Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

29 jun 2012

Når en god oplevelse bliver angstprovokerende

/
Skrevet af
/
Kommentarer6

Når en god oplevelse bliver angstprovokerende

Pia Henningsen

Pia Henningsen

Angstprovokerende at skulle i job igen.

Der er vel ikke nogle af jer, der følger mig her på ledigidanmark.dk, der er i tvivl om, at jeg har en livsfilosofi der hedder: Der er en mening med alting – og vi får hvad vi beder om?

Prøv, kære læser, at vær helt ærlig overfor dig selv – mærk godt efter dybt inde i dig! Så tror jeg du giver mig ret.

Hvor vil jeg hen med det?

Jo – først og fremmest vil jeg såmænd fortælle, at JEG HAR FÅET JOB!

Og dét job kommer lige præcis på det rigtige tidspunkt – og har lige nøjagtig dét indhold jeg har bedt Universet om at give mig i et nyt job – fordi jeg har bestemt det! Intet mindre.

Når jeg mærker efter, så får jeg den rigtige fornemmelse – og eftersom jeg har bedt Universet om ikke at give mig et job 1)før jeg var klar til det, 2)med det rigtige indhold og 3)senest til august, for så ville det begynde at knibe lidt med finanserne – så har jeg hele tiden haft en fantastisk indre ro, når jeg har været til jobsamtaler. Jeg har været til en del – vel omkring 35 – 40 % af mine ansøgninger har resulteret i en samtale – det er jeg faktisk ret stolt af. Der har været et par stykker, hvor jeg rigtig gerne har villet have jobbet – men ikke har fået det – og så har der været ret mange jobsamtaler, hvor jeg har tænkt: ’Hvor herre bevares – så hellere dagpenge’! Under alle omstændigheder har jeg ved hver eneste samtale og ved hvert eneste afslag tænkt: ’Så er det bare ikke dét job jeg skal have – og nu er jeg så et skridt nærmere ved den samtale, der skal give mig mit rigtige job’.

Som et lille kuriosum på dette kan jeg så fortælle, at jeg ikke selv har søgt mit nye job. Jeg er blevet fundet. Via mit CV på Jobindex blev jeg kontaktet af firmaet, som synes jeg så interessant ud – var i en pulje med 5 andre – og endte altså med at få jobbet – bl.a. fordi jeg fik rigtige gode udtalelser fra et par tidligere chefer i den management gruppe jeg senest havde arbejdet for (det er nemlig ikke alle i mit tidligere ansættelsesforhold, der synes jeg er idiot). Derfor kan jeg kun opfordre jer alle til at lægge jeres CV på den portal – for jeg er relativt tit blevet kontaktet på mit CV – enten af mulige arbejdsgivere eller af Jobindex, der yder den service at kigge i CV for at anbefale stillinger til kandidater – så hvorfor skulle den mulighed ikke også være til stede for jer?

Nå – men – lidt stolt har jeg vel lov at være, ikke?

Så kommer det store spørgsmål: Hvordan kan det være, at jeg ryster indvendigt ved tanken om at skulle påtage mig et job, hvor jeg endda selv får stor indflydelse på mine opgaver – og hvor de har ansat mig, fordi de vurderede at jeg er dén person, der kan udvikle stillingen og gøre positionen stærkere end den nogensinde har været?

Inderst inde ved jeg også godt selv at jeg kan – og at jeg udvikler mig, hvis jeg ikke bliver begrænset – som jeg jo blev i mit forrige ansættelsesforhold.

Se – dét er netop humlen i det hele:

I min rygsæk ligger allerøverst nogle meget tunge sten fra de seneste 4 år, hvorpå der er skrevet: ’Du duer ikke’, ’du forstår ingenting’, ’du kan ikke se sammenhænge’, ’du kan ikke finde ud af noget’, ’du har ikke overblik’. De sten er så store, så de helt dækker over de andre sten fra de foregående 27 år, hvor der står skrevet: ’Pia evner at skabe sammenhænge og se muligheder’, ’skal en opgave løses skal man give den til Pia, for så ved man arbejdet bliver udført’ ’Pia er dygtig og kan altid skabe overblik over selv de mest komplicerede opgaver’ ’Pia har store sproglige evner’.

Jeg er kort sag skide hamrende bange (undskyld mit franske)! Bange for ikke at slå til – bange for at fejle – bange for at jeg virkelig ikke er god nok – bange for at jeg har oversolgt mig selv – og ikke mindst bange for at jeg igen bliver mobbet af en chef.

Det er garanteret en naturlig menneskelig reaktion, for det er jo et ubesvigeligt faktum, at vi mennesker er meget bedre til at huske det negative frem for det positive: Når vi bliver bedt om at sige 5 positive og 5 negative ting om os selv, så er det altid det negative, der er lettest at finde. Det positive er straks sværere.

Men hvorfor er vi sådan?

Hvorfor synes vi aldrig at det positive er at fremhæve – hvorfor kigger vi på det negative?

Min påstand er, at vi som mennesker har lært at fokusere på, at vi ikke skal tro vi er noget. Vi lærer ligefrem at vi ikke skal være bedre end andre – samtidig med at vi mister evnen til at mærke os selv og vores værd – vi glemmer at lytte til vores indre, fordi vores ydre påvirkninger er så stærke – og når vi ikke har kontakt til vores ånd og vores intuition, så får vores ego – vores ’sunde’ fornuft – lov til at få overtaget, hvorefter vi tror på dét, som egoet fortæller os – af angst for at skille os ud fra mængden.

Det er den slags tanker jeg går og tumler med i øjeblikket.

MEN: De tanker er da bare rigtig dumme – og jeg vælger at overhøre dem og sige til mig selv, at jeg kan – at jeg ved hvad jeg står for – at jeg kender mine kompetencer – er opmærksom på mine svagheder og vil bruge mine styrker. Ja – det valg har jeg taget – og hvis jeg var i tvivl, så blev den tvivl lige slået hjem i nat. Jeg vågnede nemlig efter en rigtig god drøm, der viste mig, hvordan jeg jonglerede med opgaverne i mit nye job – tog de rigtige beslutninger – skrev de rigtige ting på både dansk og udenbysk samt blev respekteret for mine kvalifikationer og min person.

Det er selvfølgelig angstprovokerende at overvinde sig selv på den måde – i et samfund, hvor Janteloven er fremherskende – men det er ødelæggende for os som mennesker, hvis vi sidder fast i negative overbevisninger, som er blevet os påført af vores omgivelser og berøringsflader, som ikke er samme sted i livet som vi er, eller som har samme indsigt omkring vores person, som vi jo alt andet lige er den nærmeste til at have.

Jeg vælger derfor at tage en dyb indånding og fortælle mit ego, at det kan rende og hoppe – for det jeg kan, er der ingen, der kan tage fra mig – og jeg vil skinne og trives i min nye position. Det bliver så FEDT!

Hvad med dig, der læser disse linjer? Har du også et ego, der er god til at fortælle dig, hvad du kan og ikke kan – eller har du fundet dit eget værd og er du stjernen i dit eget liv?

Lad mig høre fra dig!

Husk at smile!

PIA

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

6 Kommentarer

  1. Kære Pia 🙂
    Allerførst er KÆMPE tillykke med jobbet. Kanon godt gået!
    Jeg kan godt forstå, at det kan være lettere angstprovokerende at skulle starte nyt job, nye kollegaer, nye omgivelser og ny chef.
    Men … Jeg kan forsikre dig for, at de spader af chefer, du har haft tidligere, gudskelov ikke er standard. Der findes rigtig mange kanon gode chefer, som evner at være chef pga passionen for at være leder og ikke kun en sygelig trang til at have magt.
    Der er chefer med humor, chefer med overskud, empatiske chefer … Og der er nogle som jeg endda vil sætte ind i kategorien “små guldklumper”.
    Så på med selvfølgelig-kan-jeg-hatten og vær pisse stolt over at det er DIG de valgte som den de helst ville have :o)
    You go girl! Tillykke med jobbet!
    De bedste hilsner,
    Susan :o)

  2. Hej Pia.
    Kæmpe tillykke. Syntes du er for sej 🙂 . Er helt sikkert på, at du får succes på dit nye job. Må indrømme, at du inspirerer mig og giver mig håb mht. min fremtid. Fuld forståeligt at du er bange, når du har 4 negative år øverst i rygsækken. Man bliver stærk af modgang, og mon ikke du har gjort dig tanker om, hvordan du vil tackle det, hvis du kommer i en lignende situation igen.? Jeg ved med 100% garanti, at jeg ALDRIG kommer i sådanne situationer igen. Jeg har dog et spørgsmål: Da du var til samtale ang. dit nye job, fortalte du så om dine 4 dårlige år.??
    Jeg har været hos coach 2 gange. Det var rigtigt godt og må sige jeg har lært, at sælge mig selv. Jeg har været til 4 samtaler i april og maj mdr. og har til disse samtaler solgt mig selv rigtigt godt. Dog måtte jeg erfarer, at Janteloven er gældende i dagens DK. Man må åbenbart ikke “rose” sig selv til en samtale og have for stærke holdninger. Ydmyg skal man åbenbart være. hmm…
    Jeg har nemlig fundet mit eget værd og jeg ved hvad jeg kan og vil. Siger til mig selv, når jeg får afslag. Synd for dem og det er deres tab, da de ikke ved hvor god en kollega de går glip af.
    Endnu engang stort tillykke.

  3. Hejsa Susan og Nanna.
    Ja, nu kan jeg altså ikke sidde det overhørigt mere – at jeg er ‘nødt’ til at svare jer.
    Tusind tak for jeres store skulderklap. Det har virkelig lunet…men alligevel er det jo sørgeligt at erfare, at det ikke blot er mig, der har været udsat for mobning fra chefen, men at det tilsyneladende er mere almindeligt end godt er. Det er iøvrigt rigtig dejligt at få at vide, at jeg er en inspiration. Jeg gør mit bedste – og mine skriverier bliver i fremtiden udvidet, så jeg dels vil starte min egen blog op – men udgangspunkt i sundhed og sund livsstil – samt skrive på et andet site – men mere om det, når jeg er mere klar.
    Anyway: Nanna – jeg lagde ikke ud med at fortælle om mine 4 dårlige år. Jeg blev spurgt om det havde været et godt ansættelsesforhold, hvortil jeg replicerede at det havde ikke været så positivt. Jeg gik ikke i dybden med det – men det blev berørt lidt igen ved anden samtale – og derefter blev jeg kontaktet og spurgt om jeg ville fortælle om, hvad der gik galt. Jeg fortalte det så uden blusel, for jeg var jo blevet spurgt – og for at gøre en lang historie kort, så fik de tilsidst også at vide, at jeg havde været alvorligt syg…så nu er der ingen skeletter i skabet.
    Jeg kan stadig undre mig over at jeg blev i det firma så mange år. Vorherrebevares. Så en tidligere kollega i Netto i går…Han kunne dårligt hilse…Ja – hvad skal jeg sige: Stakkels de mennesker, der er tilbage. Det er sgu synd for dem…Og chefen: Han er selvfølgelig videre. Psykopater bliver jo udnævnt – og han har valgt at ofre familien – har ladet sig skille fra konen – for at arbejde i Tyskland. Nævnte jeg at han har taget den nye sekretær med? Hun må kunne andet end at skrive med pen….Kæft! Det er patetisk :-)).
    Mit nye job: Ja, jeg har stortset fire hænder til at gøre som jeg vil. Har lige siddet og lavet noget oversættelsesarbejde og analyse af en tysk kontrakt – skal have rettet standardskrivelser til – lavet aftale med biludlejningsfirmaer osv. osv. osv…Det er sgu da meget godt klaret af en, der ellers ikke kan se sammenhænge…..
    Kan I nu have det.
    Knus
    PIA

  4. Hvor er det dejligt at læse dette indlæg. Det rammer rigtig godt de ting, jeg selv tumler med. Og det er rart at læse, om andres oplevelser, der minder om ens egne. Så det gav stof til eftertanke, og blod på tanden til at give den en skalle i forhold til min egen tro på mig selv og det jeg er igang med at forsøge at bygge op.
    Som du skriver “Der er en mening med alting – og vi får hvad vi beder om” -.. Ganske enig. Så jeg siger tak 🙂 Og tillykke med jobbet.

  5. Lis – jeg kan kun en gang til sige: Det er sgu sørgeligt – i bund og grund – at det ikke kun er mig, der er et enkeltstående tilfælde – men at så mange bliver behandlet så dårligt. Det smerter mig virkelig. Jeg er overbevist om, at du nok skal komme igennem det – og husk nu på en ting: Det er IKKE dig, der er noget i vejen med…..
    Held og lykke til dig
    PIA

  6. Kære Pia
    Først vil jeg ønske dig tillykke med jobbet og tak fordi du fortæller om din succesoplevelse herinde. Det luner. Især kan jeg godt lide din “åndelige” vinkel på det. Jeg tror, at de fleste mennesker er usikre på den ene eller anden måde. Det er bare ikke alle, der indrømmer det. Jeg tror også, at det hører med til at være et helt menneske at kunne mærke det. Endnu en gang tillykke med jobbet. Jeg håber, at du bliver glad for at være på din nye arbejdsplads.
    Mange hilsner Cathrine

Skriv en kommentar