Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

Lars Kristiansen

Lars KristiansenMit drømmejob skal findes indenfor udvikling, begejstring og i at skabe oplevelser, gerne madbranchen, men noget med driftsledelse, og hvor mennesker skal serviceres. Det er jeg brandgo’ til!

Jeg er oprindeligt uddannet kok og har senest været ansat i stillinger som funktionschef og driftsleder mv. indenfor kantine-, catering og cafébranchen med solide økonomiske resultater i bagagen – samt glade medarbejdere.

Besidder et smittende positivt livssyn. Er aktiv, faktuel, handlekraftig og udstråler en masse energi. Jeg er stabil, robust og virksomhedens mand. Jeg brænder for at få tilfredse kunder. Og så tænder jeg på trivsel – når mennesker trives og sindet leger skabes der udvikling. Det er min ledestjerne.

Kender du nogen, der kunne bruge mine kvalifikationer, så vink med vognstangen! Jeg er klar!

Jeg er i øvrigt 52 år, gift, har voksne børn og bor i Herlev.

Lars Kristiansen