Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

25 feb 2013

Networking og netværksgrupper

/
Skrevet af
/
Kommentarer0
/

Niels ReibI denne artikel i serien ‘Guide til jobsøgning’ vil jeg sætte fokus på netværk og networking. Det er nemlig ikke det sammen. Netværk er de mennesker du har på din LinkedIn, på Facebook, Google+ og nå ja, selvfølgelig dem i den virkelige verden. Hvorimod networking er en handling og måden du skaber netværk på. Dette er hvad denne artikel handler om og hvordan du kan networke dig til et større netværk og hvad det kan komme til at betyde.

Networking og netværksgrupper

Som jeg beskrev i den sidste artikel ‘Guide til jobsøgning – LinkedIn‘, havde jeg ikke selv det største professionelle netværk da jeg først blev arbejdsløs. Det var ikke noget jeg havde dyrket og ser jeg tilbage er det ikke noget der kommer bag på mig. Da jeg på et personligt plan ikke identificerede mig med det jeg havde med de andre i branchen.

Det har betydet at jeg igennem de sidste par år har været nødsaget til at starte helt fra bunden når det kommer til mit professionelle netværk. Måden jeg har arbejdet på med networking er at jeg, efter min nedtur, begyndte at komme ud og møde nye mennesker. Jeg blev langt mere målrettet i mine tilføjelser af kontakter på LinkedIn, hvor jeg hver gang skrev en personlig hilsen til vedkommende om hvorfor jeg ville connecte med personen. Det har betydet at jeg gennem det sidste år har mødt dem der skriver her på Ledigidanmark.dk, alle sammen via networking og ved at være åben og se muligheder i at møde nye mennesker.

Hvor skal jeg starte hvis jeg skal networke og udvide mit netværk?

I dag er der langt flere muligheder for at finde sparring og nye netværkskontakter som jobsøgende end bare for to år siden. Der er skudt ind til flere netværkgrupper op over hele landet. Den grundlæggende idé med Ledigidanmark.dk var faktisk at lave en netværksside som skulle gøre det nemt for jobsøgende at finde hinanden, simpelthen fordi det var noget jeg selv manglede da jeg blev ledig. Det lykkedes ikke i første omgang men via et 6 ugers selvvalgt kursus (som i øvrigt også er en glimrende mulighed for at networke) fik jeg mulighed for at lave Aktiveledige.dk som giver jobsøgende mulighed for netop det jeg gerne ville tilbyde. Nemlig at finde hinanden i nærområderne og herved lave sparringsgrupper/ netværksgrupper.

Som skrevet er der i dag indtil flere muligheder for jobsøgende at finde sparring via netværksgrupper. Jeg har lavet et overblik over de fleste netværksgrupper, som er landsdækkende, her på Ledigidanmark.dk med links til de lokale grupper . Her er det muligt at få hjælp til jobsøgningen, LinkedIn og ikke mindst at møde nye mennesker.

Så sidder du måske og siger, hvad skal jeg med et jobsøgningsnetværk?

Men der kan jeg sige at det kan være det mest givende og lærerige, hvis du er åben overfor tanken. Det at have en aftale om at mødes med andre i samme situation er det der kan gøre forskellen på om du går ned eller du komme hel igennem dit jobsøgningsforløb. Ser jeg tilbage på mit eget forløb så kunne det måske have set anderledes ud, havde jeg haft nogle at mødes med som kunne sætte sig ind i min situation, nogle at sparre med, nogle at give noget til og derved også modtage noget fra. Det gør bare noget ved selvværdet (som ikke kan undgås at dale som jobsøgende) at komme ud og føle man bidrager og her er der rig mulighed for netop at gøre dette i en af disse netværksgrupper.

Så min opfordring til dig som føler du går alene med din jobjagt er at finde en af disse netværksgrupper eller måske networke dig til at skabe din egen lille jobsøgningstaskforce, så I kan støtte hinanden og hjælpe hinanden med at tænke lidt ud af boksen.

Andre steder hvor du også kan drage nytte af at networke kunne være i den lokale sportsklub eller fitness center, deltag til arrangementer af forskellige slags, det eneste du skal er at være åben over for nye bekendskaber. Når du networker er du ikke ude for at finde nye venner men professionelle kontakter. Så hvis du allerede inden du tager ud til arrangementer forberede nogle få enkle spørgsmål du kan stille dem du måtte møde på din vej og sætter dig et mål for hvor mange du vil skabe kontakt til og derved udvide dit netværk med, ja så er det lige før der kan gå hen og gå sport i det.

Hvordan networker du dig til et større netværk?

Der sker noget når man møder mennesker, det er her der kan opstå noget magisk som ikke er muligt på samme måde hvis man sidder og “gemmer sig bag skærmen og tror man kan få skabt gode relationer der. Jeg er af den klare opfattelse at hvis du vil skabe vedholdende og givtige relationer, så må man ud og drikke en pokkers masse kaffe som er det knapt så “nye sort” inden for jobsøgning – kaffemøder. Her kan jeg anbefale dig at læse Jacob Høedt Larsen og Mike Wenøe’sFoden Indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder‘ som du kan downloade. Her får du redskaber som vil kunne inspirere dig og klæde dig på til at gribe din jobsøgning lidt anderledes an ved at, som Mike Wenøe siger, drop jobsøgningen og søg informationer.

jobsøgningsguide - Henrik Enegaard Skaanderup - Tag stikket hjem

Henrik Enegaard Skaanderup var direktør i KUBEN og da krisen for alvor begyndte at tage fat i slutningen af 2008 oplevede han det som rigtig mange andre de senere år også har prøvet. Nemlig at blive fyret. Det valgte Henrik at skrive en bog omkring. Slået hjem blev den første bog af sin art og beskriver hvordan Henrik oplevede det at blive fyret og hvordan det i sociale og professionelle sammenhægende påvirkede ham. I Slået hjem giver Henrik også sin version af en jobsøgningsguide til hvordan han netwokede og hele tiden udvidede sit netværk. Han deler rundhåndet ud af sine redskaber som alle jobsøgende kan have glæde af og lade sig inspirere af.

Tag stikket hjem – Få dit næste job via netværk‘ er titlen på Henriks nyeste bog som udkom torsdag i sidste uge og denne bog er en redskabsbog for alle der gerne vil dyrke netværk og netwoking mere i forhold til deres jobjagt, hvad end man er i job eller er jobsøgende.

En anden inspiration til hvordan du kan networke er Carina Heckscher som er blandt bidragsyderne her på Ledigidanmark.dk. Carina har lavet flere videoindlæg som du finder her på siden.

Du får en af dem her og kan finde alle Carinas videoer på Youtube

Skulle du have tips og idéer eller erfaringer så del dem med de andre læsere og så smid en kommentar under artiklen her på siden.

Læs eventuelt også

Som ledig er dit Network dit virke

Sparring kan løse op for din Jobknude

Netværk giver energi

En uge med netværk – En uge med overskud og energi…

Kunsten at være jobsøgende – En jobsøgningsguide fra Lars

Hvis jeg havde vidst… En jobsøgningsguide fra Pia

 

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib  – Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar