Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

8 feb 2013

Kære Arbejdsgiver – Jeg er IKKE overkvalificeret

/
Skrevet af
/
Kommentarer12
/
Tags
Pia Henningsen - Kære arbejdsgiver

Pia Henningsen

Det er altså en forunderlig verden vi lever i. Jeg frydes og forundres, græmmes og krummer tæer dagligt over livet og dets forunderligheder

Er det ikke skønt?

I min tilstand af jobjæger har jeg jo masser af tid (ihverttilfælde hvis man spørger diverse medier, politikere og organisationer) til at observere og opleve – og jeg oplever mange pudsige og positive ting.

Kære Arbejdsgiver – Jeg er IKKE overkvalificeret

Jeg har i denne omgang været ledig siden 1. januar – og jeg har været rigtig, rigtig heldig og været blevet kaldt til samtale på to jobs. Mellem os, så var jeg ikke voldsomt interesseret i det ene job – og jeg endte med at få afslag, hvilket var helt fint. Men jeg vender lige tilbage til det senere.

Det andet job er en helt anden historie! Jeg havde søgt det, fordi jeg finder den branche, det er i, mere end interessant – og jeg havde lidt kendskab til det i forvejen. Så da ansøgningen var skrevet, var jeg da helt sikker på jeg var selvskrevet til at komme til samtale.

HONK! Forkert antagelse! Jeg fik et afslag.

Stor undren! Og derefter blev jeg så lige enig med mig selv om, at firmaet ikke skulle dø i synden! Jeg ville gerne have vide, hvorfor jeg ikke kom i betragtning til en samtale.

Så efter nogen kommunikation frem og tilbage – både på telefon og på e-mail – endte det med, at jeg rent faktisk KOM til samtale – og kom til samtale 2 også!

Det er jo et par rigtig gode solstrålehistorier – men der er også lidt malurt i bægret – for der er nogle begrundede årsager til, at jeg fik afslag efter den første samtale jeg var til – og hvorfor jeg oprindeligt ikke blev kaldt til samtale på det andet job, for jeg fik følgende besked:

’Vi vurderer du er overkvalificeret, så du vil komme til at kede dig – for du har lavet så meget, og vi er ikke sikre på vi kan honorere dine krav’

Ligeledes har jeg tit fået at vide fra netværkskontakter, at jeg muligvis – fordi jeg har et solidt CV – giver indtryk af, at jeg kan blive ’farlig’ – at jeg sikkert vil ’være kalif i stedet for kaliffen’.

Javel, ja! Efter de seneste oplevelser jeg har haft på arbejdsmarkedet, er det selvfølgelig et meget store skulderklap at få – men:

Kære arbejdsgiver – prøv lige at hør, hvad jeg siger:
Jeg ser ikke mig selv som overkvalificeret! Jeg søger jobbet hos dig, fordi det virker interessant – og jeg godt kan se mig selv i rollen. En samtale vil afklare, om det også er et job, jeg kan se mig selv i om 10 år – fordi jeg søger et langtidsansættelsesforhold. Desuden synes jeg IKKE jeg er overkvalificeret. Jeg kan bare mange ting, fordi jeg altid har været jobnysgerrig – har fået lov til mange ting – og har en passion for at lave et godt stykke arbejde – jeg er ikke ude efter en chefpost! Så: PRØV MIG – Tal med mig – for jeg ønsker mig i virkeligheden bare et rigtig godt job, hvor jeg kan brænde igennem og give DIG en bedre hverdag!

Nu kan jeg godt se, at det virker meget blasert, at skrive, som jeg gør – men faktisk tror jeg, at der er flere af jer, derude i Jobsøgningsland, der oplever nøjagtig det samme, som jeg gør – hvad enten I er bevidst om det eller ej. Jeg hørte i radioen i sidste uge, at Danmark aldrig har haft så stor en veluddannet skare af ledige – så selvfølgelig er vi rigtig mange, der bliver sorteret fra, fordi vi er ’overkvalificerede’. Der er heller ingen tvivl om, at vi, som er, hvad jeg kalder multi-facetterede – altså os, der i vores karriere aldrig har været bange for at springe til nye udfordringer – enten fordi vi gerne har villet udvikle os eller fordi vi har været så heldige at få mulighederne (for mig gælder begge). Vi har gjort det, fordi vi er blevet fortalt, at jo mere vi kan, jo bedre chance har vi i erhvervslivet. YEAH! Right! Nu kommer det os til skade – og i stedet for at blive set på som et aktiv, bliver det en udfordring for os at overbevise en eventuel arbejdsgiver om, at vi rent faktisk gerne vil have et job – at vi gerne vil blive i organisationen – og at vi ikke er ude efter chefens job! Så:

Kære Arbejdsgiver

Jeg ER IKKE interesseret i at overtage dit job. Jeg vil rigtig gerne have et job, hvor du tror på, at de opgaver, jeg har ansvaret for, bliver løst. Spørger du mig til råds, skal jeg nok sparre med dig – jeg tør også godt fortælle hvad jeg tænker og mener.  Sidst, men ikke mindst: Jeg skal nok blive hos dig i rigtig mange år, fordi du tør udfordre mig fagligt og personligt – og fordi vi arbejder godt sammen – så se nu på mig som et aktiv i stedet for en overkvalificeret fare – vil du ikke nok?

Som et lille kuriosum kan jeg så tilføje, at jeg af og til også får at vide, at jeg har nogle korttidsansættelser, som tyder på, at jeg måske ikke vil blive i et job! TJAH! Hvad skal jeg snart sige? Jeg har været 22 år i finanssektoren – godt nok i nogle forskellige jobs og da også i nogle forskellige banker – men jeg har da været op til 12 år det samme sted. Jeg har arbejdet i jernbanebranchen i alt 6 år – og for ikke at være inaktiv i ledighedsperioder – om de så har været selvvalgte eller påtvungne – har jeg haft nogle langtidsvikariater, som jeg til og med kan gøre rede for. Det synes jeg ikke tyder på upålidelighed. Tværtimod synes jeg det viser en interesse for at arbejde. Og det maner til undren hos mig, for da jeg var ung og sprød på arbejdsmarkedet, fik jeg at vide, at det tydede på dovenskab, hvis man blev for længe i det samme job og bevidst gik efter 25-års jubilæet! Nu er jeg så lidt ældre – og bliver skudt i skoene, at jeg har for mange korttidsansættelser – på trods af at det har været både meget lærerigt og fordi jeg gerne VIL arbejde – lige meget hvad.

Fik jeg i øvrigt lige nævnt, at jeg to gange denne uge er blevet kontaktet af jobrekrutteringsfirmaer, der synes mit CV var interessant, så de vil gerne arbejde videre med det til stillinger, der kunne være lige mig – det ene godt nok ’kun’ et langtidsvikariat! Gad vide om det er min skæbne! Tør jeg?

Afslutningsvis kunne jeg da godt tænke mig at vide, om der er andre af jer, der har lignende oplevelser i jobsøgningsjunglen? Det må da være muligt at komme igennem nøglehullet til samtaler – selvom vi kan meget?

Husk at smile!

Læs eventuelt også

Hvorfor ledige får job efter lang tids ledighed

Afslagets bitre eftersmag – uden filter

Magtesløshed – ikke her!

101 Spørgsmål til jobsamtalen

Skylder vi ikke dem der har det svært, at hjælpe dem lidt på vej?

Skrevet af

Pia Henningsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

12 Kommentarer

  1. Jette

    Tak for et rigtig godt indlæg. Selvom jeg kun er i starten af 40’erne, så kan jeg så rigeligt nikke genkendende til din historie. Med 3 uddannelser, og et hav af ansættelser, som er på max. et par år, så udstråler jeg “vægelsindethed”. Jeg vælger at se det som omstillingsparat! Jeg gad ikke gå hjemme og kigge ind i væggen når jeg var arbejdsløs, og valgte så at omskole mig eller skifte fag. Set i bakspejlet skulle jeg måske have valgt væggen, men så havde jeg ikke opdaget spændende områder at arbejde med og mødt en masse spændende mennesker :o)

    God vind med din jobsøgning
    Jette

  2. Tina Kristiansen

    Hej Pia
    Rigtig godt skrevet, – det er fuldstændig, som jeg selv oplever det!

    Jeg har lige været til et møde med min netværksgruppe, hvor vi netop har drøftet dette spørgsmål, det at blive betragtet som overkvalificeret til et job, man har søgt!

    Om, hvordan man forklare sig i sin ansøgning, at man virkelig mener sin ansøgning alvorligt, også selv om man måske er lidt for overkvalificeret til det ansøgte job, – der kan jo være rigtig mange gode grunde til, at men ikke ønsker, at søge en stilling på samme niveau som i sit tidligere job, det kunne for eksempel være, at man ønsker at nedgradere, prøve noget nyt, skifte jobområde osv.

    Så jeg er helt enig med dig, at arbejdsgiverne bør giv os en chance for en jobsamtale, og så stilling til os!

    Jeg vil vise min netværksgruppe dit super gode indlæg, og håber på en god diskussion.

  3. Kære alle
    Hvor er det dejligt at læse, at jeg ikke er alene i verden – og at jeg kan bruges til diskussionsoplæg :-).
    Lad os håbe, der er nogle arbejdsgivere, der læser med
    Kærlig hilsen
    Pia

  4. Susanne K.A. Nielsen

    Kære du, der er mig!

    Åh, hvor jeg kender det! Måske ikke helt så meget under min nuværende ledighed, hvor man jo helst mindst skal være magister for at få en helt almindelige sekretærstilling, men i den grad for et par år siden.

    Det modsatte kan dog også være tilfældet: At man faktisk har de fornødne kundskaber, men intet papir på det.

    I begge tilfælde gælder, at giver en potentiel arbejdsgiver én chancen, får vedkommende en langt mere engageret medarbejder, end hvis man blot tog den, hvis cv matcher perfekt.

    Mange hilsner

    Sus Nielsen

  5. Karin Treschow

    Du har ramt lige i plet, Pia :o)

    Jeg har oplevet det samme, og har også oplevet skismaet ved at have været kastet ud i mange forskellige opgaver og projekter, fordi min chef mente jeg kunne magte opgaven, og det er jo fantastisk at få den tillid og de udfordringer. Men det er frustrerende, at det bliver betragtet som et minus på CV´et. Arbejdsgiverne vil jo gerne have medarbejdere, der er fleksible, forandringsparate og lærenemme?!?! Det er altså lidt selvmodsigende.

    Karin

  6. Hej Karin

    Ja, min undren er faktisk også temmelig stor. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det egentlig ikke erfordi vi danskere er så ’selvfede’ at vi har svært ved at give plads til andre – at vi krampagtigt holder på noget vi tror vi skal have – og føler os truede, hvis der kommer andre med f.eks. gode kvalifikationer – selvom man må sige, at i et fag som mit, skulle jeg jo gerne kunne nogle ting, som chefen ikke kan….Tjah! Beats me….Jeg forstår det ikke.

    Mange hilsner
    PIA

  7. Marlene Stolle

    Kære Pia og alle i andre som har kommenteret,

    Puha ja det var med delte følelser at jeg læste dette glimrende indslag. Blandt fordi jeg har oplevet præcist det samme op til FLERE gange nu – og er derfor – trods alt – glad for at andre også oplever det samme. Så er der da trods alt nogen at dele frustrationen med. Ked af det fordi det er er meget kedelig og ukonstruktiv kommentar at få når man er seriøs jobsøgende. En krølle på historien, er at jeg sågar har oplevet at ringe op til en HR manager (som jeg havde fået blankt afslag fra) og sprøge ind til hvorfor jeg ikke var blevet valgt ud til en samtale (jeg passede 98 % til profilen)? HR Manageren fandt mit cv og ansøgning frem og sagde; “Du er blevet valgt fra fordi du har erfaring fra to internationale virksomheder som er meget længere fremme med deres HR struktur end vi er her” – “Derfor vil du komme til at kede dig og stoppe før tid”…..
    Tankevækkende ikke?

    De bedste hilsner
    Marlene

  8. Marlene – i virkeligheden skulle du så have svaret den HR-Manager, at du så det således, at du måske kunne tilføre virksomheden noget mere pondus, baseret på den erfaring du havde – men så kommer vi måske over i, at han/hun ville have følt sig truet? Og det er jo netop det skisma, jeg oplever – tror jeg :-). Jeg HAR prøvet rigtig meget i mit snart lange arbejdsliv, fordi jeg har været nysgerrig og gerne ville lave noget. Jeg har altid haft den holdning, når jeg nu skal arbejde, så vil jeg også have noget at lave – ellers kan jeg sagtens få tiden til at få hjemme 🙂 – så derfor har jeg ‘raget’ til mig i stor stil. Derfor kan mit CV give udtryk for, at jeg måske burde være chef – men det vil jeg IKKE – for ligeså snart du er chef, så ryger mange af de sjove opgaver (altså – dem som jeg ser som sjove) og du bliver nødt til at tage dig af ting, der i din optik kan være knapt så sjove. Mit motto er jo: ‘Jeg vil godt være med til at bestemme – men jeg vil ikke være chef’ – og i en rolle, hvor jeg arbejder tæt sammen med ledelsen, kan det være en mulighed – og noget jeg godt kan lide – men jeg er ligeglad med chefansvar. Seriøst! Jeg vil bare gerne tilføre en organisation min ekspertise, så ledelsens hverdag kan forløbe så glat som muligt!

  9. Hej Pia og alle andre.
    Hører den også tit, her og der.

    Kort og godt tænker jeg: Bange for konkurrence? Bange for at skulle til at tænke nyt – i stedet for at se muligheden for inspiration – bange for at forretningshemmeligheder stjæles – Hvorfor er der så mange der er bange for vidensdeling?

    Hvorfor er ledelse bange for at ansætte kloge og initiativrige medarbejdere (det gælder heldigvis ikke alle). Fordi man er ambitiøs, er man vil ikke nødvendigvis ude efter direktørstolen?

    Er de mange ledere og mellemledere bange, fordi der ligger en skjult agenda (enten firmaets eller hos den enkelte selv), at en leder eller mellemleder på alle punkter skal være klogere og hurtigere end medarbejderne?
    Nej tag Jer nu sammen, hvis det er sådan I tænker – en moderne leder får det bedste frem i sine kolleger, støtter og udvikler deres styrker, kan sammensætte teams så styrkerne sammensat giver det potentiale, der kan producere det ønskede, nå de ønskede mål og udvikle nye og bedre mål.

  10. Morten Wallin Jensen

    Hej Pia.
    Sidder her og stener foran nettet. Hold da op for en Blog. Bliv endelig ved.
    Faldt (GOOGLE)over dit indlæg: “Når en god oplevelse bliver angstprovokerende”.
    og så var jeg solgt. Genkender dine tanker, og sidder nu og tænker over hvordan jeg får fortalt mit ego, at det kan rende og hoppe. Min erfaring siger mig at det kræver accept udefra, og det kræver jo at jeg interagerer med de rigtige mennesker..

  11. Christina Rosendahl

    Hej Pia og alle I andre 🙂

    Jeg oplever også denne situation – at man søger jobs, hvor man føler man burde komme til samtale, og så bliver man valgt fra, fordi man er for overkvalificeret, skal have for meget i løn etc.
    Jeg står i den situation, at jeg bare gerne vil have et arbejde – som så mange andre. Jeg vil gerne have et job, hvor jeg kan bruge de mange kompetencer og erfaringer jeg har fået ved både at have haft flere forskellige jobs men også at have uddannet mig. Men ofte oplever jeg, at der er forskellige problemstillinger bag ved scenerne, som man som jobsøgende ikke har viden om. Fx et sted, der kun vil ansætte nogen fra lokalområdet. Eller et andet sted, hvor de har ansat en kvinde – og nu ønsker en mand. Jeg har oplevet flere eksempler på skjulte dagsordener, som jo i sagens natur ikke står i stillingsopslaget – men som er så ærgerlige at finde ud af bagefter, når man nu har brugt tid på at skrive en god ansøgning og måske endda været til samtale og gjort det godt.
    Jeg synes dit eksempel er inspirerende, Pia. At du griber telefonen og så får en chance til. Det viser også noget om alle de antagelser, ansættelsesudvalgene mere eller mindre begrundet lægger som baggrund for hvem de vælger at indkalde til samtaler.
    Det er en fascinerende proces – det føles nogle gange som et sisyfosarbejde, men jeg tror på, at jobbene er derude, så længe man ikke opgiver eller lader sig gå på af afslag, men bevarer troen på sine egne kundskaber og kompetencer.
    Tak for indlægget, Pia!
    Mange hilsner,

    Christina

  12. Hanne Jepsen

    Kære Pia og alle I andre,

    Fantastisk godt indlæg og kommentarer ramt lige i øjet. Jeg genkender også situationen og det er dejligt at vide, man ikke er alene. Jeg har været på arbejdsmarkedet i 25 år og har også på grund af min nysgerrighed og pionérånd “raget til mig”. Jeg har altså lært rigtig meget af dét, jeg kan, på den “hårde måde”, kan ikke fremvise flotte eksamensbeviser. Jeg er ikke specialist inden for et snævert fagligt område, men derimod en praktisk orienteret generalist med tilstrækkelig erfaring til ikke at være bange for at kaste mig ud på dybt vand uden redningsvest. Jeg skal nok lære at svømme! Jeg er ikke ude på at slå nogen af pinden og kræver ikke den løn, jeg ifølge lønstatistikken ellers burde have. Jeg vil bare gerne have et job, hvor jeg kan jonglere med alle mine kvalifikationer og øse ud af min erfaring til gavn for virksomheden.

    Tilslutter mig derfor Pias bøn til arbejdsgiver og håber, der er nogle af dem, som hører efter!

Skriv en kommentar