Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

10 dec 2012

Mobning… Det er (ikke kun) for Børn!

/
Skrevet af
/
Kommentarer4
PH13

Pia Henningsen

Med de berømte ord fra Kurt Thorsen, vil jeg sige: ’Her har I mig tilbage’. Jeg ved godt, at jeg i rigtig lang tid ikke har skrevet et ord – og tro mig: Niels har ikke forsømt nogen lejlighed til at gøre mig opmærksom på det.

Som med alting her i livet, er der en årsag til de ting, der sker – og jeg kan kun sige: Jeg har været tavs, fordi jeg har kæmpet for at overleve som menneske.

Nogle af jer ved, at jeg i sommer var så heldig at komme tilbage i arbejde. Jeg blev fundet af et firma via mit CV på Jobindex – og jeg sprang til, fordi der tilsyneladende var god mulighed for, at jeg kunne få fantastisk indflydelse på mit eget job – og så var det jo en cadeaux at jeg sådan nærmest blev håndplukket.

Men: Jeg undlod at tage et væsentligt aspekt i betragtning: Jeg overhørte de advarselssignaler, jeg fornemmede til ansættelsessamtalerne – og – først og fremmest – overhørte jeg min mavefornemmelse (som vel og mærket ALDRIG slår fejl). Så for at gøre en lang historie kort, så endte mit ansættelsesforhold med at jeg ikke fik nogle opgaver – fik jeg endelig nogle, så var det galt, lige meget hvad jeg gjorde (jeg fik bl.a. at vide at jeg ikke kan skrive engelsk – som er min absolutte spidskompetance). Når jeg foreslog nye metoder eller optimering af procedurer – hvilket jo var det jeg var ansat for – fik jeg at vide, jeg ikke skulle blande mig, for sådan havde man altid gjort, jeg blev råbt og skreget af, der var mere fokus på om jeg havde tømt opvaskemaskinen og ryddet op i køkkenet end om jeg fik styr på administrationen, som jeg egentlig var ansat til – og der var overhovedet ingen tvivl om, at stortset alle mine kolleger betragtede mig som den absolut allernederste i hierarkiet.

Så alt i alt kan jeg vist roligt sige, at jeg har været udsat for decideret mobning!

Det får mig så til at råbe ’Vagt i gevær’!

For det er tilsyneladende en stigende tendens, at vi mobber hinanden i arbejdslivet. Jeg har læst indtil flere artikler om emnet – bl.a. på amerikanske websites og i danske medier – såvel formiddagsblade som forskellige ugeblade – og senest hørte jeg forleden dag i radioen, at Arbejdstilsynet har ca. 15 henvendelser om ugen omkring mobning på arbejdspladsen. Prøv lige at regne ud, hvad det giver på årsbasis – og så er det KUN de tilfælde, der meldes. Hvor mange tilfælde meldes ikke? Der findes en Facebook-side, der hedder ’Tal pænt på arbejdspladsen’ og der er sørme også en Facebook-side, der hedder ’Projekt Respekt’ – med fokus på respektfuld behandling af ledige.  Tænk at det skal være nødvendigt at opfordre voksne mennesker til at opføre sig pænt via sådanne fora!

Og jeg er rystet! Og samtidig egentlig ikke. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal være nødvendigt at behandle hinanden skidt i hverdagen – og samtidig må jeg sige, at det vel egentlig bare er en tydeliggørelse af den danske mentalitet, hvor enhver er sig selv nærmest – og i krisetider gælder det i den grad om, at have rundsavene på albuerne helt fremme for at kunne skære helt igennem.

I rigtig mange år har det været fokus på mobning

I rigtig mange år har det været et hyppigt emne at have fokus på de mobberier, der foregår i skolegården, og langt de fleste skoler med ordentlige, ansvarlige ledelser har en mobbepolitik der bliver fulgt. Den politiske fokus er ligeledes på mobning i skolegården, hvorimod det endnu ikke er helt anerkendt – hverken i samfundet generelt eller politisk, at mobningen også er flyttet ud af legepladsen og ind på arbejdspladsen – for det kan da umuligt være sandt, at voksne mennesker ikke kan tåle lidt ’godmodigt’ drilleri eller en ’barsk men kærlig tone’!

Nu er det jo sådan, at ikke alle synes at ’godmodigt’ drilleri er sjovt – ej heller er alle mennesker skåret til at kunne tage ’en barsk men kærlig tone’. Forhåbentlig hjælper det nu, hvor emnet har fået mediernes bevågenhed, og hvis man googler ‘mobning på arbejdspladsen’ kommer der – desværre – rigtig mange sider frem – så der er håb for at der kommer den samme fokus på dette prekære emne, som der er på børnemobning.

Måske du sidder og undrer dig derude? Spekulerer på, hvordan du skal definere mobning?

Arbejdstilsynets definition lyder:
Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.

Arh! Tænker du måske! Kan det virkelig være så slemt at folk ligefrem bliver syge af det?

JO! Det ER så slemt! Og det gør rigtig meget ved et menneskes psyke. Selvom vi udadtil kan fremstå som stærke personer, har mange af os en rygsæk, der indeholder elementer, der kan forårsage at vi reagerer følsomt, hvis vi bliver udsat for en behandling, der går imod vores værdier og det syn vi selv har på verden.

Men hvordan kan vi definere og genkende, om vi bliver mobbet?

KRIFA har stillet følgende eksempler op:

Jobbet:

  • Du får opgaver under dit kompetenceniveau eller med umulige mål og tidsfrister
  • Nogle ’glemmer’ at give dig vigtig dig vigtig information, som får konsekvenser for din arbejdsindsats
  • Du bliver overvåget
  • Du bliver tit mindet om den bommert du begik – for snart lang tid siden
  • Du bliver direkte og indirekte truet med fyring

Personen:

  • Du bliver frosset ude af det sociale fællesskab og ignoreret
  • Du bliver hånet på grund af din baggrund, vaner eller holdninger
  • Du bliver udsat for overdrevet drilleri, ydmyget eller gjort til grin
  • Kolleger optræder fysisk truende – fx nogen skubber dig
  • Du bliver beskyldt for ting, du ikke har gjort

Hvad med dig? Er der noget du kan nikke genkendende til?

Jeg kan sagtens – og det skræmmer mig. Det skræmmer mig også at kunne genkende en historie jeg hørte fra en bekendt den anden dag, hvor vedkommende fortalte, at de på arbejdspladsen havde fået en ny kollega. Efter gængs opfattelse er denne kollega ’ikke som de andre’ – og ud fra beskrivelsen af personens væremåde, vurderer jeg, at han er lidt autistisk. ’Ja’ – sagde min bekendt ’Vi sidder alle sammen hver dag og venter på han kommer fra frokost, før vi går, for der er ingen af os, der gider spise sammen med ham!’. Lige i nuet trak jeg på smilebåndet, for jeg kender godt til arbejdspladsen – men efterfølgende kom jeg til at tænke på, at jeg rent faktisk havde været udsat for sammen behandling, hvor jeg dagligt blev ignoreret, når der var frokostpause – oveni alle de andre ting jeg var ude for.

Hvad kan vi som mobbeofre gøre? Det er utvivlsomt meget svært at tage en fornuftig beslutning. Når vi bliver mobbet, kommer vi nemlig i en tilstand af ’skyld’, hvor vi fortæller os selv, at det nok også er rigtigt, at vi ’uduelige’, ’dumme’, ’langsomme’ eller hvad vi nu bliver beskyldt for. Vi fortæller os selv at det er vores egen skyld og at vi ’bare’ skal forsøge at ændre os!

HONK! Forkert svar! Det er som regel ALDRIG vores egen skyld og der er højest sandsynlig ikke nogen årsag til, at vi skal ændre os! BASTA! Dét vi imidlertid skal gøre er: SE AT KOMME VÆK! Det er rigtig nemt at sige – og rigtig svært at gøre – navnlig nu, hvor det er krisetider – MEN: Er dit arbejde mere værd end dit liv? Tænk på, at kontinuerlig mobning giver stress – og de to faktorer kan føre til en lang række sygdomme og i værste fald døden.

Mig selv? Jeg gjorde såmænd følgende: Jeg skrev en sagsfremstilling omkring min situation til min fagforening – de fandt heldigvis min situation fuldstændig grotesk – rådede mig til at kontakte min læge, der heldigvis støttede både mig og fagforeningen i, at jeg skulle sygemeldes – hvilket jeg gjorde – og det fantastiske firma jeg var ansat i, valgte så at fyre mig øjeblikkeligt!

Desillusioneret og frustreret

Så nu sidder jeg hér – noget desillusioneret og frustreret over igen at skulle ud og kigge mig om efter job – men med en stolthedsfølelse over, at jeg TURDE tage skridtet og sige fra. Jeg vil ikke sætte mit helbred på spil for en dårlig jobsituation. Livet er værdifuldt – og mit skal i hverttilfælde ikke nedvurderes på den forkerte baggrund.

Mit råd til dig: Du skal IKKE finde dig i nogle former for dårlig behandling. Sig fra – på den måde du synes passer dig bedst – men lad dig ikke løbe overende. Hav mod til at tage konsekvensen – og tænk på at kun ved at tage ansvar bevarer du din selvrespekt.

Sidst – men ikke mindst: Skal vi ikke danne en fælles front mod mobning på arbejdspladsen? Hvis vi fornemmer eller oplever at kolleger mobbes – eller mobber – så finder vi modet til at intervenere og gøre opmærksom på, at der er noget, der ikke er som det bør være – ligesom vi finder modet til at bringe det op overfor ledelse, beslutningstagere og ikke mindst forulemperen. For der er kun en ting, der er vigtigt:

Mobning SKAL stoppes……..!!!!!!!!!!

Husk at smile

Skrevet af

Pia Henningsen

 

4 Kommentarer

  1. Hej.
    Jeg blev så imponeret over at læse din artikel. Den er i den grad velskrevet og rammende. Jeg har desværre selv prøvet det samme. Din artikel giver virkelig kampånd.

    Held og lykke med din jobsøgning.

  2. Kære Pia. Jeg har fulgt med i dine meget fine indlæg- du skriver som var det mine ord. Jeg har oplevet nøjagtigt det samme som dig. Jeg tror desværre også det skyldes vores alder (har lidt på fornemmelsen at vi er lige gamle). Jeg har oplevet at blive alders-diskrimineret! Synes da selv jeg er både fyrrig og frisk, men yngre kolleger opfatter én som fra “før krigen”….Og det kan også give anledning til mobning! Nåh men mit budskab er egentligt det, at jeg blev truet med fyring: jeg var så syg af stress og havde fået tinitus, forhøjet blodtryk og hele molevitten. Alle kunne se, noget var galt! Chefens reaktion var blot den, at så ville man finde en anden, hvis jeg sygemeldte mig. Tænk sig – at det er lovligt. Tror egentligt, han forventede jeg selv ville sige op, men jeg tænkte “Det skal f….. blive løgn”. Så fyresedlen kom – og ikke som et chok. I samme øjeblik blev en anden medarbejder ligeledes fyret – en tro loyal medarbejder igennem otte år- vedkommende havde “tilladt” sig at blive sygemeldt på grund af massiv mobning. Ja , jeg tror desværre mobning er blevet så udtalt på grund af krisen. Det er kun sådan nogle som os, der nægter at lade sig kue. Jeg husker at smile 🙂

  3. Hej Pia, Eo og Elisabeth.
    Mange flere kan skrive under på arbejdspladser, hvor der enten selv bliver udsat eller ser andre blive udsat for mobning fra chefen eller kolleger.
    Desværre tør mange ikke stå frem og gøre kampen mod mobning til en fælles kamp. Selvfølgelig af frygt for selv at blive mobbet eller fyret.
    Jeg har selv været der, trods mange indre dialoger på, at det ikke ville være mig der bukkede under og fik stress – mobning var end ikke et ord jeg havde i mit ordforråd.

    Det er det i dag – og det bliver spredt så meget som muligt. 6 interviews (avis, radio og studerenes projekter), samt skriv og reflektioner på blogs, fb mv., undervisning, temadage, workshops, hvor det er muligt at få lov, for der er mange tabuer stadig – også i skoler og institutioner og på uddannelsesstederne.

    Der er så stort et potentiale for at minimere sygefravær, langtidssyge, nedbringe førtidspensionister og invalidepensionister, samtidig med at produktiviteten stiger, når arbejdsglæden rykker ind på arbejdspladsen.

    Mobning sker ikke kun pga. krisen, men fordi vi ikke lærer at tale ordentligt til hinanden – samfundet og vores forvirring over de hastige nye tiltag og forandringer gør os sammnelignelige med isbjørnene som er i overhængende fare for at uddø pga hastige ændringer, som de ikke er i stand til at tilpasse sig (ikke uden hjælp altså).

    Så derfor mener jeg også, at mobning skal på dagsordnen, på skoleskemaet, på lederuddannelsen, ja på alle uddannelser – selv helt ned i vuggestuen og ud i de danske hjem. Der skal snakkes over middagsbordet, i SFO, i skolenklassen, i idrætsklubben osv.
    Ved at tale om mobning lærer vi at tale ordentligt til og om hinanden, vi lærer at respektere at andre for deres forskellighed, og vi lærer at se at forskellighed kan bruges til noget godt.
    Og vi lærer at vi kan og skal hjælpe hinanden.

  4. Jeg har selv haft været koncentreret omkring mobning, de sidste 12 år og er nu i færd med at introducere et middel til at modvirke mobning. Prøv at søg: Mental Indicator på Facebook, der er en nærmere forklaring på, hvad min idè går ud på. Det er nærmest en slags SYNLIG mobbe hotline.Kommentèr gerne.:)

Skriv en kommentar