Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

13 apr 2012

Kampen om ordet!

/
Skrevet af
/
Kommentarer15
/

Kampen om ordet!

Linda-nu-i-jobProjekt Respekt popper op overalt på facebook; målet er at sende taberordet ‘arbejdsløs’ ud i kulden og erstatte det med jobjæger.

Her er det så jeg ser mig mig selv som en anden Thit Jensensk’ valkyrie (Thit Jensen: Johs. V. Jensens’ søster og forfatterinde til ‘Den sidste valkyrie’. Danmarks første og muligvis eneste splatter-roman, så er du til blod, indvolde, afrevne lemmmer i skøn forening med feminisme samt de nordiske guders kamp mod kristendommen – så er det et must read.) Nuvel, her er jeg en valkyrie med bue og pil på jagt efter bytte. Skal jeg skyde en gazelle – a la lille hurtig voksende medievirksomhed? En elefandt – tilbage til hvor jeg kom fra? En giraf – staten; solidt plantet på jorden med køligt overblik over samfundet? Hmmm… nej, ved du hvad, jeg skyder sgu det første og bedste jeg ser. Hvad som helst, selv den mindste lille kvikke Surikat will do. Jeg vil bare gerne have et job… for crying out loud!

Er jeg jobjæger?

Tilbage til kampen om ordet. Jeg har selv gået og puslet med det ærgelige element i ordene ‘ledig’ og ‘arbejdsløs’. Det er ikke fedt, når selve ens identitetsbetegnelse referere til, at man mangler noget. Barnløs er et andet af den slags stimatiserende og ærgelige ord. Nej, så har de familieløse fundet en god løsning i ’single’; det lugter ikke af ensomme, der sidder alene hjemme foran skærmen fredag aften, men derimod af sex, cocktails og sko – tusindvis af sko! Noget misundelsesværdigt.

I slut 1960’erne kunne vi havde kaldt op for ‘de frie’. Det var dengang Generation H, H for heldige, kunne vade ind fra gaden og tage et hvilket som helst job. De ville så ikke have de farlige og beskidte job, hvorfor de hentede en ordentlig mængde fattige bønder fra den andalusiske højslette og derefter brugte resten af deres liv på at kritisere disse bønder… Nuvel, dengang kunne man kalde sig ‘de frie’ – man var fri og man signalerede til og med, at man var med på den nye cool bølge af antiautoritæropførsel og frisind.

I dag vil det jo være en umulighed

For det første fordi det politisk er fuldstændig uacceptabelt. For det andet fordi arbejdsløse ikke er frie – tværtimod. De er fanget og det er trods alt et meget mere trist ord end -løs! Men for et par dage siden på linkedin, så jeg en ledig som beskev, hvordan hun søgte jobs to dage om ugen og nød livet og de ting, der ikke er tid til, når man arbejder, de tre andre. Hvorfor ikke?

Hvorfor er det så samfundsmæssigt og socialt uacceptabelt? Er det bedre for samfundet (og her taler vi ikke om den arbejdendes retfærdighedsfølelse) at ledige konstant dunker sig i hovedet med skyld, skam og dårlig samvittighed så de (forhåbentlig) kommer tilbage på arbejdsmarkedet helt duknakket. For ikke at tale om de mange ledige, der bliver ramt af stres og depressioner, fordi vi lever i en tid, hvor det er og SKAL være hårdt at være arbejdsløs. En tid, hvor alle påstår, at vi arbejdsløse slet ikke VIL arbejde og derfor skal vi tvinges. Faktum er, at de eneste jeg nogensinde har mødt, der ikke vil arbejde, er dem som er i job – dem uden job ved udemærket godt, hvor surt det er.

Så altså jeg melder mig under fanen som ‘jobjæger’. Det er trods alt mere proaktivt og fremadrettet. Selvom det også referere til at begære noget man ikke har. Vi er bare i den situation, at det danske arbejdsmarked er som den afrikanske savanne, der mangler dyr! Så hvorfor ikke to dage med bue og pil og tre dage med kamera?

Skrevet af

Linda Mylius Nielsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

15 Kommentarer

  1. Chr

    100% enig – godt skrevet 🙂 .. Som forholdsvis nyuddannet tænker jeg ofte på “elefanten” – tilbage til hvor jeg var engang, med jobs uden afveksling, selv om målet med bacheloruddannelsen var at finde nye, spændende udfordringer (dem fandt jeg så som jobjæger).

  2. Hej debattører
    Relevant debat ikke mindst fordi den netop understøtter min tanke, om at i hvert udspil og hver italesættelse er den underliggende forudsætning hvert enkelte menneskes fortolkning på det givne ord – i dette tilfælde ‘arbejdsløs’. Og det synes jeg er vigtigt at holde sig for øje. Hvad dur for den ene, dur ikke nødvendigvis for den anden. Jeg har det lidt på samme måde ift. diverse konsulenters input til den ‘perfekte’ ansøgning. Som jeg i hvert fald på et tidspunkt i denne proces har ligget lidt under for. Nu har jeg besluttet – ikke nemt skal være bevidst aktiv hver dag om det -, at jeg skriver den bedste ansøgning for mig. (Gode ideer er selvfølgelig velkomne).

    Tilbage til ‘kampen om ordet’-debatten minder mig en artikel i Djøfbladet i 2003, tror jeg det var. Artiklens titel var noget i retning at ‘Plusords-tyranniet. Også denne artikel relaterede til beskæftigelse, jobsøgning etc. Og jeg kan huske at hold da op, hvor var jeg enig. For mig var der en pointe. Selvfølgelig fordi artiklen ramte min klangbund, min personlighed og mit menneskesyn. Det at både jobsøgende (eller hvilket som helst ord, der nu passer dig) og arbejdsgiverne (igen et misvisende ord. Arbejds’giverne’ giver s…. ikke noget ved dørene) i flæng bruger diverse positivt klingende ord. Betydningen af ord bliver devalueret, i bedste fald, eller forvrænget til ugenkendelighed, i værste fald. Og for så at vende tilbage til dialogen, som en ansøgning helst bør være, så har det vel ikke megen værdi at kaste ord, der er blevet både værdiløse og meningsløse, på bordet?

    Et sidespring til brugen af ‘positivitet’ som det bruges eksempelvis i coach- og terapeutiske sammenhænge – tænk positivt etc. Som følge af min holdning til ‘positivords-tyranniet har jeg også en lunken holdning til disse tendenser. Nå men et sidespring.

    Erik Clausen lavede i 1993 filmen ‘De frigjorte’ omhandlende samme tema. Hvad hans pointe var/er overlader jeg naturligvis til den enkelte læser at reflektere videre over. Igen faldt denne vinkel i min gode jord.

    Så er der ‘ordkraft’ et TV-program på Kultukanalen, spændende i øvrigt. Har det med denne debat at gøre? Og igen er det en personlig afgørelse. Jeg synes ordkraft berør mange aspekter. Hvad lægger hvert enkelte menneske i et ord? Hvad kan ord bruges til? Hvad bliver ord brugt til? etc. I denne debat inddrager jeg også denne TV-kanals input til at ræsonnere videre over, hvordan vælger vi og jeg ord: arbejdsløs, ledig, jobjæger, headhunter, business-hunter, frigjort you name it. Jeg sætter pris på ærlighed og ligefremhed. Hvilket for mig er at kalde en spade for en spade. Det er vigtigt, at jeg er tro mod det, der passer bedst til mig, mit temperament, til hvordan jeg betragter min situation og verden. Og min betragtning er, at jeg er uden arbejde og ja i én forstand er det en mangel for mig grundet en markedsøkonomi/pengeøkonomi.
    I det lys er jeg arbejds’løs’, den grammatiske definition, som Karsten Krabbe anfører. Omvendt er jeg ikke til byrde. I politiske sammenhænge bruges det ofte som argument, at personer på overførselsindkomster, igen et mærkeligt fremmedgørende ord, selv maskineriet sætter rød streg under det, er en byrde, som K.K. også nævner. Blot ‘glemmes’ at føre denne pengestrøm, som overførselsindkomster jo er, til ende. For hvor ender disse ‘oceaner’ af samfundets ressourcer? De føres tilbage til pengestrømmes kredsløb – i modsætning til andre pengestrømme. Personer på oversførselsindkomster stikker jo ikke pengene i lommen til egen tant og fjas. Så det kan være input eller ej i vurdering af sig selv og den situation, man befinder sig i som værende uden arbejde. Alt andet er hoved’løst eller hur?

    Og der synes jeg nok den ellers humoristiske ny TV-underholdningsserie ‘A-klassen’ mangler et væsentligt aspekt – nemlig aktørerne – altså ikke de aktører (konsulenthusene) ja igen forvirring, usikkerhed om et ord. Politikerne og virksomhederne, de aktører, der virkelig har noget at skulle sige i klassen – samfundsklassen, samfundskassen, hvor nogen bliver kasseret og andre ikke. Måske passer ordet sandkassen bedre på politikere og virksomheder. Det synes jeg jo det gør. Nå jeg synes blot det ville have været helt prikken over iet, om showet havde inddraget den part/aktør – og helst til en kølhaling.

    Så er der A-kasserne, der nu er begyndt på ordspil i forlængelse af den, i øvrigt super positive, strategi med at omkalfatre rådighedsmøderne til noget langt mere konstruktivt og med mere indhold. Så i AAK skriver de på flip-overs B-kassen = beskæftigelseskassen. Dér er der så taget til stilling til at bruge ordet beskæftigelse. Altså beskæftigelses- søgende, -hungrende, – jagende…….Lige i denne situation kan jeg lide ordspillet, fordi det får smilet frem på mine læber. Ordspillet giver mig nemlig associationer også til andre pudseløjerlige ‘billeder’.

    Når jeg skal vælge ord, i netop denne situation, er det væsentligste en mega-be’arbejde’lse af mig selv til at kende mit eget værd og IKKE ligge under for diverse politikeres OG ikke mindst virksomheders ufattelig indskrænkede og ansvarsforflygtigende og ansvarsfralægennde holdninger og adfærd. Og så vurderer jeg, at flere ord er anvendelige for mig afhængig af tid sted, humør, viden etc.. På samme måde, som man har forskellige roller i forskellige sammenhænge.
    Mvh. Anette Andersen
    PS. Niels C. Reib godt at du har realiseret din blog

    1. lmn74

      Hej Anette

      Glemte at skrive til dig, at du ville blive nævnt i P1 Sproglaboratoriet. Du kan høre programmet på nettet – bare søg på Sproglaboratoriet.

      Linda

      1. Hej Linda
        Kan du evt. sende et link til mig. Har nemlig søgt på Sproglaboratoriet. Men en specifikke udsendelse har sikkert en navn/overskrift
        Hilsen Anette Andersen

  3. Arbejdsløs

    Jeg har holdt rigtig mange kurser, bl.a. PC-kørekort, da det var moderne.
    Men også mange andre kurser på begynder til experts niveau.

    På et Word-kursus var en deltager ekstremt selvudslettende i præsentationsrunden.
    Hun kunne dårligt tale. Da jeg ville hjælpe hende lidt senere, sagde hun at jeg ikke skulle
    bruge tid på hende for hun kom bare fra AF.

    Da stoppede jeg kurset (jeg vidste at der var flere andre deltagere fra AF).

    Og sagde: Hør engang. Der findes ikke noget der hedder arbejdsløs.

    Da jeg spurgte hvad hun havde lavet i sit liv, fortalte hun at hun med stor stolthed at hun havde været direktionssekretær, men at hendes direktion var blevet fyret, og så var hun røget med.
    Vi blev enige om at hun var Direktionssekretær, men uden direktion lige nu.

    Til min store glæde mødtes vi 3 uger senere hvor jeg underviste i Excel.
    Da var hun boppet, stylet og præsenterede sig selv som Direktionssekretær med
    overbevisning i stemmen og nå ja hun havde ikke en direktion lige nu, men…

    En anden gang skulle jeg undervise en der skulle have et C5-kursus, med kursubevis.
    Det var gået dårligt i revaforløb.
    Da vi startede viste sig at hun vidste mere end jeg, at hendes far var revisor og at hun altid havde hjulpet ham. Hun havde en dejlig lille yndig pige med en dag. Og der var fuld check på alting også kalender etc. etc. Jeg spurgte hvad har du lavet indtil det du blev syg. Jo hun havde været Advokatsekretær. Så efter hun havde fået sit C5 bevis, bad jeg hende om at gå igang via vikarbureauer, at søge aftaler. Nå nu skrev hun på en hjemmeside for advokater at:
    En Advokatsekretær søger Advokat. Inden 3 uger fik hun job.

    Ja det var nogle dejlige oplevelser, og min point er at hvis man er bogholder, men ikke lige nu har et regnskab man skal passe – så er man stadig bogholder, Eller edb-programmer og ikke lige nu har nogle programmer, der skal skrives – så er man stadig edb-programmer.

    Hvis du er xxxx, så er du stadig xxx, selvom du ikke lige nu har xxx på dagsordenen.
    Så definer dig selv ud fra hvad du er og sig det. Jeg er ????

    Kom nu: Jeg er ????

    Hilsen Klaus

    1. lmn74

      Hej Klaus

      Jeg synes, du har en rigtig god pointe – mit ‘problem’ er at ændrer jeg mit betegnelse på diverse fora nu, tror alle at jeg har fået job! Og der er også en vis pointe i at ens netværk, kan se, at man er på udkig efter job.

      Alligevel vil jeg helt klart – hvis jeg kommer til at stå i denne situation igen – overveje om jeg ikke kan bibeholde min titel af ‘konsulent’. Tankevækkende. Tak.

      Linda

      1. Hej Linda,
        Når man siger Jeg er , så letter det 99% af de situationer hvor nogen spørger Hvad laver du så ? Og skulle den gå en runde til og der spørges hvor, så arbejdede man sidst med hos men søger nye udfordringer. Og hvad laver du ? Og så er dialogen en helt anden. For så har du taget magten over ordet og Ordet er DIT !

        Jeg har en anden ting til dig:

        Lev idag, som du gerne vil leve om 6 måneder.
        For om 6 måneder ser verden helt anderledes ud alligevel.

        Jeg oplevede det med advokatskretæren. Da jeg sagde det, kom hun næste dag med eyeliner, nederdel og lignede en million. Og alle spurgte måbende hvad skete der lige der ? Jo hun stoppede med at være og var sig selv.

        Hvordan vil du leve om 6 måneder ?

        Hilsen Klaus

  4. Kære Linda.
    Tak for de nuancerede ord.
    Jeg har ledt efter din email adresse, men kunne ikke umiddelbart finde den.
    Kunne du tænke dig at komme med i radioen i morgen? Et program på P4 der hedder sproghjørnet, hvor vi vil debattere, om man via f.eks. dette jobjæger-ord, kan ændre noget i verden. Optagelserne foregår fra kl 13 og ca en time frem i DR Byen, men vi kan alternativt mødes kl 12 på Nørreport Station.
    I så fald, så giv mig et kald på 23 83 77 37 – Det kunne godt blive rigtig spændene, og vi kunne godt bruge dit perspektiv. 🙂
    Mange hilsner Morten Terp / Projekt Respekt

    1. lmn74

      Hej Morten

      Jeg troede, at min email var på, men jeg er en wordpress-novice. Vil tale med nogle, der ved mere om det end mig, så det kan blive fikset : – )

      Linda

    1. madskj

      Synes ikke Erik Lindsø’s argument at der ‘mangler et våben’ er særlig godt. F.eks. er en lyseslukker jo heller ikke nødvendigvis et redskab. Desuden anvendes ordet headhunter på engelsk og dansk uden forvirring, i den samme kontekst.

      Lindsø’s ide at det skulle være et nyt fænomen at omdøbe ting er vist også forkert, se evt. http://bibliotek.dk/linkme.php?ccl=lid%3D43386050+og+lok%3D870970 eller http://en.wikipedia.org/wiki/Euphemism_treadmill#Euphemism_treadmill

      På den anden side lyder sætningen ‘jeg har været jobjæger i 17 år’ ikke så charmerende, og måske værre end ‘jeg har været arbejdsløs i 17 år’.

      Hvad med at kalde det ord som ‘jobklar’ eller ‘jobparat’? 🙂

Skriv en kommentar