Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

14 nov 2012

Medborgerskabende jobsøgning som livsstil

/
Skrevet af
/
Kommentarer2
/

Pelle EsbensenDette er den sidste post i denne serie. Jeg har fået delt mine erfaringer med ledighed og mine strategier for, hvordan man kan bruge en ledighedsperiode til selvudvikling. Tak for kommentarer, deling og likes. Jeg har måttet erkende undervejs, at det ikke er alle ledige, der vil kunne se positivt på deres ledighed og gå proaktivt ind i en udviklingsproces. Ud over ledigheden kræver det nemlig en passende anledning. I denne post vil jeg give et bud på sådan en anledning. Jeg håber du er blandt dem, der vil vælge at begynde opdagelsen af dine egne 10 superkræfter.

Advarsel: Læsere, der ikke har læst nogen af de tidligere indlæg i denne serie, opfordres til at begynde med, at orientere sig om begrebet tidsrigdom. Det følgende er nemlig hverken for børn eller nylediges sarte sjæle.

Hvorfor hverdagshelt?

Det er sjovere, at have et meningsfyldt virke, end ikke. Simpelthen. Hvis du bestemmer dig for at networke ud fra det perspektiv, at du vil hjælpe andre, der hvor du kan, med viden, kontakter og små tjenester, så har du allerede defineret dig selv som facilitator…  og det er noget ganske andet, end at være ledig.

Der bliver kun mere og mere brug for folkelige og frivillige initiativer til hjælp for jobsøgende, som der også kun vil blive flere af. Regeringens (og såmænd også oppositionens) gentagne gyldne løfter om, at “krisen vender”, klinger lidt mere hult nu efter Kaputpakke 2 er blevet lanceret. Det er svært ved en nærlæsning, at se initiativet som andet end et lille kindklap, snarere end en hjælpende hånd. Ikke fordi de eliteledige på dagpenge skal optage al regeringens tid. Men er det ikke netop politikernes foretrukne sang, at der skal flere i arbejde, hvis ikke nedturen skal fortsætte? Dermed har vi fået serveret en forenende folkesag på et sølvfad. Særlig anrettet til alle os, der godt gider at komme med ind i kampen for fremtidens Danmark. Har I brug for tal til at understrege vigtigheden af det her, så tag et kig i den nyudgivne, letlæselige: “Det danske klassesamfund“.

Ledighedssystemets største forbrydelse (og status quo-opretholdende succes) er, at det har fået så mange af os til at sælge os selv løgnen om, at vi står alene med et taberproblem, der er vores egen skyld. Men hvis det ikke er vores skyld, hvis skyld er det så? Det er ikke jobcentrenes skyld. Det er ikke A-kassernes skyld. Det er heller ikke Anden Aktørernes skyld (at de udnytter lovgivningens nicher til at opretholde essentielt overflødige servicejobs på det offentliges regning – det er bare business as usual). Det er også ukonstruktivt, at ville give den politiske klasse og medierne skylden (og dog er det denne  vej, de fleste vælger at pege fingre). Det store, grimme spørgsmål vi er nød til at kunne stille os selv er, om det vores egen skyld. Og svaret er både ja og nej.

Jobsøgende i en verden på tomgang i 2012. gear

Det er ikke vores individuelle skyld, at vi er blevet ledige på den ufede måde midt i en krise. Det er ikke vores individuelle skyld, at stigende sygdomsstatistikker og faldende økonomiske vækstrater, er den nye normal for verden. Det er ikke vores individuelle skyld, at underklassen vokser og vokser. Men det ER vores skyld. Kollektivt. Som samfund.

Vi har levet langt over evne for de kommende generationers ressourcer og kaldt det “friværdi”. Vi har taget afdragsfri lån og passivt accepteret, at lade os lede af mennesker, der kun kan tale kortsigtet og populistisk og kun regne i antal stemmer til deres videre karrierer. Vi har haft for travlt med vores egne individuelle identitetsprojekter udi forbrug og smid væk til at huske at være medborgere. De fleste af os, i hvert fald. Det er et bittert skammens pilleglas at skulle sluge ovenpå en kold kop kaffe. Velkommen med på forsiden.

Dog er der så mange positive initiativer og småprojekter, som fremmer bæredygtighed og menneskelige livsvilkår via ny teknologi, under udvikling i verden, at man kan blive helt rundtosset. Men samtidig fortsætter den storstilede, globale korruptionskapitalistiske voldtægt og forurening af vores planets ufornybare ressourcer i stadigt større stil. Det er så absurd, komplekst og modsætningsfyldt, at forsøge at skabe sig et overblik, at der snart ikke er fremmedord nok i det nudanske sprog til at beskrive, hvor ubeskriveligt det hele er. Man skulle næsten tro at tidligere tiders civilizationer ville have profeteret, at et par film ville være nødt til at knække i år, hvis de havde kunnet forudse alt det her.               …               …               …

Hvad så, medborger?

Hvor starter man sin stillingstagen til en ny virkelighed, hvis ikke man længere kan tillade sig at forvente, at “det offentlige” kommer og løser alle problemerne? Man tager et ansvar for sin egen situation. Det ER ikke antallet af skriftlige ansøgninger du sender af sted, der er afgørende for noget som helst. Det er når du rammer rigtigt med din henvendelse om det bidrag du gerne vil yde, at alt går op i en højere enhed. Hold op med at anmode om at få tildelt et job. Ansæt dig selv som unbossed forandringsleder og GIV din tid til dem, der er værdige. Frivilligt.

Tag dig selv lidt mindre seriøst som midtpunkt for verden. Tag dig selv lidt mere seriøst som bidragsyder til fremtiden. Vil du gerne have andet end inflation, gældspukkel og generationskonflikter at se frem til? Det er dit liv. Det er dig, der er blevet givet denne tid. Hvad vil du med den? Vil du acceptere om et par år, at blive aktiveret som slavearbejder i McDonalds, eller vil du begynde allerede nu at overveje og støtte innovative alternativer?

Jeg er ikke længere i tvivl. I job eller ej: Jeg lever ikke for andres skyld. Jeg VÆLGER – hver dag – hvor jeg går hen og hvem jeg hjælper i det daglige. Jeg forbliver politisk engageret i civilsamfundet omkring mig. Jeg hilser på de hjemløse. Jeg sparrer med de vise. Jeg rører ved de ensomme. Jeg forsoner mig med min familie. Jeg bruger flere og flere af mine penge på danske produkter. Jeg forholder mig kritisk til både mediernes og mine egne fordomme. Jeg søger en indre balance. Jeg undlader at tage forbrugslån. Jeg støtter social innovation.

Jeg besvarer personlige henvendelser.

At leve er at lære…

Gør det mens du tør det.

– Pelle Ezekiel Esbensen

Skrevet af
Pelle Esbensen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

2 Kommentarer

Skriv en kommentar