Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

22 jul 2013

Optimistisk modløshed – eller Modløs optimisme?

/
Skrevet af
/
Kommentarer4
/

Optimistisk modløshed – eller Modløs optimisme?Det er søndag formiddag – jeg sidder og hører Rugsted & Kreutzfeld på anlægget – mens jeg er ved at lægge ny musik indkøbt i USA – mest i genren country – på iPod’en.  At der skal skrives et blog-indlæg til Ledigidanmark.dk er slet ikke et spørgsmål! Jeg havde forsøgt at komme med den sædvanlige afvæbnende ’du får det søndag’ til Niels – men godt presset fra sidstnævnte, kunne jeg godt fornemme, at det for en gang skyld var DENNE søndag, det drejede sig om……

Gode dyr er nu rådne – eller hvad det hedder – for hvad skal jeg lige skrive om?

Og så alligevel er det ikke så svært, for ’yours truly’ og den unge redaktør har for nylig haft en samtale omkring modløshed – så det ligger vel lige til højrebenet at få det ned på skrift?

Nu skal jeg nemlig fortælle jer en hemmelighed:

Når jeg skriver mine blog-indlæg for Ledigidanmark.dk, er det mit hovedformål at indgyde positivitet i hverdagen hos – well – ledige i Danmark. Det kan godt være, det er med en skarp pen – af og til – eller altid – men det er vigtigt for mig at udbrede budskabet om, at det nødvendigvis ikke er en katastrofe at blive ledig – at det kan være vejen til nye mål i livet – at der er en mening med alting – at der er en løsning på alt, hvis man bevarer optimismen – og hvad jeg ellers kan finde på at skrive!

Der skal på ingen måde herske tvivl om, at jeg MENER hvert eneste ord, jeg skriver – og der skal heller ikke herske tvivl om, at jeg selv – i udstrakt grad – lever efter mine udsagn. Jeg TROR på at der er en mening med alt – har på intet tidspunkt vaklet i troen om, at jeg nok skulle komme i job igen – at det rigtige er derude – FORDI jeg inderst inde ved, hvad jeg står for – hvad jeg kan bidrage med – og hvad jeg vil!

Nu kommer min afsløring:

Midt i alt min jubeloptimisme sidder der en lille modløs Pia på min skulder og sår tvivl: ’Er du nu god nok – hvad er det nu egentlig du vil – kommer du i job igen – hvorfor er du så stærk i troen’ hvisker hun til mig – og får mig til at gå ud og smøre en ostemad – tage endnu en kop kaffe samt se endnu et afsnit af Dr. Phil – for hvad hjælper det hele? ’Du kommer alligevel ikke i job – du gider ikke arbejde som sekretær mere – men kan ikke finde et job med de opgaver, du gerne vil beskæftige dig med – for i bund og grund er du jo svag i troen’ fortsætter hun – hende dér den voldsomt irriterende modløse Pia.

Det var faktisk lidt sådan jeg oplevede det hele – inden jeg tog på ferie – men jeg besluttede mig for, at det skulle være lyv: Først og fremmest tillod jeg mig selv i ugerne op til ferien at køre lidt på frihjul. Jeg tillod mig selv at være i tvivlen – at være lidt ked af det – men samtidig fandt jeg styrken i, at ferien stod lige for døren – at jeg bare ville nyde – slappe af og parkere al modløshed hjemme sammen med vintertøjet! Så derfor fandt jeg min optimisme frem – tog på ferie – nød i fulde drag – og glemte ALT om ledighed og manglende selvværd, som jeg jo rent faktisk led af, lige inden afrejsen.

Siden jeg kom hjem har jeg rent faktisk oplevet, at mit humør er blevet meget bedre – at jeg ser lysere på tilværelsen – at jeg ikke har haft det bedre i rigtig lang tid – og – sidst men ikke mindst: At der ikke er noget, der kan vælte mig. Her har vi så optimismen inde igen – er det ikke herligt? Min sindstilstand kan så naturligvis hænge sammen med, at jeg – ved et tilfælde og via netværk (ja, ja – jeg indrømmer) har fået et rigtig godt vikariat – noget jeg troede ’bare’ skulle overstås, fordi jeg hjalp en netværkskontakt, men som jeg nu seriøst håber på kan blive et fast job, FORDI det indeholder alle de aspekter, jeg gerne vil have i et job – bl.a. er det ikke udelukkende et PA-job (!) og fordi det er foreneligt med mit liv på mange andre punkter! Så reelt er det meget svært at bevare pessimismen!!!

KÆMP VIDERE! Bevar din optimisme og tro på det!

IMG_2068Det jeg vil sige med det er ganske enkelt: Jeg kan godt forstå, hvis man føler at man har tabt småkagedåsen så godt og grundigt, at der kun er smulder tilbage – og at man alligevel i total panik og desperation spiser smuldret sammen med endnu en kop kaffe. Jeg kan også godt forstå at alting ser meget meget sort ud, når man ikke bliver kaldt til samtale (tro mig: den fantastiske statistik jeg ellers har haft på samtaler blev kraftigt reduceret i løbet af foråret – sådan ligesom til: INGENTING) – når man kontinuerligt bliver skudt i skoene af politikerne at man ikke gider – eller hvis man bliver mødt med mistro af omgangskredsen, fordi ’det da ikke kan være rigtigt at der slet ikke er noget at lave’…. Det er bare ikke morsomt – og pessimismen BLIVER meget hurtigt ens bedste ven.

Men: KÆMP VIDERE! Tro på det – og tro ikke mindst på dig selv!
Det kan godt være, du går og luller dig ind i en forestilling om, at du SKAL udføre en bestemt form for job – men er det nu så sikkert du skal det? Er der i virkeligheden ’nogle’ der fortæller dig, at du skal gå nogle andre veje? Er der en lille positiv bandit, der forsøger at vinde ørenlyd over den højrøstede djævel, der bliver ved med at fortælle dig, at det hele er noget møg? Fortæller den positive bandit, at du skal se at komme videre – at det er nu, du skal se at gå den vej, som du inderst inde længes efter at gå? Hvis tanken føles godt – hvis det giver den rigtige mavefornemmelse, så er det måske dét, der skal til! Ofte viser det sig nemlig, at tilfældet spiller ind – og VUPTI! Så er den der. PAS PÅ med, hvad du ønsker dig.

At turde tage chancer

UH! Jeg ved godt, at der nu er mange, der sidder og siger, at det umuligt kan lade sig gøre – fordi….Ja, fordi HVAD? Ja – det kan godt være, det koster lidt på den økonomiske front – det kan være familien skal bringe nogle ofre, der ikke kun er økonomiske, men måske kræver, at der gøres en indsats fra alle på nye fronter – og det kan være nogle velkendte og (trælse??) rutiner skal ændres – men ved I hvad: Der er dét, livet drejer sig om – at OPLEVE – at turde tage chancer – og risici… – at spørge sig selv, hvad det værste, der kan ske, er? Hvis vi ikke dør af det, så er det vel ikke så slemt, at køre en ny vej – i stedet for den slagne, vel?

Husk: Life is not a destination – it’s the journey – og er det ikke fantastisk hvis turen gennem livet kunne være en optimistisk tur til vores inderste ønske i stedet for en modløs destination mod noget, vi i virkeligheden har modstand på?

På trods af alle odds og min egen til tider medfødte modløshed, vælger jeg det optimistiske – og går mod mit endelige mål – mens jeg nyder den tilstand jeg er i – lige nu! Fordi jeg vælger det – og fordi jeg accepterer at jeg nogle gange er modløs optimist – eller omvendt – eller noget…….!

Husk at smile (det hjælper også på modløshed)

PH13Skrevet af

Pia Henningsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

4 Kommentarer

  1. Elisabeth E.

    Interessant! – og jeg syntes du har en vigtig tanke omkring det at faktisk tillade sig selv at være nede. Hvis man tør tillade sig at lade de triste tanker tage plads i en periode (de er jo ikke permanente), er der som regel ryddet op til noget andet kan komme til (fx glæde og optimisme). Følelser som benægtes bliver som regel sværere at håndtere end følelser som accepteres og anerkendes. Vi pendulerer ofte mellem glæde og tristhed i et vist omfang – det vigtige er jo at huske at det “bare” er følelser. 🙂

  2. Du skriver aldeles vidunderligt, Pia 😉

    Og du har så evig ret… Tak for dit ærlige, positive indlæg!

    Du fortjener hver en appelsin der falder i din turban!!!

    Pøj- pøj med jobbet….

  3. Pia Henningsen

    Kære alle tre

    Tusind tak for den søde feed-back. Det er dét, der får mig il at aflevere indlæg til side – også på ’søndage’, hvor det måske slet ikke er skriveinspirationen, der har højest prioritet. Det er mennesker som JER, der bliver mit drive – og det er mennesker som jer, der gør at jeg TROR på at der er en mening med alting. Det er mennesker som jer, der får mig til at ryste på hovedet af den feje og anonyme stalker, jeg p.t. har på LinkedIn – og som jeg fornemmer jeg ved, hvem er – en person, som bare vil skade mig og mit virke – for det er mennesker som JER, der viser mig, at jeg gør en forskel – at jeg – forhåbentlig – formår at indgyde mod og optimisme hos en – efterhånden -stor og trofast læserskare. Tusind tak for det…..Og selvfølgelig vil jeg nyde frugten af alle de appelsiner der kommer i min turban
    Kan I have en god dag.

    PIA

Skriv en kommentar