Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

1 maj 2013

Med kniven mod struben – den lynhurtige hjerne

Simon Bendfeldt - Med kniven mod struben – den lynhurtige hjerne og amygdalaI denne artikel er sigtet at tydeliggøre, hvor følsom vores hjerne er overfor det, som kan tolkes som farligt eller truende – med særligt fokus på den sociale verden.

I den første artikel ‘Med kniven mod struben – om psykisk pres under ledighed eller sygemelding’ beskrev jeg, hvordan hjernen har et overordnet princip, som den organiserer alt i forhold til. Princippet er, at hjernen først søger at minimere fare og dernæst maksimere belønning. Derfor giver hjernen topprioritet til alt, der potentielt kan skade os – fysisk som socialt. Når det sker, aktiveres amygdala – en struktur, der altid er på vagt for at sikre vores overlevelse. Oplever amygdala noget, der potentielt kan skade os trækker den ressourcer til sig og aktiverer vores kamp/flugt mekanisme.

I den anden artikel ‘Med kniven mod struben – hjerner i sociale sammenhænge’ fortalte jeg om de faktorer, som har indflydelse på vores mentale tilstand, når vi indgår i sammenhænge med andre. Jeg problematiserede Abraham Maslow’s behovspyramide, der laver et hierarki, som naturligt fører til, at vi tillægger fysiske faktorer større værdi end de mentale/sociale. Faktisk er der noget, som tyder på, at de sociale faktorer, er virksomme i langt længere tid end de fysiske. Vi husker ganske enkelt en social afvisning i langt længere tid end en forstuvet ankel.

Den lynhurtige hjerne

Forskere har undersøgt, hvor følsom amygdala er overfor ting, der kan true os. De har forsøgt at finde grænserne for, hvornår vi registrerer farefulde signaler og reagerer på dem. De har gjort det ved, at anvende en fMRI skanner, der måler på blodtilstrømningen til forskellige områder i hjernen. Undersøgelsespersonerne blev placeret i skanneren og fik forevist forskellige billeder i korte øjeblikke. Billederne kunne være af slanger der var på vej til at hugge, ansigter der var sure eller kede af det. Blev billederne vist i mellem 10-30 millisekunder var forsøgspersonerne ikke i stand til at fortælle, hvad det var de havde set. Det interessante var, at deres amygdala alligevel aktiveredes og trak ressourcer til sig. Vistes billederne i mere end 30 millisekunder kunne forsøgspersoner forklare, hvad det var de så, og aktivt forsøge at håndtere deres mentale tilstand.

Hvad er konsekvensen af forskernes resultater?

Først og fremmest er det tydeligt, at der sker langt mere end vi er klar over. Amygdala er altså på vagt og fanger farefulde signaler og reagerer på dem uden, at vi ved det. Det er på mange måde en fantastisk egenskab ved vores hjerne, som sikkert har reddet mange menneskeliv igennem tiderne. Bagsiden er dog til at få øje på.

Når amygdala og kamp/flugt mekanismen aktiveres trækkes ressourcer – fedt, sukker, oxygen – ned i dybere dele af hjernen og efterlader færre ressourcer til vores arbejdshukommelse, der er placeret lige bag panden (præfrontal cortex). Det område i hjernen er afgørende i al bevidst interaktion med omverdenen og spiller en afgørende rolle, når vi skal lære noget, hente informationer frem, tage en beslutning, forstå noget eller hindre negative tanker i at fylde det hele og i øvrigt holde fokus. En aktiveret amygdala og kamp/flugt mekanisme har altså en betydelig indvirkning på vores præstationsevne og mentale overskud.

For at gøre det helt konkret, så kan amygdala og kamp/flugt mekanismens blive aktiveret af en radio eller et TV, der konstant udsender krisemeldinger om udfaldstruede danskere, manglede arbejde og uddannelsesmuligheder, økonomisk krise, at det er svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet, at kontanthjælpen nedsættes, at arbejdslivet er stressende, at flere og flere får kræft, at vi mister arbejdspladser til kineserne etc. Og rigtig vigtigt: også selv om vi ikke nødvendigvis sidder og kigger eller lytter til det – som hvis f.eks. radioen eller fjernsynet kører i baggrunden dagen igennem.

Påvirkningen gør sig selvfølgelig særligt gældende, hvis den situation, som den enkelte står i, kan relateres til øv-meldingerne. På samme måde kan amygdala og kamp/flugt mekanismen aktiveres af negative relationer, i samtaler eller blot ved at se naboen tage på arbejde mens vi bliver hjemme pga. ledighed eller sygemelding. Jeg hører mange ledige eller sygemeldte fortælle om, at de godt kan nikke genkendende til, at de kan blive meget påvirket af ovenstående typer af situationer.

Betyder det så, at vi skal slukke for alle kilderne til krisemeldinger og negativitet? I et vist omfang. Det er i hvert fald vigtigt, at vi administrerer informationsmængden på en måde, at vi ikke konstant bombarderer vores hjerne med meldinger om kriser og konflikter.

Selv blinde kan se farer

For at gøre det endnu tydeligere, hvor sensitiv amygdala er overfor noget, der er farefulgt og i øvrigt dele en bemærkelsesværdig indsigt om hjernen, så peger forskere på, at selv blindes amygdala kan reagere på visuelle faresignaler. En af disse er Srinivasan Pillay, Professor på Harvard, CEO i NeuroBusiness Group og forfatter til spændende bøger om hjernen.

Der er en række mellemregninger, men årsagen til denne tilsyneladende umulige indsigt er, at når et synsindtryk rammer øjet og omdannes til elektriske signaler, er det ikke alle signalerne, der går direkte til synscentret for at blive sammensat til et fuldstændigt synsindtryk. En del af signalerne går nemlig først til amygdala, der undersøger det for faresignaler. Amygdala er i stand til at forholde sig til indtryk på et ubevidst plan inden vi bevidst registrerer faresignalet. Hjernen er altså i den grad skruet sådan sammen, at den søger at sikre vores fysiske og sociale overvelse.

De særligt sensitive – set fra et hjerneperspektiv

Når vi kigger rundt i vores netværk og på os selv, er det tydeligt at spore en markant forskel på, hvor sensitive vi hver især er overfor sociale påvirkninger. I nogle situationer er vi i stand til at forholde os roligt og konstruktiv til en åbenbar kritisk eller problematisk situation. Andre gange reagerer vi meget voldsomt på selv små negative påvirkninger fra omverden. Vores hjerne reagerer lynhurtigt og vi kan opleve os fanget i negative tankemønstre, der virker svære at stoppe. Amygdala og kamp/flugt mekanismen aktiveres i løbet meget kort tid i situationer, der blot perifert ligner situationer, der tidligere har skabt problemer for os eller som vi forestiller os vil skabe problemer for os i fremtiden. Effektive metoder til at håndtere disse tankemønstre må vente til en senere artikel.

En af årsagerne til, at nogle er mere sensitive overfor krisemeldinger eller negative hændelser hænger sammen med tidligere erfaringer.  Amygdala er en lærende struktur i hjernen. Den bliver gradvist mere og mere sensitiv overfor problematiske situationer, hvis vi konstant eller ofte kastes ud i situationer, vi ikke kan håndtere.

I den næste artikel sætter jeg fokus på, hvad det betyder for vores mentale tilstand og præstationsevne, at vi lever i en tid, hvor de fleste af os altid er online – at vi bombarderes med informationer i et hidtil uset omfang.

Opsummering

Hjernen er meget sensitiv overfor meldinger, der indeholder problemer, konflikter eller omtaler kriser – særligt hvis de kan relateres til den enkeltes situation. Når amygdala registrerer noget, der kan udgøre et problem for os trækkes ressourcer væk fra områder, der er afgørende for bevidst interaktion med omverden.

For at kunne fastholde en hensigtsmæssig mental tilstand er det vigtigt at administrere informationsstrømmen fra vores omgivelser – f.eks. radio, fjernsyn, online medier, negative relationer og situationer, der aktiverer negativitet hos os.

Spørgsmål til refleksion

  • Hvis du skal tage indsigten om, at hjernen reagerer uden for vores bevidste kontrol på krise- og konfliktmeldinger, på hvilken måde skal du så omlægge din hverdag?

Læs også

Guide til Jobsøgning – Dit mindset som jobsøgende

Forholdet mellem ledighed og selvledelse

Med kniven mod struben – hjerner i sociale sammenhænge

Med kniven mod struben – om psykisk pres under ledighed eller sygemelding

Jobjæger, you must see the bigger picture!

Skrevet af

Simon Bendfeldt

Certificeret i hjernebaseret coaching
Brainaware.dk

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar