Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

7 apr 2014

Personlig branding, en opportunistisk tilgang og tanker om fremtiden

/
Skrevet af
/
Kommentarer4
/

En opportunistisk tilgang og tanker om fremtiden

Personlig BrandingEfter mit oplæg om personlig branding på 09.15 Godmorgen webinaret i fredags, har jeg modtaget denne meget fine opsummering fra Mette Sarup.

Her skriver hun hvad hun fik med sig fra vores fredag formiddag sammen og vi håber begge du finder inspiration i dette fine digt, skrevet af Mette.

Er du medlem på forummet, så har du adgang til alle
optagelserne af 09.15 Godmorgen. Tilmeld dig HER

Personlig Branding

Tanker og refleksioner baseret på 09.15 Godmorgen d. 4.4 2014
Skrevet af Mette Sarup

Jeg er jobsøgende.
Min hverdag er tom.
Jeg sidder bare og hænger
foran fjernsynet fra morgen til aften.
Jeg skriger: “Giv mig mit arbejdsliv tilbage”
“Giv mig noget meningsfyldt, at stå op til”.
Men jeg skal selv ansvar for min situation.
Jeg tager på webinar med Ledig-i-Danmark.
Jeg lærer om personlig branding
og jobsøgning med de sociale medier.
Men hvorfor er personlig branding nødvendigt ?

Mit personlige brand er mit navn.
Jeg skal værne om mit brand.
Jeg skal være mig selv.
Ærlig og personlig, men ikke privat.
Mit personlige brand skaber genkendelighed
og hjælper mig med at nå mine mål.
Jeg skal bare gøre det,
men jeg er nødt til at tænke anderledes
for at skabe en position
på fremtidens arbejdsmarked med tidsbegrænsede ansættelser.
Personlig branding positionerer mig til kommende jobs.

Men hvor skal jeg starte, hvis jeg vil i gang ?
Hvem er jeg ?
Hvad står jeg for ?
Hvilke værdier har jeg ?
Hvad vil jeg ?
Hvad kan jeg ?
Hvad brænder jeg for ?
Hvad vil jeg bidrage med ?
Hvilke resultater har jeg skabt ?
Hvilken forskel har jeg gjort ?
Hvorfor skal du vælge mig ?

Men hvor skal jeg være synlig ?
LinkedIn, Facebook, Google+ og Twitter.
Jeg skal vælge det, der giver mening for mig.
Jeg skal selv bygge en platform til mit personlige brand.
Jeg skal være min egen redaktør på internettet.
Jeg skal tænke personlig branding ind i min strategi.
Jeg skal huske at tænke ud af boksen
for at skille mig ud fra mængden.
En hjemmeside er det ultimative værktøj til jobsøgning.
Min hjemmeside indeholder en video med et live CV.
Jeg kan forlænge en samtale ved at henvise til min hjemmeside.

Min hjemmeside har et personligt præg.
Jeg deler mine visioner, mine tanker og mine ideer
Jeg beskriver mine udviklingsmuligheder,
mine mål, mine kompetencer og mine styrker.
Jeg laver en blog om de ting, som interesserer mig.
Min hjemmeside tiltrækker netværk og jobmuligheder.
Jeg tror på, at jeg bliver opdaget en dag.
Jeg har en positiv indstilling.
Jeg vælger en opportunistisk tilgang.
Jeg bidrager frem for at sælge mig selv.
Jeg giver min viden videre, inden at jeg bliver ansat.

Men hvad vil jeg gerne sælge mig selv på ?
Hvad er jeg rigtig god til ?
I hvilke situationer i mit liv har jeg vist styrke ?
Hvilke talenter har jeg ?
Hvad er jeg passioneret omkring ?
Hvad er min passion ?
Ordet passion er stort.
Passion er det, som jeg brænder for.
Passion er knyttet til min mission.
Men hvad er min personlige mission ?
Hvad motiverer mig ?

Hvad er jeg stolt over at have gjort ?
Du har læst mit “digt”.
Jeg har vist dig, hvem jeg er, på den gode måde.
Det er jeg stolt af.
Jeg har sået nogle frø.
Jeg er heldig med vilje.
Jeg er en del af noget større.
Jeg har indflydelse.
Jeg bliver udfordret.
Jeg kan identificere mig med det, som jeg gør.
Det er meningsfyldt.

Nettet er kommet for at blive, men jeg tager kontrollen
over min on-line tilstedeværelse.
Jeg laver en mail signatur med en kort og præcis overskrift,
som fanger andres opmærksomhed.
Jeg gør det, som jeg er passioneret omkring.
Jeg tiltrækker ligesindede.
Du vil lave noget helt nyt for dig.
Du vil lave en workshop on-site
and an one to one session on Skype
med selveste Simon Sinek.
Det er surrealistisk.

Hvad nu, hvis I ikke havde et arbejde i morgen ?
I har for travlt med at have travlt.
I har ikke tid til at tænke på fremtidens arbejdsmarked.
De ledige gør sig klar til fremtidens arbejdsmarked.
De bliver klædt på til fremtidens arbejdsmarked.
De har et forspring i forhold til dem, der er i arbejde.
Når de får et job, så gør de sig klar til næste job.
Den største innovation findes blandt ledige.
Jeg gør mig selv bemærkelsesværdig i min jobsøgning.
Jeg har fået fornyet energi og inspiration.
Udtryk gør indtryk og sætter aftryk.

 

Mette SarupSkrevet af

Mette Sarup
Inspireret af Niels Reib

4 Kommentarer

  1. Connie

    Flot, flot at nedfælde en personlig branding på den måde – og fedt, at et oplæg fra Niels Reib satte fokus på at få det gjort.

    Jeg holder selv meget af digte og gode versefødder, men i dette tilfælde tillader jeg mig at indtage rollen som djævlens advokat og spørge: Hvad er det så, du kan? Hvad kan du bidrage med? Hvilke faglige kompetencer har du?

    Det må vel være helt essentielt at få det frem, hvis det altså er meningen, at det sådan for alvor skal være en personlig branding!

    Se det egentligt bare som et godt råd til at vægte budskabet mere i en retning, som en evt. arbejdsgiver vil kunne bruge til noget.

    Vh Connie

    1. Ved ikke om du har misforstået indlægget her Connie. Men Mette har skrevet på baggrund af et webinar i fredags og er en måde hun skriver sine noter ned på, så hun bedst husker dem.

      Indlægget er ikke skrevet for at skrive om hvad Mette kan og vil, hun har gerne ville dele de noter hun skrev med læserne her på Ledigidanmark.dk, som også hun gjorde efter webinaret jeg lavede med Future Navigator (http://ledigidanmark.dk/et-kig-ind-i-fremtidens-arbejdsmarked/)

    2. Mette Sarup

      Kære Conny,

      Tak for roserne (”Flot, flot at nedfælde en personlig branding på den måde”). Tak, fordi du har givet dig tid til at reflektere og kommentere på ”digtet” kaldet: Personlig branding. Når jeg går til foredrag tager jeg en masse noter for at huske budskaberne. Budskaberne sætter jeg sammen til ”digte” for det giver mening for mig. Som Niels skriver, så har jeg tidligere bidraget med et referat som ”digt” af webinariet om fremtidens arbejdsmarked med Ledig-i-Danmark og Future Navigator. ”Digtet” om Personlig branding kunne indeholde mine personlige og faglige kompetencer ift. en kommende arbejdsgiver, men det var ikke min hensigt. Min hensigt var at dele den viden, som Niels Reib havde givet mig med dem, som er interesseret i hans budskaber krydret med mine tanker.

      Venligst Mette

  2. Connie

    Jeg hører, hvad I siger. Tillad mig alligevel lige to kommentarer:

    1.
    Der er og bliver ingen sammenhæng mellem overskriften ”Personlig branding” og indholdet. Overskriften kunne fx have været ”Dét fik webinaret Personlig Branding mig til at tænke” eller ”Noter fra webinaret Personlig branding”.

    Vi bliver bombarderet med tonsvis af information på nettet hver eneste dag, og vi læser ikke det med småt ejheller dét, der står uden om (som fx intro’en til digtet). Af samme grund er det super-vigtigt at budskabet er knivskarpt, og at der er fokus på sammenhæng mellem overskrift og indhold. Det er dét, vi ser!

    2.
    Når det så er sagt, så er det god skrevet og jeg må sige, at disse linjer i flere henseender er noget af det bedste og stærkeste, jeg har set i rigtig lang tid:

    Jeg er heldig med vilje.
    Jeg er en del af noget større.
    Jeg har indflydelse.
    Jeg bliver udfordret.
    Jeg kan identificere mig med det, som jeg gør.
    Det er meningsfyldt.

    Respekt – og tak – herfra 🙂

Skriv en kommentar