Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

8 jul 2012

Netværk giver energi

//
Kommentarer5
/
Lars Kristiansen

Lars Kristiansen

Netværk giver energi

Mit farvel til min seneste arbejdsplads gennem 10 år rystede mig naturligvis, men ledigheden har åbnet flere døre end jeg kunne drømme om via netværk.

Tænk, at der derude i Jobjæger-land findes SÅ meget livsglæde, gnist og villighed til at dele og ikke mindst give. Det havde jeg ikke troet. Efter den første måned deltog jeg i ”Fest For Fyrede” i Herlev Medborgerhus i december 2011. Jeg kendte ikke meget til netværk og hvordan det fungerer og jeg var utryg i rollen. Den dag blev et vendepunkt. Jeg sugede til mig af foredragsholderne og talte, måske mest lyttede, til andre i samme situation og fandt, som det fleste finder ud af, at jeg er ikke alene med mine udfordringer i min jobjagt. Jeg meldte mig ind hos Powerjobsøgerne.

I det halve år jeg har været med har jeg mødt og talt med mindst 100 jobsøgere. Langt de fleste har givet mig indsigt og læring og det er mit håb, at alle dem jeg har talt med også har fået en smule med fra mig. Det er jo det netværk går ud på. Vidensdeling. Kun vidensdeling. Det mantra med at netværke sig til et job og at 80% af alle stillinger aldrig slås op er i min optik – en and. Jeg har kendskab til under en håndfuld der har netværket sig til en stilling udenom annoncer, rekrutteringsfirmaer m.v. Jeg tror ikke på det mantra. Det er muligt det forekommer på direktionsgangene og det er muligt nogen kender nogen, men den der med at netværke sig til et job, den tror jeg ikke på – mere. Når det er sagt, så blev jeg faktisk gjort opmærksom på en stilling via én i mit netværk. En stilling virksomheden kun havde opslået på sin egen hjemmeside.

Jeg søgte. Kom til flere samtaler, men fravalgte af andre grunde

Havde jeg fået stillingen, var det så via netværk? Ikke rigtigt, men jeg ville jo aldrig havde set den uden en henvendelse, så her er vi i gråzonen. Eller også ER det det, der er de 80%? Jeg tvivler, for jeg kender ikke til andre lignende tilfælde.

Det betyder, at alle vi som dagligt søger jobs på nettet, faktisk har en chance. En chance vi skal gribe for så er der jo lige pludselig lys i tunnelen for os (20%) som ikke har held til at netværke os til en stilling. Jeg vælger at se hele min jobsøgning med positive briller. De 20% af stillingerne er givet på forhånd og det er dem der besættes via netværk.

Jeg tror på der er 80% mulige stillinger at søge. Se nu spørge du så:” Hvorfor er det så så svært at finde et job?” Fordi vi jobjægere ikke er skarpe nok til at vide hvad vi vil og få det ned i ansøgning og fordi kun de færreste af os, rent faktisk, har et toptunet og et macth på ansøgningen. Vi jobjægere skal tage os sammen, men faktum er, at vi skal gøre det i samarbejde med andre. Du kan ikke lave dit c.v. alene. Du SKAL have sparring. Du SKAL også have hjælp til din ansøgning.

Brug dit netværk, din ægtefælle, venner, gamle kolleger o.m.a. til den sparring

Alle vil hjælpe dig. Jeg har ikke mødt en eneste der har sagt:” Det gider jeg ikke hjælpe dig med”. Tværtimod.

For vi er i situation hvor vi gerne vil modtage hjælp og faktisk også vil give. Jeg vil i hvertfald. Så tag imod. Du har helt sikkert også en vinkel på dit c.v. eller din ansøgning du vil have sparring på. Så – hvad er det lige der er din forhindring? Jo flere du spørger, jo flere vinkler. Du skal sorterer i den feedback du for, for det er afsindig vigtigt du laver din egen udgave af dig selv. Ingen kan (og skal) skrive DIN ansøgning og c.v., det skal du selv og kun er den rette dommer. Tag imod råd – for de er givet i kærlighed til dig.

Måske siger du så nu:” jamen jeg har fået sparring, jeg har et toptunet c.v., jeg netværker, jig bidrager, jeg blogger, jeg holder kaffemøder, jeg ER aktiv….”, – men jobbet kommer ikke. Frustrerende? Ja.
Du skal tro på din mulighed. Du skal have sindet med og du skal turde tænke:” Det er fordi det skal være sådan”. ”Bedst – det som sker” . Det er det mantra jeg har lært. Det er min ”trøst”.

Jobjæger, – se at komme op på på hesten

Brug dine netværksmuligheder. Giv den viden du har videre og hjælp dem du er aktiv med. Du får så meget igen og i sidste ende får du også et job. Og det gør jeg også.

God sommer

Skrevet af 

Lars Kristiansen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

5 Kommentarer

  1. Jeg har som ledig besøgt Powerjobsøgerne, jeg snakkede med 2 andre arbejdsløse der, og det eneste de henviste til, var at man skulle tilmelde sig en start dag, for nye i deres netværks klub. Jeg kunne ikke bare komme uameldt ind, og spørge om hjælp. Og jeg måtte da vente i 1 måned var svaret.

    Det virker lidt underligt, når de står i præcis samme situation som alle andre uden job. Hvorfor være så firkanten, og ikke bare tage imod folk med glæde, og har de spørgsmål, så giv hjælp, og det kan jo være personen også har nået at give af.

    Da jeg forlod stedet, stod jeg i 2 lejre den ene, ingen hjælp, den anden, gider man egenligt have nået med dem at gøre, hvis de ikke er mere interesseret, i at hjælpe deres med mennesker, tja tvivlen var enorm ihvertfald.

    1. Nu er det jo en netværksgruppe og når man er del af en grupper hjælper man jo hinanden. Så kan faktisk godt forstå de ikke vil ha man bare komme daskende ind, og tror man kan få del af det som de i gruppen har opbygget uden at være en del af den.

      Netværk er vidensdeling, som Lars her skriver. Det handler om at give for at få…

      Jeg har på ingen måde oplevet det du her beskriver, så jeg tror det handler om hvordan man fremtræder og hvad man selv byder ind med.

      Hvad havde du at bidrage med da du mødtes med dem??

    2. Hej Søren!
      Jeg kender ikke din konkrete situation, men det lyder til at du betragter det at netværke ud fra en modtager optik. Jeg hæfter mig ved at du skriver at pågældende netværk ikke er intresseret i at hjælpe sine medmennesker – og at du ikke umiddelbart kunne komme og spørge om hjælp. Min tilgang til netværk er, at fokuserer på hvordan jeg kan bidrage til mit netværk, frem for “what’s in it for me” – idet at alle tænker ud fra en optik, der bygger på at bidrage, vil der over tid, sikkert være nogle der kan bidrage til de problemstillinger/udfordringer du står overfor.
      Det er jo en ganske kort tekst, du har skrevet om situationen, så det jeg hæfter mig ved, kan sagtens være ganske forskellig fra din oplevelse. Men jeg vil opfordrer dig til, at betragte netværk ud fra den optik; hvad kan jeg bidrage med.
      Det kan selvfølgelig også være at netop det netværk, ikke er et netværk for dig – alle netværk (og relationer) er forskellige, så hvis du ønsker at netværke, så prøv at finde et der passer til dig, eller måske start dit eget – der er sikkert nogle der har haft samme oplevelse som dig.
      Held og lykke med at netværke 🙂 håber det giver energi, og måske et job!
      Mvh. Lotte

  2. Jeg kom med viden, som de sagens kunne bruge, men blev alligevel henvist til døren, sådan byder man ikke ligefrem ligestillede velkommen.

    Kan da godt være mit personlige servicegen, og opdragelse ligger et lidt højere sted, end hvad normalt er.

    Havde jeg været leder af fortagenet, ville jeg da gøre tingene anderledes.

    1. Jeg skal ikke kunne sige hvad der er gået galt i den situation, for som sagt er det på ingen måde noget jeg kan genkende fra mine besøg hos dem.

Skriv en kommentar