Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

9 okt 2013

Motivation – Handler også om at have et motiv

Juan R Jensen

Juan R Jensen

Har du tænkt over, at vi alle har forskellige grunde til at udføre en bestemt handling? Har du måske også tænkt over, hvem der er ansvarlig for handling? Det har jeg gjort i lang tid, og kom op med en enkelt løsning: Jeg vil selv tage ansvar overfor mine handlinger, jeg vil finde et motiv, der kan motivere mig, også når den mørke side viser sig. 

I denne blog, vil jeg dele med jer alle, både etniske danskere og nydanskere, at dét med at have et motiv, har været med til at skabe mig, som en proaktiv, kreativ og innovativ nydansker. Jeg har delt min ”strategi” med mange i Danmark, der lige som dig og mig, dagligt kæmper for at få en plads i samfundet. Alligevel møder jeg mange der kæmper i den forkerte retning, fordi de mangler et ”motiv” som kan skabe og opbygge deres motivationsniveau.

Motiv skaber motivation

For mange, er motivationen et problem, fordi vi enten ikke gider, eller ikke kan finde ”et motiv”. Vi kan ikke finde et motiv til at stå tidligt op om morgen, lære noget nyt eller kaste os ud i en helt ny verden. Jeg kan sagtens genkende denne generelle problematik, som jeg og mange af mine medstuderende, selv oplevede under vores integrationsforløb. Vi vidste ikke hvad skulle vi bruge ”integrationsforløbet” til i Danmark, eller hvem det skulle gavne, og fik det heller ikke af vide.

Men, kort efter mit største nederlag, hvor jeg dumpede en meget vigtigt eksamen på dansk, om Danmarks arbejdsmarkedshistorie, gik der et lys op for mig. Efter eksamen, der også omhandlede både mine rettigheder og forpligtelser i det danske samfund, gik det op for mig, at det med at stå op om morgen for at deltage aktivt i forløbet, samt at lære en ny verden og kultur at kende, var noget helt unikt der gav mig en enestående mulighed for at udvide min horisont; men ansvaret for udfaldet var mit eget!

Det var også unikt, fordi jeg blev direkte udfordret, da jeg lige pludseligt skulle vise, min lærer, mine medstuderende og især mig selv, hvad jeg havde lært og hvor dygtig jeg var.  Jeg blev samtidig udfordret med at jeg skulle gå op til skriftlige og mundtlige eksamener på dansk, der var et nyt sprog for mig. På dette tidspunkt, var det, for mig, motiv nok, til at skabte motivation, at jeg videreudviklede mig selv.

Mange ”motiver”

I dag, 10 år efter, har jeg mange ”motiver” der bidrager til min videreudvikling og som forhåbentlig vil åbne mange døre for mig i min nære fremtid, både i Danmark og globalt. Jeg har både økonomiske, sociale, bæredygtige, professionelle og personlige motiver og jeg er overbevist om at jeg sagtens kan opnå alle de mål jeg sætter mig; om det så tager en uge, et par måneder eller nogle år, – det vil tiden vise. Det vigtigste lige nu, er at jeg stadig har motiv og motivation til at gribe de muligheder der viser sig, samt arbejde målrettet for at opnå de mål jeg sætter mig. Dette har vist sig at være en afgørende faktor til at også jeg kommer til at bidrage til det danske- og verdenssamfundet, personligt og professionelt.

Så, kære etniske danskere og nydanskere, find dine egne motiver, enten personlige, økonomiske, professionelle eller sociale, der kan skabe motivation i dig og som dermed kan bidrage til din selvudvikling, der på sigt vil skabe balance og harmoni i din tilværelse, således at DU også kan nå dine mål.

 

Juan R JensenSkrevet af

Juan R. Jensen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar