Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

12 sep 2012

Nu bliver de rigtige historier om jobsøgende sat i fokus af Danmarks Radio

/
Skrevet af
/
Kommentarer1
/

Niels ReibJeg blev i mandags ringet op af en journalist fra Danmarks Radio P1, som havde været inde og læse på Ledigidanmark.dk. Han fortalte at han var ved at tilrettelægge en program serie hvor man vil sætte fokus på jobsøgende der falder ud af dagpengesystemet til nytår og ville høre om jeg var en af dem eller om jeg kendte nogle der stod i den situation.

Selv er jeg ikke en af de mange der står til at komme i problemer til januar og som jeg fortalte ham så kender jeg ikke umiddelbart nogle, men da jeg synes det er et super stærkt initiativ at tage de jobsøgendes side og fremlægge den og få den frem, så tøvede jeg ikke med at prøve at hjælpe med at formidle nogle mulige kontakter til serien.

Jeg er så træt af at høre om de ‘dovne’ og ‘ugidelige’ dagpengemodtagere som medierne konstant smider på forsiderne, senest med Robert som har været plasteret på diverse forsider og nu er det Janie der står for skud (se link). Så at P1 i efteråret sætter fokus på de reelle ’sager’ som er klemt i systemet synes jeg er fantastisk omend det også er på tide at der kommer den vinkel på hele den debat. Jeg ved godt det ikke er “sexet” for medierne at skrive eller rapportere om, når ikke de kan hænge folk ud (hvilket jo er søgerligt at vi er nået der til), men at de rent faktisk nu får den opmærksomhed som efterhånden er mere end fortjent så ikke vi skal høre på diverse politikere og andre som tror de ved hvad hverdagen som dagpengemodtager handler om, på trods af de aldrig nogensiden har været tæt på at være i den situation, som til tider kan være fyldt af magtesløshed, uvished, økonomiske udfordringer som for mit eget vedkommende har været årsag til søvnløse nætter med tanker om hvordan jeg nu kunne få det pålæg der lå i køleskabet til at holde den næste uge og jeg til tider har måtte nøjes med at spise en gang om dagen på den baggrund.

Positivt tiltag fra Danmarks Radio om jobsøgende

Nu er det blevet tid til at høre de rigtige historier og jeg kan kun glæde mig over det initiativ Danmarks Radio og P1 tager med denne program serie, så debatten kan blive mere nuanceret og med mere hold i virkeligheden. Så kan man jo bare håbe på det vil skabe stof til eftertanke hos dem der træffer beslutningerne i den sidste ende…

Serien vil blive bragt både i radioen og på nettet, med lyd dagbøger fra de deltagende jobsøgende, hvor de fortæller om deres hverdag og hvad de går og tumler/kæmper med.

Tror jeg vil smutte i seng.
Der er et ur der ringer klokken kvart i kvalme imorgen tidlig og så venter der en fantastisk times spinning kl 06.30. En kanon energifyldt start på dagen og så er det jo dejligt at komme hjem og nyde morgenmaden med en god kop kaffe.

Ren selvforkælelse… hvis altså lige jeg ser bort fra tidspunktet mit ur ringer på..

Husk at gør noget godt for dig selv, også i dag!!! Du fortjener det!!!
Niels ReibSkrevet af

Niels Reib  – Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

 

Skriv en kommentar