Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

Niels Reib – Foredragsholder

Niels Reib 2En personlig fortælling der rammer!

Niels Reib har gennem egne erfaringer som jobsøgende været meget igennem, på ondt og godt. Niels er en ildsjæl som med stort nærvær skaber rammerne for en meget personlig fortælling om håndteringen af ledighed og depression på en fantastisk åben, gribende og fortrøstningsfuld måde – han deler rundhåndet ud af erfaringer med værktøjer for at komme ovenpå og holde sig der.

Hverdagen som ledig kan være svær at overskue, og det fortæller Niels Reib om i sit meget personlige foredrag. Niels´ historie ligner måske andres, forskellen er, at han tør stille sig op og fortælle den og vise hvad der er muligt, når man vælger at tage ansvar og gøre systemet til en samarbejdspartner.

Niels Reib har flere gange lavet foredrag til Fest For Fyrede i København og Aalborg.

[divider]

Udtalelser fra foredrag med Niels Reib

I forbindelse med jubilæet hos Powerjobmidt havde jeg fornøjelsen at møde og opleve Niels Reib, som en yderst inspirerende, engageret og hudløs ærlig foredragsholder og idegiver. Med udgangspunkt i sin egen både tragiske og fantastiske historie formår Niels gennem sin karismatiske måde og sit smittende smil at fremhæve de helt essentielle problemstillinger, muligheder, værktøjer m.m som man som ledig står overfor.Niels force er hans erfaring og indsigt i alle disse emner, som han kan krydre med mange både fascinerende og varme oplevelser, han har haft på sin vej.

Niels Reib er efter min mening både en top underholder og en kompetent sparringspartner for både private og offentlige personer i forhold til alle spørgsmål, der har med ledighed, karriere etc. gøre. Dvs. både i forhold til den enkeltes valgmuligheder samt generelle forbedringer af det offentliges systemer, er Niels en stærk medspiller. Jeg ønsker ham, at han får al den indflydelse, han kan.

Christian Høg – Jobsøgende
[divider]

Jeg havde fornøjelsen af at hyre Niels til at holde oplæg hos Job Vision om sit personlige og professionelle projekt LedigiDanmark, som jeg havde læst om. Fra første møde viste han sig at være imødekommende, skarp og en vindende person med integritet og et projekt, som man kun kan respektere. Niels er personlig og direkte som oplægsholde og han formår at inkludere deltagerne og holde fokus på sit mål; at få hverdagen som jobsøgende italesat og vinklet til at det som alt andet i livet handler om at være proaktiv og sørge for at få hverdagen til at fungere og balancere. Jeg kan kun give Niels mine allerbedste anbefalinger med på vejen.

Anne Louise Thomsen – Konsulent at Karrierecenteret i Kbh. Kommune
[divider]

Niels Reib er god til at komme med mange eksempler på hvordan man skal styre sin tid i forhold til jobsøgningen og så er det et stort plus, at han i de alvorlige ting han taler om, formår at blande humor ind i fortællingerne. Det giver en afslappet stemning blandt tilhørerne og er med til at løsne op, således at ingen er bange for at stille spørgsmål.

Jeg vil klart anbefale Niels til lignende netværk, men jeg kan også sagtens forestille mig, at han kunne komme ud i Jobcentre og a-kasser og fortælle om sine idéer til hvad de kan gøre anderledes og mere smidigt. Disse idéer er baseret på hans egne erfaringer gennem tiden som ledig og med hans konstruktive tilgang til emnerne samt blandingen er seriøsitet og sjov, så er jeg sikker på at du som kunde hos Niels vil blive mange oplevelser rigere og få nye perspektiver og vinkler på beskæftigelsesområdet.

Jeg vil hermed give Niels de varmeste anbefalinger.

Michaell Møller – Forbundet Kommunikation & Sprog KarriereNet København

Book foredrag