ud, og jeg tror på at mit drømmejob er derude. Men indtil da må jeg finde andre værdier i livet, som fællesskab, frivilligt arbejde, familie og venskaber.

Min mor er skotte, og jeg har lært “count my blessings”, som jeg har fået til at jeg skal se på de gode ting her i livet. Der er mange gode ting jeg kan gøre mens jeg er imellem jobs. Det er vigtigt at lave andre ting end at søge jobs, vigtigt at jeg husker at lave de sjove ting eller den ene ting der kan gøre min dag god.

Kærlig hilsen Mary

 

Pelle Esbensen skriver:

Pelle EsbensenJeg har været ledig i tre omgange. Min sidste ledighedsperiode har været radikalt anderledes end de tidligere. Det skyldes hovedsagelig tre ting.

1. Jeg har fået udvidet mit netværk med en masse nye venner som jeg deler interesser med.

2. Jeg har fået anledning (og tid) til at efteruddanne mig online via dokumentarfilm og blogs.

3. Jeg har fundet ud af at verden er i hastig forandring og der er et stadigt stigende behov for nye, alternative løsninger.

Disse tre ting til sammen gjorde at jeg indså, at hvis man virkelig gerne vil gøre en positiv forskel i sin samtid, så er der intet til hinder for at man bruger en ledighedsperiode til at køre sin nye karriere som engageret medborger i stilling.

Som ledig behøver man ikke vente til nogen ansætter én i et job, hvor man kan bidrage med sine kompetencer. Man kan starte med at gøre en forskel hver dag. Man kan bidrage til sit netværk. Man kan udvide det. Man kan lære nyt. Det kræver kun at man undlader at spørge om lov og i stedet giver sig selv lov.

Samfundet har brug for dig. Vis dit værd lige der hvor du brænder for at skabe forandring og jag dine jobs i farten.

One love, Pelle Ezekiel Esbensen

Jeg håber du er blevet inspireret til, selv at gøre dig nogle refleksioner over hvad du sætter størst pris på at have lært, i din tid som jobsøgende. Jeg har hertil aften siddet og kigget tilbage på mine sidste 3 år, de ned og opture der har været, og er blevet fyldt med taknemmelighed.

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib  – Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

2 Kommentarer

  1. Pia Sørensen

    Jeg tror det er nemmere at sætte pris på alt det dårlige man har været igennem, og alt det man har lært, når man først er ude på den anden side. Personligt har jeg ikke lært noget af at være arbejdsløs, der har gjort min verden til et bedre sted at være. Ikke noget jeg er i stand til at se på nuværende tidspunkt i hvert fald.
    Jeg blev ledig direkte efter mit studie for 4 år siden, og har således ikke nogen erfaring for eller tro på, at jeg nok skal komme “tilbage”
    Jeg har været i flere løntilskudsjob, hjælpejobs og midlertidige stillinger, som jeg har passet og plejet efter bedste evne. Jeg har netværket og netværket, også efter bedste evne, for det er noget der falder mig meget svært, og jeg har været så fleksibel og omstillingsparat at jeg nærmest har slået knuder på mig selv. Jeg har aldrig sagt nej eller udadtil tøvet med at acceptere en opgave uanset hvordan jeg havde det med det personligt. Alt sammen i UDVIKLINGENS hellige navn, og alt sammen for at det skulle føre til noget mere, uden at det er sket af den grund. Der har ikke været plads til at jeg kunne lytte til mig selv eller tage vare på mig selv, fordi der tilsyneladende er en opskrift på alt den selvudvikling en arbejdsløs skal igennem for endelig at være værdig til et job. Men for at jeg kan acceptere den præmis, må jeg jo nærmest gå ud fra, at der er noget grundlæggede galt med mig, at der er en masse ved mig, der ikke er godt nok, og som skal ændres, og der bliver jeg nok bare endelig min egen forsvarer, for det synes jeg helt ærligt ikke, at der er. Selvfølgelig kan man altid arbejde med sig selv, og blive bedre, det kan alle, men at sige, at det er en forudsætning, for at lige præcis jeg kan få den ære at passe et job og blive en nyttig samfundsborger, det synes jeg simpelthen er forkert.
    Jeg har brugt så meget tid på “kom i gang jobs”, aktivering, jobsøgningskurser, afklaringskurser, jobsøgning (har netop 300 ansøgnings jubilæum) og af og til også networking, både IRL og virtuelt, og jeg har helt ærligt ikke lyst til at give det en skalle mere, for hver gang jeg skal hjemmefra, så sidder der en lille dreng, der ikke kan være sammen med sin mor som han gerne vil, og det skærer mig i hjertet. Jeg synes hele denne debat mangler det indslag der hedder; kan man ikke være en nyttig samfundsborger ved at være den bedst mulige mor for sit barn?
    Et arbejde er jo naturligvis en afgørende ingrediens for at kunne sørge for sin familie, og det vil jeg virkelig også gerne have, men alt den her ekstra selvrealisering og selvudvikling som ledige skal igennem ift. folk i job det koster tid, og den tid går alt andet lige fra familien.
    Det synes jeg til en vis grad ikke jeg er villig til at acceptere.
    Jeg synes det er paradoksalt at nogle (og jeg ved godt at det langt fra er alle) af dem, der kan slippe afsted med at ligge allermindst indsats for dagen, og bitche over deres arbejde dagen lang, det er folk der ER i arbejde. Jeg synes det er en sær sær verden vi lever i…

  2. Anne Frederiksmose

    Jeg føler at jeg har fået udviklet min kampånd og struktureret min hverdag. Især sortere jeg de “kampe” i hverdagen, som giver resultater. Bekæmper det negative og plejer det positive, da det giver flest og bedste resultater.
    Til hverdag starter jeg hverdag kl. 7 i mit eget lille jobsøgnings firma. Det at være sin egen chef kræver passion og kampånd for at nå målet. I morgen mandag den 12 august er jeg ude af dagpengesystemet, og starter da på uddannelsesydelse kr. 10.600 pr. md. Uden job, uden hus/bil/hund/sejlbåd. Men jeg har stadig min kampånd og glæde. Jeg kunne være knækket, men det er jeg ikke. Jeg tror stadig på, at en dag går det kun fremad med job, bolig og så videre. Det at have tilegnet sig værdier som ledig, vil jeg helt sikkert se tilbage på med glæde.

Skriv en kommentar