Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

24 jun 2012

Nye tider i beskæftigelsesindustrien

/
Skrevet af
/
Kommentarer2

Nye tider i beskæftigelsesindustrien

Linda-nu-i-jobOg lidt om jobsøgning…

Nå, så gik der alligevel en uge før jeg fik skrevet. Ikke fordi jeg gik ned med flaget efter mødet med min a-kasse, men fordi jeg har … søgt jobs!

Jo jo den er god nok. To styks. Jeg ved godt der er a-kasser som forlanger helt op til fem ansøgninger om ugen, men ja … hvad skal man sige, andet end noget med manglende virkelighedsfornemmelse, tendenser til at straffe andre und so wieder.

Således skriver journalistforbundet i deres manual for jobsøgning (som jeg forøvrigt kan anbefale på det varmeste) følgende: “Kun de færreste formår, at skrive mere end een gennemresearchet, fokuseret og gennemarbejdet jobansøgning om ugen. Det kan man så ærge sig over, men det er klart bedre end at sende to dårlige ansøgninger om ugen. Derfor skal du sørge for, at det er det helt rigtige opslag du reagerer på.”  (http://journalistforbundet.dk/Karriere/Jobsogning/Hvad-kan-du-fa-og-hvad-vil-du-ha/)

Kan man være mere enig?
Nej, så absolut ikke. Jeg har også en god a-kasse og tråden til sidste uge er jo lige præcis, at jeg var til møde derinde. Og at det jo startede rigtig skidt med en rigtig øv-mail fra deres system.

Jeg klagede selvfølgelig, som det pligtopfyldende medlem og borger jeg er, alle steder hen. Der var vel næppe en medarbejder, der ikke vidste, at Fru Nielsen havde fået en mail, hun ikke var tilfreds med. Så jeg var lettere ophidset og ret så skeptisk, da jeg skulle møde ‘min’ konsulent og til rådgivning.

Men det viste sig at være helt fantastisk. Godt nok mindede han en hel del om Homer Simpson, hvilket ikke gjorde min skepsis mindre, men man skal ikke skue hunden på hårene. Ikke nok med at han gav mig ret i min utilfredshed og sørgede for at denne mailprocedure blev ændret (!). Han gav mig også det gå på mod der skulle til for at jeg kunne rejse mig fra sofaen og min fb-profil og hen til jobsøgningstasterne.

Noget af det han blandt andet sagde, da jeg helt modløs og uden fremtidsudsigter begyndte at plapre om, at jeg måske skulle tage en hel ny uddannelse, blive dagplejemor eller et eller andet, var, at nu skulle jeg klappe hesten og gå efter det jeg var bedst til og havde mest lyst til. Eftersom der er arbejdsløshed over hele linjen, er der ingen grund til at sadle om. Der skal nok komme et job. Ohh Yeah Amen!

Så blev vi enige om, at selvom jeg nok ikke får noget arbejde ved eller på grund af seks ugers selvvalgt, så skal jeg gøre det for at finde inspiration, få pudset min faglighed af og have noget at se frem til på den anden side af sommerferien. Så nu tager jeg en seks ugers selvvalgt i projektledelse med PRINCE2 certificering hos Lederne fra august. Og jeg GLÆDER mig.

Og ikke mindst godkendte han min rådighedsvurdering, selvom jeg har været så monster deprimeret, at jeg ikke har søgt (gips!) job i en måned – jeg troede sgu selv, det var løgn, da jeg så det. Hvad pokker lavede jeg den måned?!?

Pointen er – udover at jeg er glad – at vi er medlemmer af vores a-kasse (imodsætning til kommunen, som bare bestemmer over os uanset). Som medlemmer har man noget at skulle have sagt. Man har mulighed for at få hjælp fra rådgivere, som ikke er ude med pisken eller går i halen på én eller anden økonomidirektør, men som vil én det bedste. Og vil ens a-kasse ikke én det bedste, så kan man klage, vælte bestyrelsen på generalforsamlingen eller tage sit gode tøj og gå.

Pointen er vel egentlig, at man skal forvente og forlange, at ens a-kasse ikke ser sig selv som håndlangere for beskæftigelsesministeren (selvom Mette F er langt mere på vores side end Inger Støj), men ser dem selv som vores advokater. De er til for os, for det er os, der betaler. Har ens a-kasse mistet denne pointe af syne, så skal man altså droppe dem.

…som bibemærkning må jeg så også tilføje lidt bonusinfo (og igen vi er ude i et billede, ikke en økonomisk præcis beregning); det tager et livs indbetalinger at dække omkostningerne til et års ledighed. Hvorfor der altså skal en hel del ikke-ledige medlemmer til for at betale gildet. Så tak til jer. Jeg skal nok fortsætte med at betale dagpengebidrag resten af mit liv, så der også er penge i kassen, hvis arbejdsløsheden en dag skulle ramme jer.

Skrevet af

Linda Mylius Nielsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

2 Kommentarer

  1. søren

    Jeg er imponeret over at din fagforening har taget en personlig samtale med dig. Det er de meget få i Danmark, som har fået den mulighed. I de store forbund, som jeg også er en del af, som arbejdsløs, er der kun 1 metode, det er store masse møder, hvor de som regel indkalder antal arbejdsløse som kan være i en sportshal, uden nået indhold overhovedet.

    Det eneste de bruger tiden på, er at fremvise deres egen hjemmeside, om de ledige nu har indtastet alle oplysningerne til rådighed mødet, og få minutter efter, kan de ledige gå over til et bord, og hente 1 a4 side, hvor der står: skriv dit “navn og Cpr. nummer”.
    Bagefter kan de stå i kø som i netto, for at aflevere dette stykke papir, og ellers smutte deres vej igen.

    Personlig har de godt nok aldrig været, de ser de ledige, som dumme, og 2 rangs mennesker. Ved ikke hvorfor det er blevet sådan, det er ligesom at komme i løvens hule, du ved ikke hvor meget smidt og møg man gentagne gange bliver udsat for, og de prøver på alle kanter, at nedbryde folks selvtillid, jeg så sidst jeg var til møde i fagforeningen en ældre dame gå tudende hjem, jeg stoppede hende, og sagde hun var god nok, og at hun ikke skulle tage det personligt, sådan som fagforeningen behandlede hende, hun begyndte at lysne lidt op, og jeg kunne se hun fik det bedre.

    Men nu skal jg snart i den anden cirkus lejr, nemlig jobcenteret, og bare vent Linda, det bliver i præcis samme skuffe, som fagforeningen, intet nyt under solen. Jeg håber du for nået ud af de få ugers kursus, og hvis ikke at du stadig kan holde dig over vandet, uden at bryde sammen, i det system som har umådelig svært ved at opbygge mennesker, og hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet igen.

    1. Linda Nielsen

      Hej Søren

      Mener du ikke din a-kasse (selvom de har samme navn, skal de ifølge loven, være adskilt – med andre ord, du kan f.eks. vælge at være medlem af den fagforening, der forhandler overenskomst på dit område, kører faglige sager og deslige – i solidariteten navn – og være medlem af en anden a-kasse eller omvendt). Uanset meld dig ud, find en anden. Ring til alle de a-kasser du har hørt godt om og spørg ind til om de er tværfaglige dvs. om én med din faglige baggrund kan blive medlem. Spørg derefter indtil, hvad de tilbyder ledige og hvordan de kører deres system. Min er medlem af et forsøgsprojekt, der hedder noget i stil med ‘fritvalgsordning’ – jeg tror det er én god idé, at gå efter nogle af dem. Alternativt klag til bestyrelse OG kom til generalforsamlingen; endnu bedre find den liste i bestyrelsen, som du deler holdning med og spørg om du kan få lov til at stille op til bestyrelsen. Det er bestyrelsen, der træffer den endelig afgørelse for, hvordan a-kassen/fagforeningen behandler sine medlemmer.

      Mht. kommunen er jeg så heldig, at jeg er kommet i den pulje, som er blevet udliciteret til anden aktør fra start til slut. Jeg har en super sød konsulent hos anden aktør, så jeg er på så mange måder blevet skånet: 7-9-13.

Skriv en kommentar