Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

16 sep 2012

Magtesløshed – ikke her!

//
Kommentarer6
/
Lars Kristiansen

Lars Kristiansen

Bip-bip, der tikker en mail ind. Det er rekrutteringsfirmaet med drømmejobbet der endelig giver besked. Endelig svar, du tænker:”nu skal jeg forhåbentlig til samtale….”, men ak nej, Igen er det et afslag på et superjob, – igen er det nedtur og et-øv-for-dælen. Pokkers – her var der endelig et macth. Kompetencer og profil sad lige i øjet. Selv rekrutteringsfirmaet lød positive på dine kvalifikationer da du ringede og spurgte ind til jobbet.

Magtesløshed – ikke her!

Ansøgningen havde man brugt timer på. Cv´et blev tilrettet finjusteret, tunet, korrekturlæst, printet, sovet på, nusset og lige meget hjalp det. Hvert enkelt ord er der smagt på, hver enkel kompetence nøje udvalgt for ikke tale om diverse høflighedsfraser. Alt var på plads og jobopslag, ansøgning og cv lå pænt samlet i chatek på skrivebordet, klar til det videre forløb.

Men nej – det blev så heller ikke denne gang

Hurtigt og effektivt noterer man sit afslag i sin log og konstaterer lidt mismodigt, at det var afslag nummer 50 (femti)!

Er du så trist?
Tja – det er jo ikke ligefrem fedt. Skal man fejre med et tillykke – det var så afslag nummer 50, det er nu du tænker:” jeg giver sgu kage”… næppe…godt, jamen så er der jo ikke meget andet end at lægge hele dén historie bag sig og tænke: ” Det var så den oplevelse”, – filmen er færdig- helten fandt ikke heltinden og der ikke rigtig nogen afslutning , de forkerte døde – det var sguda en lortefilm. Og nu står man igen ude foran biografen, sådan lidt tummelums og lidt uforløst. ”Nå”-humør! …

Påvirker det dig?
Ja selvfølgelig, for du har selvfølgelig ikke kunne holde mund overfor venner og familie, du har selvfølgelig ladet et ord falde om ”nu er det lige før…”, men ak nej. Ingen jubel, ingen flag. Ingenting.

Og her kommer den så snigende –
den der magtesløshed som er så dræbende for ens humør

Og sjovt nok kommer den mest når du er alene og hjemme og i trygge rammer, sammen med mørket og sensommeraftenerne, regnvejret, blæsten og gadebeslysningen.
Næ hør hov – hvad er den af – lade du magtesløsheden tage ophold i dig? Den går ikke. Det er jo lige nøjagtigt nu du viser hvilket stof du er gjort af og du viser hele din omverden, og ikke mindst dig selv, at du kan stå imod. ”Hvordan?”, siger du, jo du skal se dette jubilæumsafslag som en sejr. Du har nemlig stået igennem hele 50 afslag, du er tæsket åndeligt hele 50 gange og du har saftsusemig overlevet og du har tilmed forbedret dine ansøgninger, dit cv og dit selvværd, – så tillykke med det. Og det bedste af alt – du er endnu tættere på jobbet end du var i går. Du skal ”bare” vente på det bliver din tur. Nogen råber bare tal op hele tiden. Du er et nummer i køen, men du kender ikke dit nummer. Før eller siden bliver det din tur. Det gør det.

Tro på det!

Tro på du lykkes. Der er hver eneste dag nogen, for hvem det lykkes. Din tur kommer. Du skal blot undgå at blive ven med Rasmus-modsat og tage magtesløsheds-kåben på. Iklæd din din JA-hat og tag noget pænt tøj på og kom ud af døren. Mød nogle andre jobjægere og slå gækken løs.

De venter på dig, så hvad venter du på…?

Kom ud og giv den gas

Skrevet af

Lars Kristiansen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Læs eventuelt også

Afslaget bitre eftersmag – uden filter

Livet er der der sker…

Valget af ordet bliver din identitet

6 Kommentarer

  1. Hejsa Lars,

    Super godt indlæg. Det er vi mange der har prøvet et utal af gange, og ja vi skal aldrig give op.

    Måske er vi igang med fremstilling af en “medicin”, som kan forøge vores mulighed og hvormed vi overfor virksomheder kan vise hvad vi virkelig er lavet af.

    Vi er to specialestuderende fra AAU, som i samarbejde med tre programmører, er i færd med at udvikle en platform, hvor virkelige cases løses af studerende og nyuddannede, og jobjægere. Vores mission er, at ændre måden hvorpå jobkandidater screenes, testes og vurderes – platformens vigtigste aktiv, er muligheden for at skabe en dynamisk profil, idet arbejdsprocesser og fremdrift dokumenteres.

    For at gøre platformen så vedkommende og engagerende som muligt, har vi brug for din hjælp. Vi forestiller os et kort online interview eller en aftale om løbende at måtte kontakte dig via chat over en periode på fx 14 dage. Som tak for din hjælp sender vi lidt godt til ganen!

    Hvis du syntes dette lyder som et spændende tiltag er du også velkommen til at dele dette med dit netvæk. Vi skal gerne have 12 testpersoner og pt har 2 sagt ja.

    Ønsker du at høre mere, kontakt os da meget gerne på mail: mr@jobpuzzler.com

    På forhånd mange tak

    1. Hejsa Trine,

      Enig, super godt indlæg af Lars

      Måske du kunne tænke dig at deltage i ovenstående exsperiment?:-) Vi forestiller os det bliver en mere dynamisk måde at prescreene folk på. Nemlig på hvad de i praksis kan fremfor kun på baggrund af et CV..

      På forhånd tak

      Mvh
      Heidi og Mark
      mr@jobpuzzler.com

  2. 1000 tak for dit hudløse ærlige oplæg – og TILLYKKE med jubilæet 😉

    Tog mig selv i at sidde grine højlydt – og det var præcis dét, som jeg havde behov for i dag.

    Personligt er jeg langt over et 100 års jubilæum, men jeg er simpelthen stoppet med at tælle – for det gør mig nedtrykt at tælle alle de afslag 😉

    Og det er jo helt ok, at man føler, at man får et slag i hovedet, når man modtager endnu et afslag, men så kan man jo trøste sig med, at man ikke er den eneste 😉

    Vi skal NOK få os et job!

    Bedste hilsner fra
    Helene

  3. Lene Dahl Pedersen

    Ja, det har alle vi ledige vist prøvet. Jeg synes de første afslag er de værste, jeg vil jo i gang og de burde kunne se mine kvaliteter…
    Jeg noterer dog ikke mere, men er i stedet gået i gang med at notere, de arbejdsgivere, der vender tilbage med afslag krydret med lige dét ekstra: At de har læst ansøgningen, at jeg må vende tilbage, at de ser kvaliteter. Dem ringer jeg så tilbage til, endnu ikke med et job på hånden. Men jeg har kvaliteter, og det er jeg da glad for at få at vide. det giver et boost til selvtilliden.
    Jeg fik et tip af en nabo. Hun er nu pensionist, men da hun var ledig søgte hun de jobs hun absolut var kvalificeret til, men fik afslag. Så begyndte hun at søge de jobs, hvor hun mente hun kunne bidrage med en forskel, og det virkede efter kort tid. Arbejdsgiveren vil hellere have en ildsjæl, og oplæring er noget der i dag sker løbende, uanset om man er spidskandidat eller ej.
    I dag kan arbejdsgiverne få den skræddersyede kandidat. Der er ikke noget galt med dig, der har “bare” været en anden kandidat, der kunne tilbyde noget ekstra. Kunsten er at finde “dette ekstra” – jeg håber vi alle finder det en dag! Men korrekt, at det er mere end svært i øjeblikket.

Skriv en kommentar