Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

14 aug 2013

Konference om ny beskæftigelsespolitik og jeg har taletid – kom med dit input

/
Skrevet af
/
Kommentarer22
/

Niels ReibJeg er blevet inviteret til at være deltager i et praktikerpanel, på en større konference om den nye beskæftigelsespolitik. På konferencen har jeg tale tid foran en masse mennesker som til dagligt beskæftiger sig med jobsøgende på alle niveauer, heriblandt folk fra Jobcentre, Kommuner, Fagbevægelsen og andre interesseorganisationer.

 

Konference om ny beskæftigelsespolitik

konferenceblåKonferencen finder sted den 16. september 2013 og har fokus på praktikerens vinkel i forhold til den nye beskæftigelsespolitik. Den vil henvende sig til ansatte i jobcentre og hos anden aktør, medlemmer af de lokale- og regionale beskæftigelsesudvalg, interesseorganisationerne, medlemmer af kommunalbestyrelserne og Folketinget og andre med interesse for beskæftigelsespolitikken.

Jeg vil i den anledning rigtig gerne høre fra dig, om hvad du mener, en ny politik inden for beskæftigelsen bør vægte og så tage det med i mine overvejelser i min taletid og ikke mindst henvise de mange deltagere på konferencen, til at læse dit input på denne artikel her på Ledigidanmark.dk.

Du har her en mulighed for at blive hørt, så benyt dig af den ved at komme med konstruktive foreslag til ændringer af beskæftigelsespolitiken, set med jobsøgerens øjne.

 

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib  – Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

22 Kommentarer

  1. Kent W-F

    De åbenlyse: Forlæng dagpenge, for små 15 år siden havde vi 12% ledighed og en 5 årig periode, det gik vi ikke i panik over dengang, hvorfor gør vi det nu?
    Drop kontrollen, den virker ikke alligevel. Støt folk der bliver depressive af håbløs jobjagt i stedet for at tvære det ud i hovedet på dem at de har fejlet gang efter gang (3mdr jobsøgningskontrol)

    Brug jobcentrene til at skabe initiativer i stedet for kontrol. Netværksmøder mellem firmarepræsentanter og udvalgte (branche bestemt) ledige.

    Brug jobcentrene til at tvinge folk ud af sengen/stolen ved at lave netværksmøder mellem ledige (ja det ender med “æv hvor er det surt at være ledig”, men folk skaber også relationer over det)

    Tillad folk tager uddannelse mens de er på dagpenge. Med nogle passende begrænsninger. Vil politikerne have danskerne bedre uddannet eller ej.

    Fjern begrænsningerne for at nyledige og uddannede kan indgå i voksenlære.

    Kig på at ændre systemet fra lær først job senere til praktik/job først så relevant uddannelse. Det vil befri os fra de uddannelser hvor man ikke skal bruge det halve samt give folk mulighed for bedre at målrette sig mod jobønsker, plus prøve ting af inden man kaster sig ind i 5-8 års uddannelse. Meget ala lærlinge systemet med en blanding af praksis og teori.

    Fjern den halvårs straf en ledig får ved at starte et firma. Det er da horribelt at man skal tør 2 gange for at prøve 1 gang?

    Ud over alt det, er det efter min mening et spørgsmål om, at man begynder at lede landet og ændrer holdninger ved firmaer/borgere, end at man forsøger at presse/kontrollere de samme aktører til at gøre noget bestemt. Gulerod hjælper, pisk skaber modstand.

  2. Marion

    Hej Niels, støtter meget af Kents kommentar. Min vigtigste punkt er: Mindre kontrol/ mistro/ sanktion og mere støtte/ hjælp og fokus på at skabe kontakt mellem virksomheder og jobsøgere.

  3. Ditte Kathrine Engelstoftegård

    Jobcentrene bør bruge al deres energi på at finde VIRKSOMHEDER der er interesserede i at lægge ressourcer i praktik, løntilskud, projektansættelser og ordinære ansættelser.
    Jobcentret burde leve op til sit navn og faktisk være et sted som havde et netværk for de arbejdssøgende, netop inden for JOB og ikke kun som idag være rent burokrati og kontrol.

    Derudover ville det være fantastisk hvis nogle praktikere og politikere gik ind i debatten for JOBDELING, de ser mennesker gå ned af stress og blive sygemeldte pga for stort arbejdspres, imens vi er så mange der ikke får en chance for at komme ind og bidrage/deltage på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke arbejde MERE men MINDRE så alle kan være med.
    I den forbindelse er der to muligheder enten går folk ned i løn eller også går de ned i tid, så der bliver plads til alle og dette skal fungere progressivt på samme måde som skat, dem der har mest giver mest. Der må der tages fat på diskussionen om det høje lønniveau i DK og hvilken konsekvens det har på at holde en masse mennesker udenfor arbejdsmarkedet (de fleste virksomheder både offentlige og private ville jo gerne ansætte flere hvis de havde råd).
    Argumentet om at “gode folk er dyre” køber jeg simpelthen ikke, vi er så mange relativt nyuddannede hvis talentmasse overhovedet ikke er i spil og ofte vil en nyansat og nyuddanet kunne bidrage relativt meget (også på ledelsesniveau, hvis de ellers får lov) da de netop har friske øjne og nye ideer, hvilket der er brug for i alle både offentlige og private virksomheder.

    Jeg håber i fremtiden at vi alle begynder at se job som en værdifuld ressource som vi deler både for selv at have flere kollegaer og mindre stress men også for at alle der kan skal have lov at være med til at bidrage og deltage på arbejdsmarkedet og derved også yde til fælleskabet.

    Håber at der er nogle modige praktikere og politikere der vil tage disse emner op og begynde at ændre kursen på dansk beskæftigelsespolitik og praksis

  4. Anne Marie

    At løntilskud til firmaer kun skal give et max antal gange for derefter at det bliver en ordinær stilling, der er for mange firmaer/kommuner der udnytter denne ordning.
    Kent’s indslag er super.

  5. Regitze Lambertsen

    At det bliver muligt at udnytte 6 ugers reglen så højere uddannede kan få adgang til jobskifte. Er selv blevet blokeret som Merkonom til et kursus som “Fremtidens administrative medarbejder”.

    At timer ved jobrotation og ansættelse med løntilskud “tæller som optjente timer” på ligesom ordinært arbejde.

  6. Jeg kunne personligt godt tænke mig, at man vender synspunktet 180 grader.
    I øjeblikket er det som om, at man ser det hele som om at man er begravet i et hul og skal grave sig vej op til overfladen og lyset, for at finde løsningen på vores nuværende situation. – Graver man et hul, så starter man ikke fra bunden og op. Nej, man starter fra oven og sætter spaden i jorden og begynder at grave….

    De personer der kan sikre, at når de kommer i arbejde, så sker der noget i virksomheden – her tænker jeg rent økonomisk. Virksomheden øger sit salg eller reducere sine omkostninger via effektivisering, dermed øges virksomhedens aktiviteter og sikre at nye personer kan komme i arbejde.
    Altså, start med at få de “bedste” i arbejde først. – Det er her indsatsen skal være først. Det er ingeniørerne, kandidaterne, ledere der skal ha’ arbejde først.
    Så ved jeg godt, at det er de personer der nemmest selv finder arbejde – Men hvorfor ikke sikre, at de finder arbejde 1-2-3 måske 5-6 måneder før de selv ville kunne?

    Det er meget koldt og kynisk, når jeg siger, at det er bedre at fokusere på disse, end de svageste i samfundet. De har ikke samme mulighed for at finde arbejde på egen hånd. – I praksis ville det naturligvis heller ikke kunne lade sig gøre, at droppe de svageste helt, men burde vi ikke blive bedre til at sætte ind netop dér, hvor vi ved, at 1 ansættelse kan lede til 2 nye?

    Jeg er personligt glad for venstres udspil om at lade private aktører få del af lagkagen, når/hvis de finder arbejde til en arbejdsløs – og dermed give jobcentre konkurrence. – Jeg glæder mig til at se når der kommer mere kød på forslaget.

    Det er min personlige holdning, at dette er vejen at gå. Giv a-kasser, kursus udbydere, uddannelsesinstitutioner m.m. mulighed for, at hjælpe deres medlemmer, kursister, kommende ny-uddannede i arbejde. – Giv dem guleroden og drop den massive overvågning.

    Skal jeg sætte det hele meget på spidsen, så tror jeg, at vi er bedre tjent i det lange løb, hvis private aktører får folk i arbejde, og jobcentrene laves om til en 100% kontrol og overvågning og informations organ for/til de arbejdsløse. Fjern dette fra a-kassernes byrde af, og giv dem nye opgaver mht. at finde arbejde til deres medlemmer.

    På den måde kan jobcentrene få til opgave et holde statistik, kontrollere de private aktører i forhold til gældende regler og love, sikre at ledere og kandidater ikke bliver sendt til Mc Donalds skranken el. lignende, o.s.v. …

    Når vi snakker 6 ugers selvvalgt kursus, så mener jeg, at den regel om, at man skal tage den eller begynde et 6 ugers selvvalgt kursus inden for de første 6 måneder, ellers bortfalder retten, er med til at piske samtlige arbejdsløse til at tage et kursus – selv om de måske ikke behøver et.
    Lad det være en ret der gælder, lige gyldigt hvor lang tid du har været arbejdsløs. De 6 ugers selvvalgt kursus er en god ting der skal beholdes, men vi behøver ikke at true arbejdsløse afsted med frygten om, at de kan gå glip af noget godt hvis de ikke skynder sig.

    Men hvorom alting er, så er det godt, at man har fokus på området, for vi skal have flere i arbejde.

    Nu håber jeg ikke at enkelte dele af mine “delte tanker” træder på folk, da jeg enkelte steder har forsøgt at sætte tingene lidt på spidsen.

  7. Når man skal kigge på dagpenge området, så synes jeg, at det må være rimelig at tale om dagpenge og iværksætteri samtidig.
    For hvordan vil i Danmark skabe flere jobs, hvis iværksættere skal leve i skjul i starten af deres karriere. Ikke tør gå ud med fuld fart og give et ordentligt brag, af frygt for, at de mister deres dagpenge.

    Og det er jo kun rettet imod de iværksættere, der trodser alle gældende regler, og starter op i det små og skjulte, udenom systemet. De frygter jo, og med god grund, at de mister retten til dagpenge eller at der bliver skåret i den.

    Hvor kunne det være befriende, at vi havde et dagpenge system der sikrede, at havde man modet til at starte op som selvstændig, så blev man ikke bombarderet med yderligere 5.000 nye regler og love man skal overholde – og samtidig risikere at miste sine dagpenge og dermed sit levebrød.

    Nu er det sagt meget sort-hvid, og heldigvis i vores kære gamle danmark, så er verdenen jo lidt mere farverig. Men nogle gange må kaste lidt mudder for at blive hørt, se bare vores kære kuglestøder og hans sag om fattige i Danmark, der endte i et dramaskrig over hele landet.

    Så lad mig være fræk nok til at kaste lidt mudder på dette område, og sørg for, at tage dette med dig til dit møde.
    Des mere frie rammer vi kan give iværksættere og sikre dem en indtægt der sikrer at de kan leve under ordentlige forhold – des flere virksomheder vil vi se blomstre op, og des flere jobs vil vi kunne skabe.

    At forvente at store virksomheder som Siemens, SAS, Vestas, Danske Bank, osv. ansætter os alle sammen, er helt ude af proportioner. De er jo ikke virksomheder der skal ansætte alle de arbejdsløse og dermed løse vores problem med arbejdsløshed i Danmark. – Nej, de er en virksomhed som alle andre (bare større), der skal holde en balance imellem udgifter og indtægter.

    Lad os derfor sikre, at vi får skabt et dagpenge system der også tilgodeser iværksættere i højere grad end i dag.

    Og så vil jeg gerne være fri for at høre om statsstøtte eller lignende, for kan vi holde kunstigt liv i fx. øresundsforbindelsen eller SAS (for lige at nævne et par aktuelle sager), så kan vi også sikre at vores iværksættere har det godt og lever ordentligt i deres opstarts fase…

  8. Lene Dahl Pedersen

    Det, jeg synes er det største problem, og som har været et stort problem længe, er at det er bedre at være fuldtidsledig end deltidsledig.

    Nu kan man få supplerende dagpenge i 30 uger. D.v.s. man efter 30 uger skal vælge at sige jobbet op eller leve af deltidsløn. Jeg er enlig, ikke samlevende, og kan ikke forsørge mig på en deltidsstilling. Har prøvet deltid med supplerende dagpenge, og de 20 timer om ugen, kunne jeg ikke leve af, men jeg optjente dog nogle timer. Rimeligt nok, at der er regler, men i øjeblikket hvor markedet stadig er på lavt blus, vil det være bedre, at man kunne få lov at arbejde deltid i en længere periode: Man optjener timer, tjener penge og har en god baggrund for at søge fuldtidsstillinger. Arbejdsgiverne vil hellere have en, der er i gang!

    Uddannelse, frit valg i 6 uger. Nu har jeg det seneste halve års tid talt med flere ledige, som under jobsamtalen får at høre: Alle disse evindelige 6 ugers kurser. Hvis arbejdsgiverne begynder at se sådan på det, så er alt håb efterhånden ude. Tankevækkende i øvrigt, at man ikke kan få mere uddannelse for de kroner man indbetaler, når man er i arbejde!

    Iværksætter, jeg prøvede at undersøge. Jeg måtte ikke have en webshop, som jeg gerne ville: Det er konkurrence og tager brødet ud af munden på eksisterende virksomheder. Og man må ikke reklamere, når man får dagpenge. Rimeligt nok, men så kommer jeg jo ingen steder. Hvis jeg tog brødet ud af munden på andre, ville det måske betyde, at jeg kunne få banket noget business op, jeg kunne leve af, fordi mit/mine produkter er bedre. Men den tanke har jeg opgivet – indtil videre!

    Selvstændig bibeskæftigelse: Har jeg også tænkt på, men har kun hørt dårlige erfaringer, og timerne indgår ikke i optjening i dagpengeperioden. Fint nok, men så burde der være længere dagpengeperiode, så de små par timer om ugen bliver gyldige til optjening. Skal de så alligevel modregnes i dagpengeudbetalingen, så gør det. Men lad mig optjene de timer jeg kan, uden at skulle udfylde ALT for mange blanketter.

    Så det, du skal tage med dig:
    1
    Forlæng perioden med supplerende dagpenge, ikke 30 uger som nu
    2
    Udbyg kursusmulighederne, så bedre og længere kurser virkeligt giver den ledige noget ballast
    3
    Slut med jobsøgningskurser, den ene aktør piller det i stykker som den anden aktør har givet dig
    4
    Alternative kurser, det kunne være at få overskud, at blive mere kreativ i sin jobsøgning, debatforum for ledige og politikere…
    5
    Forlæng dagpengeperioden, men man kan evt. sætte satsen ned delvist efter 2 år
    6
    Debatforum mellem politiker, ledig og virksomhedsleder. Virksomhederne ved om nogen, hvad der er og bliver brug for, så strik nogle bedre kurser sammen, praktik og løntilskud burde også tælle som optjening til dagpengeperiode o.s.v.
    7
    Slut med alle disse job, der opfindes for at fastholde den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg tror ikke på, at man fastholder nogen, når man bliver pisket ud til noget, på f.eks. kontanthjælp eller deltidsdagpenge. Jeg ser straks, at man skal betale transport, have mere frokost med, have tøj til alle årstider, pasning til børn og andre lignende praktiske ting. Og så optjener man ikke engang timer! Det er så langt ude i hampen, det her. Hvor meget tilknytning og taknemmelighed forventer politikerne? Hvor meget overskud har man til alt det, når man skal vende og dreje hver krone, og gruer for uforudsete udgifter?

    Det, der sker i øjeblikket er, at når landet har brug for arbejdskraften, står landet med en arbejdsstyrke der er kuet på overskud, måske ikke er så velholdt rent fysisk: Har man råd til at få lavet et hul i tanden eller skal tanden rykkes ud? Har man råd til at købe noget rimeligt pænt tøj? Har man råd til at pleje sig selv? Har man i det hele taget psykisk styrke til at komme ud, vise at man da er en skidegod arbejdskraft?

    Jeg håber, du kan tage noget af dette med. Især punkt 1-5 må du gerne sælge bedst muligt. Det er her, jeg tror mulighederne for et bedre udgangspunkt findes. Jeg glæder mig til at høre, hvad der sker, og regner med du vil opdatere os.

  9. Annette mandal Christiansen

    Jeg er netop fyret efter 40 år på arbejdsmarkedet som selvlært daglig leder,indkøber, sælger, virksomhedsudvikler, elevansvarlig, i detail branchen.Sig mig hvad jeg skal gøre for at finde et godt og interessant job. Jeg er klart en overlever og løsnings uvikler. Jeg mangler blot lidt viden om IT ,lidt opgradering af engelsk.og så nok lige en forryngelses kur.Det er jo ikke til diskusion at de der er over 50 ingen job får. Vi er nutidens prygelknabe.HVORFOR denne kynisme? Hvorfor denne sparken nedad? Husker i Estonia? Kun de stærkeste overlevede. Det var skræmmende at høre om.Er det virkelig der vi er efter 5-6 års krise? Er humanismen og godheden virkelig kun i et ultratyndt lag? Ja! jeg spørger bare.Håber du vil spørge når du får taletid.Pøj,pøj fra mig.)

  10. Martha Annette Pedersen

    Jeg er stolt af at bo i Ikast- Brande Kommune. Da jeg virkelig synes at Jobboxen( Jobcentret) her gør et kæmpe stykke arbejde. – Kanon Koncept at vi som selvstændige jobjæger, jobsøgene, ledig, selv kan få medindflydelse på hvilke kursus, foredrag og work- shop vi gerne vil med til.

    Det giver stor Motivation, da det er noget der har ens interresse. Vi har ex. haft div. foredrags holder, som Michelle Hviid, Mette Block og Niels Reib.- og de har været med til at sætte fokus på hvor vigtig det er at vi som nyledige- eller langtidsledige stadigvæk trives. Få struktur på hvornår på dagen vi skal netværke, søge job.- og at der stadigvæk skal være plads og rum til fritidsinterresser, gå tur med hunden, hygge med venner og familie- og ikke mindst at holde ferie.Da jobsøgning er et arbejde.- og husker at Niels Rieb gav udtryk for at arbejdsløse har 11 gange så stor sandsynlighed for at gå ned med en depression- dette er skræmmende. Her kom Niels med disse ord, det er utrolig vigtig at vi trives som ledige, og handler. – og at alt ikke bare går op i jobsøgning. At vi også skal huske, vi har et liv ved siden af…og jeg blev ret grebet på den positive måde, af Niels foredrag.

    Michelle hviid som har holdt foredrag i Jobboxen, gav udtryk for hvor vigtig det er at vi ” tør mere, giver mere, og får det dobbelt igen. – Michelle, har udgivet en bog der hedder “Skru op for livet”, vil klart anbefale andre ledige til at læse den. For den giver et kærlig spark bag i…

    Stor tak Til Ikast- Brande Kommune for at i skaber Livsglæde blandet arbejdsløse. Tak for der altid er varm kaffe, eller kakao på kanden, et smil, et hej.- og kan huske en ved Navn og tør spørge.. Hvordan går det?.- og tak til alle de kanon dygtige foredragsholder, vi har haft. I har været med til at give min jobsøgning et positiv spark.

    Martha Annette Pedersen

  11. Lajla Borg Jensen

    #1 Forlæng dp-retten. Vi betaler for en forsikring, som pt. stopper efter 2 år, uagtet, at det er svært at finde job.

    #2 Se på den enkelte ledige. Find du af hvilke erfaringer, kompetencer etc. hver enkel ledig besidder. Der er ingen grund til at sende en vejleder på jobsøgningskursus, som man selv har undervist i, vel? Spild af offentlige kroner og spild af min tid.

    #3 Giv den ledige lov til selv at vælge, hvem der bedst kan hjælpe – jobcenter/fagforening/anden aktør.

    #4 Tillad supplerende dp i hele dp-perioden. Lidt job er bedre end intet job.

    #5 Respektér den ledige. Vi har ikke mistet hjernen – blot jobbet!

    #6 Afskaf reglen om, at er man i offentlig løntilskud, skal man arbejde fuldtid til dp-sats! Det er udnyttelse af de ledige, idet det (naturligvis) forventes, at man arbejder lige så effektiv som der får fuld betaling for jobbet. Når man er i privat løntilskud er man ansat efter gældende overenskomst.

    #6 Lad løntilskudsjobs tælle som optjening – giv os dog en fair chance for at genoptjene retten til dp – især i økonomiske krisetider!

    #7 Ensret indsatsen på alle jobcentre, så den ledige er sikret bedst mulige, individuelle hjælp.

    #8 Stop kontrollen – vi VIL arbejde!

    #9 Hvis Jobnet.dk skal gøres til en god job-portal, skal den gøres mere attraktiv for virksomhederne. Ellers nedlæg jobnet! Der er mange private job-portaler, der virker!

    #10 Lad være med at tilbyde højtuddannede en uddannelse til fx SOSU-hjælper, med mindre den ledige selv ønsker det.

    #11 Afskaf reglen om, at (bogligt) uddannede SKAL søge ALLE slags jobs efter en given periode. Det er ikke fair over for den ufaglærte, over for uddannelsessystemet eller over for arbejdsgiveren, der er tvunget til at læse ‘useriøse’ ansøgninger.

    #12 Afskaf reglen om min. antal ansøgninger pr. uge. Det er blot endnu en kontrolfunktion!

    #13 Afskaf 3 måneders reglen – endnu en kontrolfunktion og spild af tid! Gør det derimod attraktiv for den ledige at have en person at sparre med, lige så ofte/sjældent som den ledige har behov for det.

    #14 Afskaf kontrol i det hele taget og indfør omsorg, handlekraft og ligeværd.

    #15 Indfør ægte coaching, psykologsamtaler o.lign. i stedet for “Jamen vi plejer…”, for det virker jo åbenlyst ikke.

    #16 Gør det nemmere for ledige at starte egen virksomhed (= selvforsørgelse). Indkomstløse timer fratrækkes i dp. Det er ikke fair, at hvis man bruger 3 timer på at dele brochurer ud, trækkes man for 3 timers dp. Når man har indtægtsgivende timer, skal det naturligvis fra dp – time for time.

  12. Susanne Krüger

    Forlæng dagpengeperioden med et år eller to.
    Brug de frivillige netværk ( eks.POWERJOBSØGERNE) som anden aktør og drop al den kontrol.
    Vi ledige bliver stressede af at have kontrollanter hængende over hovedet hele tiden. Og det giver ingen job. TVÆRTIMOD!
    6 ugers selvvalgt uddannelse er IKKE nok – det skulle være mindst et halvt år – det tror jeg på sigt ville kaste meget mere af sig.

  13. Søren Larsen

    Jobcentre, Kommuner, Fagbevægelsen og andre interesseorganisationer.
    De har ingen magt overhovedet, selve magten kommer fra Christiansborg.
    Vi har siden 1999 haft over 800.000 udenfor arbejdsmarkedet, og det er uændret i 2013. Vi har 12.388 personer som ikke kan få en elevplads i en virksomhed fra tekniske skoler og andre, af dem som er opgjort. Der er sikkert mange flere derude i det danske land når det kommer til stykket.
    Vi står med en national katastrofe som virkelig rammer hårdt 1 januar 2014, når 30-40.0000 danskere borgere står uden en indkomst, og ingen muligheder for kontanthjælp eller uddannelse pakken som er lukket ned af Regeringen.

    Så det var måske en ide, at gå til kernen, fremfor et ligegyldigt panel som kun kigger ind af til hos de eksisterende enheder som jobcenter m.v. som ikke kan ændrer på nået i de lediges liv, før de for ordre fra toppen.

    Vi har 179 folkevalgte politikere hvor flertallet ikke engang har en erhvervs uddannelse, det vil sige de taler ikke på folket vegne, når de tager beslutningerne. Reducer antal og få erhvervsleder ind på 40-50% af pladserne, og lug ud i de små partier som findes. Få reformeret hele folketinget, som ikke er sket siden 1960 erne. Som alle andre virksomheder i Danmark har været nød til for at overleve.

    Og så fokus på vækst i lange baner, og ikke flere kultur tilbud til teater eller billede maler kunstnere til de svage i samfundet, som jeg læste igår på de Radikales hjemme, at de ville bruge millioner af kroner på.

  14. Laila Dong

    Hej! Det største skred i systemet er da, at fagforeningen er gået med på denne funktion med kontrollen. Derfor har medarbejderne der også fuldt op at gøre med informationsmøder. Det er synd at det bliver reglerne der fylder det hele, og det bare er noget der skal overstås, fordi der skal andre til. Der skal opstå netværk med nogle der er i job, så projekterne får den reelle arbejdskraft ud til jobbet.

    Ellers lad os komme med til temamøder, hvor vi kan inspireres i al den jobsøgning vi overhovedet magter. Vi skal have hjælp til at holde fast i vores faglighed og vores eget værd på lige fod med andre dødelige, der dog er så heldige, at de er i job i dag. Derfor skal der hellere satses på samarbejdet i dag, for ingen ved hvad der sker i morgen.

    På forhånd tak for at følge budskabet til dørs og forhåbentlig skabe lydhørhed for en forandring, der gerne skulle være en forenkling på den lange bane.
    Respekt til dig!

  15. Anne Adelgaard

    Hej!

    Tak for muligheden for at komme til orde!

    Afskaf OFFENTLIGE LØNTILSKUDSJOBS! Her skal den ledige arbejde for en “løn” på samme beløb som den maksimale dagpengesats (17.000 kr.) uanset stillingens art. Det er konkurrenceforvridende. Ordningen skubber normaltansatte ud – og den ledige bliver som regel ikke fastansat efterfølgende.

    Ved LØNTILSKUDSJOBS HOS PRIVATE ARBEJDSGIVERE, får denne tilskud, dvs. statslige subsidier til den lediges timeløn. Den ledige betaler til gengæld herfor, fordi der ikke optjenes ny ret til dagpenge i perioden. Urimeligt! Man er ikke kriminel og skal ikke straffes, fordi man er ledig! Alle støttede jobs og “4 ugers virksomhedspraktik” skal give anciennitet til NY DAGPENGERET.

    Genindfør reglen om RULLENDE OPTJENING af dagpengeretten, hvis har tidsbegrænsede jobs og deltidsjob i 2 års perioden. Dagpengemodtagere nasser ikke på samfundet! Livet igennem betaler man til A-kassen, ca. 5.500 kr. i årlig præmie. Alle vil have job. Man kan ikke i længere tid klare sig for dagpenge.

    AFSKAF DE KOMMUNALE JOBCENTRE. Den er en del af kommunens socialforvaltning og er ikke gearet til at tage sig af raske, velfungerende personer, hvis eneste problem er arbejdsløshed. De henviser aldrig til normale, ustøttede jobs med spekulerer i kassetænkning ulønnet praktik/off. løntilskudsjob i egne institutioner inden for egne kommunegrænser. Man oplever kun ydmygende mistænkeliggørelse/kontrol. Personer med (høj) uddannelse presses til ufaglærte jobs – og med høj risiko for ikke senere at kunne vende tilbage til deres eget fag.

    Lad i stedet de enkelte A-KASSER varetage både kontrol og vejledning. De enkelte A-Kasser kender deres branche og har normalt godt kendskab til arbejdsgiverne og evt. ledige jobs. Det ser ud til p.t. at jobcentre og A-Kasser udfører nøjagtig de samme opgaver: “Kontrolmøderne” hver 3. måned forløber ens hos begge parter!!!

    Genindfør EFTERLØNNEN for de ældre, udslidte og lad de unge komme til. Disse har hårdt brug for at komme i gang med deres tilværelse – og der er jo p.t. ikke jobs til alle! Se på http://www.jobnet.dk: Her 1igger ca. 192.000 JOBSØGENDES CV´er og der er ca. 22.000 opslåede stillinger!

    Tving de ansvarlige POLITIKERE og MEDIERNE til at fortælle SANDHEDEN. Alle ikke-ledige jeg møder har opfattelsen af dagpengesystemet er “reddet” – altså bevaret uændret, med indførelsen af “Uddannelsesydelsen”. Det er det ikke! Men dette skal forties for befolkningen. I hemmelighed skal der i disse år skabes en ny underklasse i Danmark. Indtil nytår 2013/14 vil i alt ca. 30.000 personer have mistet deres dagpengeret. Uddannelsesydelse er KONTANTHJÆLP – dog er den uafhængig af formue og partners indtjening. Kontanthjælpen er på max 10.300 kr. pr. md. (60% af max. dagpengebeløb), dog ca. 13.000 kr. hvis man har børn at forsørge.

    Go´ vind på konferencen!

  16. Gavina Muzzu

    Jeg vil gerne tilslutte mig de andres synspunkter og kommentarer ang. dagpenge, løntilskudsjob m.m., men jeg synes især om Anne’s forslag om at outsource både kontrol og vejledning til a-kasserne. Dog mener jeg, at det ikke skal være a-kasserne alene men et samarbejde med fagforeningerne, som skal danne grundlag for denne styring; dvs. medmindre vi i stedet da helt kan slippe for “kontrollen”.
    Vi ledige synes ligesom ikke, at det er sjovt at være uden job, så motivationen for at komme i arbejde hurtigst muligt bør der egentligt ikke stilles spørgsmålstegn ved!
    Det er spild af tid og øvrige ressourcer, at vi ledige skal dukke op til et rådighedsmøde på Jobcentret og så 14 dage efter bliver vi indkaldt til endnu et rådighedsmøde hos vores respektive a-kasse, for at få den samme ”sang”, som vi allerede har hørt på Jobcentret.

    En anden ting, som nager mig i min jobjagt, er det faktum, at ALLE stillinger SKAL opslås – også dem, som allerede er besat internt i organisationen. Det, synes jeg, er uretfærdigt overfor den jobsøgende, da det giver falske forhåbninger om et job, samtidig med at det forvrænger billedet af, hvor mange ledige jobs der reelt findes! Hvis de jobs er så vigtige at have med i statistikken, så lav en særskilt kolonne, som kan stå ved siden af alle de uopslåede jobs, der bliver besat via netværk i dag.

    Jeg ser frem til at få en up-date vedr. morgendagens møde, Niels
    – og så ønsker jeg dig rigtig meget pøj, pøj med at få godt med taletid, således du kan få sagt dét til forsamlingen, som du har planer om.
    Go for it!! Du er vores værdifulde talerør!

Skriv en kommentar