Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

Liza Haslund Larsen
4 apr 2013

Derfor blev jeg blogger

//
Kommentarer0
Jobsøgningsguide - Derfor blev jeg blogger

Liza Haslund-Larsen

Vil det ikke være fedt, hvis du har en interesse, der kan bruges fagligt i din jobsøgning? En interesse der giver dig ekstra stof til CV’et og mulighed for at søge bredere? Netop derfor er jeg blevet blogger og her får du min historie:

Jeg er endnu en af de mange der, på grund af krisen, er blevet ramt af nedskæringer.  I mit tilfælde var det hele virksomheden, der blev lukket. Kort tid efter annonceringen af dette, gik jeg på barsel med mit tredje barn. Jeg har på mange måder været privilegeret, da jeg har haft et helt år til at indstille mig på rollen som jobsøgende. Og jeg har nydt min barsel. I stedet for at begrave mig i ansøgninger, i ren skræk for den kommende ledighedsperiode, har jeg forsøgt at forberede mig bedst muligt til tiden der ville komme… og som jeg NU står midt i.

Jeg er uddannet industriel designer fra AAU og har efterhånden 5 års erhvervserfaring som produktudvikler. I mit tidligere job har jeg arbejdet med produkter målrettet industrien og har derfor haft stor fokus på teknik og konstruktion. Grundet nedgangstider har mulighederne for de store innovative udviklingsopgaver været begrænset og jeg har godt kunnet mærke, at min motivation og interesse inden for faget, rykkede i en anden og mere ”kreativ” retning – hen imod større frihed til idéudvikling og til at eksperimentere med formsprog, funktionalitet og materialer. Men hvad gør man, når CV’et peger i én retning og hjertet i en anden?

Derfor blev jeg blogger

Jeg har (som så mange andre) en stor interesse for indretning og interiør. Og min faglige viden som produktudvikler, har altid været et nyttigt værktøj, når jeg har søgt ny inspiration til boligen. Jeg har altid elsket at arbejde med hjemmets små detaljer og holder meget af mine egne små selvgjorte projekter. Projekter der kan fortælle en helt del om mine evner som produktdesigner og idémager. Men disse kompetencer var umiddelbart svære at få inkorporeret i CV’et på en faglig og seriøs måde. Det var her, jeg første gang fik tanken om at starte en blog, der kunne vise den kreative, opfindsomme og idérige side af mig.

Fuld fart frem!

Normalt er jeg altid velforberedt og ofte en lidt langsom beslutningstager, men denne gang kastede jeg mig hovedkulds ud i det. Jeg beroligede mig selv med, at ingen behøvede at vide noget om bloggen, hvis det blev noget hø. Jeg var som sagt på barsel, men brugte hvad jeg havde af stille-timer, når mit barn sov. Og jeg blev virkelig grebet af mit lille eventyr.

På dette tidspunkt havde jeg sådan cirka ingen erfaringer med hjemmesider og kendte kun ganske lidt til det at blogge. Men TAK til Google, for jeg fandt hurtigt den viden, jeg skulle bruge.

Domænet ”kreativekrumspring.dk” blev valgt og købt på et kvarter, uden den store omtanke… og uden at se hvilke Google søgeresultater, der dukkede op på navnet. Noget jeg efterfølgende har rystet på hovedet over, men på dette tidspunkt gjaldt det om at komme ud over stepperne, så projektet ikke druknede i spekulationer og strategier. Set i bakspejlet var det den helt rigtige taktik for mig, som til tider tænker lidt for meget over tingene.

Jeg havde læst, at en WordPress-blog var et godt valg og nem at gå til for nybegyndere. Det tog mig også kun nogle få aftner at få min blog op at køre og lære de forskellige funktioner at kende. Og snart var jeg klar med mine første indlæg. Nu skulle de potentielle arbejdsgivere bare få at se, at jeg rummede andet og meget mere end mine joberfaringer kunne fortælle. Jeg lod mig rive med og blev helt opslugt på en måde, jeg ikke havde forestillet mig.

Er det nu godt nok?

For mig var det en stor ting at publicere noget på internettet, som alle i princippet kunne se. Måske er det en kvindeting, men andres mening var noget, der i denne sammenhæng fyldte meget. Det har måske været den største udfordring for mig. Så da jeg første gang trykkede på publicer-knappen, var det kun mig, min mand og min svoger, der kendte til bloggens eksistens. Jeg havde lavet en fin beskrivelse af mig selv og min baggrund på bloggen, men uden navn og billede.  Jeg var stolt og synes at mine første indlæg var blevet gode, men samtidig følte jeg mig blottet… for det var så meget MIG. Tænk hvis andre ikke syntes om det – så ville det føles som et nederlag både for mit personlige og faglige jeg.

Når jeg ser i bakspejlet, virker det som lidt af en overreaktion. Jeg er generelt en meget privat person og det var en stor frihed for mig at være anonym. Ingen behøvede at vide, at det var mig eller behøvede at genkende mig, i det jeg skrev. Jeg var helt fri til at gøre som jeg ville. Jeg var bare en person, der med et fagligt islæt, skrev om sin interesse på internettet

Jeg fandt dog hurtig ud af, at det var lidt kedeligt at bruge en masse energi på noget, som kun ganske få mennesker fik at se. Det tager jo både tid og kræver en del ressourcer at komme til tops i Googles søgeresultater. Så efter en måneds tid begyndte jeg så småt at fortælle venner og familie om bloggen. Efter mange positive tilkendegivelser, har jeg nu også fået navn og billede på bloggen.  Jeg har efterhånden fået en del faste læsere… og de fleste er altså folk, jeg ikke kender :-).

Jeg er og vil nok altid være varsom med, hvad jeg lægger ud på internettet. Men ved samtidig nu, at jeg kun skal være glad for at blive set – for det er ingen selvfølge.

Mit faglige frirum

Det er fedt at have en interesse, der med en lille twist også kan retfærdiggøres rent fagligt. Bloggen er blevet mit faglige frirum og en drivkraft i hverdagen. Det har giver mig mulighed for og selvtillid til at søge bredere. Jeg har flere gange brugt projekterne fra bloggen som en del af mit portefølje og har kun fået positive tilbagemeldinger på den konto. Min tilstedeværelse på nettet, giver mig desuden chancen for at blive set, uden jeg selv er aktiv opsøgende.

Men måske vigtigst af alt, så har jeg som blogger et helt synligt bevis på (både overfor mig selv og overfor en potentiel arbejdsgiver), at jeg faktisk GØR NOGET.

Læs eventuelt også

Er du i den søgende eller tiltrækkende rolle?

Kunsten at være jobsøgende – En jobsøgningsguide fra Lars

Hvis jeg havde vidst… En jobsøgningsguide fra Pia

Guide til Jobsøgning – Dit mindset som jobsøgende

Det, der har dit fokus får din tid

Skrevet af

Liza Haslund-Larsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar