Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

23 mar 2012

Nogle gange sker ting ikke som planlagt… Men det behøver ikke være en skidt ting!

/
Skrevet af
/
Kommentarer2
/

Nogle gange sker ting ikke som planlagt…

Niels ReibMen det behøver ikke være en skidt ting!

Sidder her og nyder solen, det er fredag, foråret har meldt sin ankomst og jeg byder den hjerteligt velkommen.

Sikken en uge det har været og hvor blev den af?

Det har været et tæt pakket program i denne uge, men for pokker hvor har det været inspirerende, spændende og ikke mindst givtigt. Efter mit møde med Powerjobsøgerne i tirsdags, har jeg fået mulighed for at tilknytte en super frisk pige på 49 år og 14 måneder. Hun vil fra i næste uge bidrage til bloggen, så der kommer lidt mere bredde på indlæggene og dermed også lidt flere vinkler og synspunkter på banen. Jeg glæder mig meget til at byde Pia velkommen og håber I som læsere gør det samme.

Som nævnt har det været et tæt pakket program i denne uge. I går, torsdag, havde jeg kl 11 været til 2 møder, 1 på Frederiksberg og 1 inde i KBH C. Begge møder bragte nye mulige tiltag på banen i forhold til det jeg vil med siden her, og jeg må indrømme at jeg ærgrer mig gul, grøn og blå over, jeg ikke har været mere aktiv, hvad angår netværk tidligere. Jeg gik fra det første møde med et par rigtig interessante nye kontakter, som jeg skal have fulgt op på i næste uge, samt en mulig virksomhedspraktik på hånden. Et fantastisk udbytte af en times møde, hvor hensigten var noget andet. Så tusinde tak til Andreas for det. Herefter gik turen så på geden ind mod byen og til næste møde. Denne gang hos Susan, som er en kæmpe hjælp og super sparringspartner når det kommer til idé og konceptudviklingen af siden her! Det skal så lige siges at hun derfor også er skyld i, at jeg ikke sov mere end 3 timer i nat… Idéerne fløj rundt i knolden på mig. Så jeg stod op kl 3.30 og fik idéerne ned på computeren og i notatformat.

Oplæg hos JobVision med fokus på velvære og håndtering af hverdagen

Så var dagen i dag dagen for mit oplæg hos JobVision KBH. Noget jeg har haft set frem til med spænding. Egentligt er jeg glad for ugen her har budt på en masse, for så ikke jeg har haft tid til at tænke så meget over det her med, at jeg skulle holde mit oplæg. Noget jeg ikke har den helt store erfaring med, men det gik rigtig fint og de fremmødte deltog og bød godt ind i snakken. Da jeg havde afsluttet det jeg havde planlagt, fortsatte erfaringsudvekslingen mellem de deltagende. Min fornemmelse er, at de var rigtig glade for at jeg bragte mine erfaringer, tanker og filosofier på banen omkring vigtigheden af, også at huske at blive fyldt op med gode ting, i en hverdag hvor det ellers hurtigt kan blive trægt og ikke særligt opløftende. Det er ikke noget, der normalt bliver vægtet, i sammenhæng med ledighed, at fokusere på velvære og værdi samt håndteringen af selve hverdagen. De fremmødte fremhævede min meget ærlige udlægning, fandt det lidt befriende og modigt. Det tror jeg også var med til, at der var nogle stykker som derved også åbnede op omkring nogle af de ting, som de selv har haft deres udfordringer med. Jeg synes det var en rigtig god oplevelse og bare dejligt at høre, at det jeg bragte på banen, var noget der kunne bruges rundt om i lokalet. Så jeg vil takke Louise fra JobVision, for at have inviteret mig og håber vi kan lave flere ting sammen i fremtiden.

Til sidst vil jeg slutte af med at ønske dig og dem du har omkring dig en fantastisk solbeskinnet weekend!

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib

Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

2 Kommentarer

  1. comunize

    Hvor er det fedt Niels!

    Det kan fo nogen være MEGA svært at være ledig, hvis ikke man har krop sind og sjæl med. Og læser mig lidt frem til at du har været oppe og nede af stigen hvad angår energi og dybde i dit liv!

    Super godt med denne side, tror der er MANGE som vil have gavn af at lære af din meget direkte tilgang til det at være individ og jobsøgende.

    Læste kort dine anbefalede bøger, og de giver jo god mening i forhold til sig selv som menneske! Jeg har en anbefaling, og hvis ikke du selv gør det så må jeg måske lave det til siden her?

    Jeg er selv af den skuffe at hvis man visualisere og manifistere hvad man vil have får man det også, og derfor er meditation en stor del af min hverdag. Har du tænkt på du kunne lave nogen guidede meditationer her på siden en 10-20 minuters varighed.

    Du kan også gøre meget andet, der er jo RIGELIGT med indhold på internettet så du ikke selv skal lave det.!

    Nå glæder mig til at se dig i spinningslokalet på torsdag.

    / Michall Helmbæk

    1. Hej Michall,

      Cool du har fundet Ledigidanmark.dk og tak for dit feedback.
      Jeg har rigtig mange idéer og mål med siden her og hvis du mener du har noget der kunne være relevant at ligge på siden som inspiration, så send det gerne til mig. Så vil jeg få det lagt på siden.

      Kan være vi skulle mødes efter spinning på torsdag, eller en anden dag, og lige snakke sammen. Kan godt li din idé om noget meditation og kender tilfældigvis en af DK’s bedste på Yoga-/Meditationsområdet, som jeg måske kunne overtale til at bidrage.

      Vi ses kl 06.30 torsdag morgen i sadlen!

Skriv en kommentar