Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

27 feb 2013

Jobsøgende – It sucks ikke at være i kontrol!

//
Kommentarer10
/
Pernille Uhrbrand - Jobsøgende - It sucks ikke at være i kontrol

Pernille Uhrbrand

“For faen da … livet er dejligt!!” Det er mit mantra, og jo jeg må gerne bande, for det er min pligt overfor mig selv at tænke sådan, for den tanke hjælper mig til at handle modsat, når livet går baglæns for mig.

Og nej, jeg er ikke ”lalleglad”. Jeg handler bare anderledes, end jeg har gjort i mange år, da jeg lænede mig tilbage og følte mig lille, når tingene gik skævt. Dengang ”suppede” jeg rundt med dumme tanker i mit hoved, som bekræftede mig i, at alle var dumme og åndsvage. Jeg var et totalt offer. Men hvad fik jeg ud af det? Jeg blev jo blot mindre og mindre, som tankerne tog til, jeg havde ingen energi på noget som helst, for jeg blev med at bekræfte mig selv i, at jeg ingenting kunne gøre. Men var det nu egentlig SANDT?

Det er frustrerende og irriterende at gå som jobsøgende og føle at man ikke er i kontrol. Hele dagen kan gå med at minde sig selv om, hvor dumt systemet er. Dem der spøger, om man har fundet et arbejde, de er endnu mere irriterende, selvom de sikkert gør det i en god mening. Man kan endda få lyst til at råbe af dem ”NEJ ikke endnu, men jeg arbejder på det – okay”. Bare de dog vil holde op med at spørge.

Hvad pokker skal man stille op?

Det du kan være 100 % sikker på, når du er til jobsamtale er, at uanset hvor meget du hopper og springer, hiver dem i nakkehårene og truer med buksevand, ja uanset hvor meget umage, du gør dig, så er det ikke helt i din kontrol, om du får jobbet eller ej. Du kan ikke engang selv bestemme, om du kommer til den jobsamtale.

Så alle de negative tanker, frustration og kedafdethed der måtte opstå omkring det hjælper ikke på din jobsituation.

Så hvad hjælper?

Hvis du brugte energi på noget, du er i kontrol af og får succes med det. Kunne det mon give dig noget medvind til det, du ikke er i kontrol af?

Dit humør! Om du er i godt eller dårligt humør, kan du selv bestemme 100 %, det kan intet menneske ta´ fra dig. De kan prøve, men du bestemmer helt og aldeles selv, hvordan du vil ha´ det.
Hvad nu hvis du hver dag beslutter dig for, at du i hvert fald i en time om dagen er i godt humør, hvad kan du så gøre i den time?

Kan du lave nogle aktiviteter, der gør dig glad, gå en tur ved vandet eller ved skoven. Måske gå en tur ind til byen og se på mennesker? Kan du netværke med nogen, du ved, der får dig i godt humør? Har du noget i hjemmet, der gør dig glad? Lytte til musik du holder af? Har du en hobby?

For måske er det dit ansvar overfor dig selv, at du har det godt og kan dit gode humør måske medvirke til det?
Når vi har det godt, så bliver vi mere handlingsparate og kan bedre håndtere de ”mavepustere” vores omgivelser indimellem byder os.

Jo mere tid du lægger i din dag, hvor du mærker glæde og smil, jo mere overskud får du til den tid, hvor du ikke helt kender dagsordenen.

Tro på du gør dit bedste og vær god ved dig selv

At føle sig sund kan for nogle mennesker give en glæde. Ved fysisk aktivitet føler de fleste mennesker bagefter en lethed og en rar følelse i kroppen, som går direkte op til tankerne og spreder smil. Et par eksempler kan være en sneboldkamp (hvor du selvfølgelig vinder) eller du er ved stranden og svømmer rundt i havet. Du tumler rundt i en leg med dit kæledyr, dine børn, dine venner, kæreste eller andre. Måske skal du gøre noget mere af den slags?

Prøv at finde på en daglig fysisk aktivitet, du syntes er sjov, hvor du mærker, du bruger din krop. Er du i tvivl om, hvad det skal være, er jeg lige her til at være kreativ sammen med dig og finde på noget.

Find den time i din kalender hver dag, hvor du er i fuld kontrol af, hvilket humør du vil være i og prøv at se, hvad det giver dig, hvad enten du vælger at være i dårligt eller i godt humør.

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvordan det går.

Læs eventuelt også

Få flere energiløftende dage med større motivation

Hvad er dit drive?

Det, der har dit fokus får din tid

Beløn dig selv! Det er vigtigt som jobsøgende

Kunsten at være jobsøgende – En jobsøgningsguide fra Lars

Skrevet af

Pernille Uhrbrand

Pernille arbejder med livsstilstræning for private og virksomheder

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

10 Kommentarer

  1. Hej Pernille og tak for en god artikel. Den fik mig til at smile flere gange, jeg er netop af samme overbevisning som dig – at vi skal tage ansvar og kontrol over de ting, som vi kan. Selvom at jeg nu har gået ledig i et HELT år, som nyuddannet – kan der godt forekomme dage hvor jeg lidt glemme mit eget mantra, men 95% af tiden lykkes det meget godt 🙂 Synes også bare generelt at jeg får så meget mere ud af at være glad og positiv end at være opgivende og spille offer, så et stort SMIL fra mig og ha en fortsat god dag 🙂

    Hilsen Eva

    1. Hej Eva – uha det lyder godt. Du bliver bare ved .. for pokker da.
      Du kan jo faktisk ikke gøre mere end at passe på dig selv og gøre dine dage gode og håber på, der snart dukker noget op.
      Min mor siger altid “du skal bare blive ved med at tro på det – så sker det”. Nogengange sker det – men ikke altid!
      Men vi kan ihvertfald gøre et forsøg på at tro positivt.
      En venlig hilsen fra mig

  2. Anne-Dorthe G. Rasmussen

    Kære Pernille.
    Jeg siger/skriver også tak for en dejlig artikel fra dig på denne onsdag. Kan også nikke meget genkendende til, at jeg også er en der netop tænker positive muligheder, når jeg syntes livet byder på udfordringer. Det er netop så mega vigtigt, at man netop gør ting for sig selv. Laver ting hvor du er i centrum og bliver forkælet. Laver noget du kan og har kontrol over. Får et time out fra det som du ikke har kontrol over – uvishedens hav som jeg også kalder det. Jeg kunne nævne masser af ting jeg gør for mig selv og med andre. Men vil lige nævne hvad den står på i dag. hi hi. Efter kontortid skal der bages kage til et arrangement i morgen. Ja, tænk sig..det gør mig glad og får min time out/break. Og det plejer at gå godt. Det kan jeg kontrolere:o) Så skal jeg ud på en lille løbetur. Solen har sør´me vist sit ansigt i skrivende stund. Glæder mig til, at komme ud senere. Og i aften. Ja, der står den på en god film. Kunne også have været hygge med veninde. Men det bliver en anden dag. Det var lidt fra skuffen her. Tænk på hvad der gør dig glad og så gør det. Det fortjener du!
    Rigtig god solskins onsdag til dig, Pernille og alle Jer andre.
    Hilsener fra Anne-Dorthe

    1. Hej Anne-Dorthe, tak for din tilbagemelding.
      Ja bag en kage der dufter dejligt i hele hjemmet, hvor skønt er det ikke.
      Dejligt at læse at du er bevidst om de små/store ting, der gør en ændring for dig. Du kan jo ikke gøre mere end at handle positivit for dig selv og ha´ den positive indstilling.
      Frisk luft og løbetur / gåtur / hvad det måtte være – luftforandring skaber mere hos os, fordi vi henter inspiraiton ude end blot at sidde derhjemme og håber på, det kommer. Godt at læse.
      En venlig hilsen fra mig

  3. Kurt Sørensen

    Hej Pernille!
    Jeg er helt enig i, at vi selvfølgelig selv har et stort ansvar i forhold til, om vi er i godt eller dårligt humør. Men derfra og så til at sige “Om du er i godt eller dårligt humør, kan du selv bestemme 100 %”, er der ret lang vej. Vi lever i en verden, hvor de fleste i dagligdagen er presset ud over deres formåen for blot at beholde sit arbejde, når man har sådan et. Derfor lever vi også i en verden fuld af stress og depression. Mit gæt er, at du heldigvis ikke selv har prøvet noget sådant. For er man i den situation, er det altså lettere sagt end gjort at vende en dårlig dag til en god. Det kræver i hvert fald, at man har et minimum af overskud samt de rette værktøjer.
    Nå, det skal ikke være negativt, alt sammen. Jeg vil bestemt også gerne sige: Op med humøret! Smil til verden og verden smiler til dig 🙂

    1. Hej Kurt, tak for din feedback.
      Og du har gættet korrekt, jeg har aldrig været arbejdsløs. Men jeg har 2 gange været lagt ned arbejdsmæssigt pga stress og 2 knæ operatioenr lige i rumpen på hinanden. Begge situationer hvor jeg ikke selv havde kontrol og måtte blive hjemme ifølge mine omgivelser og min læge. Og det var det sidste, jeg ønskede.
      Jeg var edderrasende, gal, irriteret og vred. For hvis det stod til mig, så ville jeg arbejde for enhver pris. Og jeg brugte så meget negativ energi på at skælde ud på noget, jeg slet ikke kunne ændre.
      Med de oplevelser og mit árbejde med jobsøgende er det, derfor jeg skriver artiklen “at ha´ fokus på hvor på du har kontrol”.
      Og jeg ta´r udgangspunkt i humøret, for det typisk bestemmende for hvordan vores dag bliver. Og vi kan selv beslutte os for, om vi vil ha´ det bedste ud af dagen eller ej, og så hjælper humøret typisk på vores overskud, som du skriver, at vi minimum skal ha´.
      Jeg opfatter dig ikke som negativ, jeg ta´r dit svar som konstruktiv kritik og det skal du ha´ tak for – det er godt med reflektion! Et venligt hilsen fra mig.

  4. Britta G Pedersen

    En dejlig artikel med nogle sande ord ( der dog kan være lidt svære at efterleve 24 timer i døgnet og 100%…man skal jo sove 😉 )
    Nå, men jeg sidder her, og skal til en jobsamtale i morgen ( en jobrotationsstilling), og har lige ligget syg i 5 dag. Det går heldigvis fremad, men jeg springer ikke rundt med energi endnu. Så da jeg læste din artikel blev jeg endnu en gang bare mindet om det at: brug energien på det, man kan forandre eller påvirke og lad det andet være! 🙂 Jo det kan godt være, at der er en del vi ikke er herre over i dette “sjove” arbejdsløseliv, men der er nok mere end vi selv går og tror. Selvfølgelig er der så også konsekvenser vi må tage med i vores frihedsret, men det er jo ikke anderledes end alt andet.
    Tak endnu en gang for en reminder og – en positiv af slagsen – om vores personlige frihed til at tage ansvar og kontrol…

    1. Hej Britta, tak for din feedback.
      Hold nu fast .. det bliver spændende med i morgen.
      Og hvor jeg dog giver dig ret i, at vi nogengange “luller” os ind i de samme tanker, så vi måske går glip af det “humørfyldte”, der er lige for næsen af os.
      Vi kan være så fokuseret på, at det hele virker forkert, så vi øjner ikke den vind af glæde, der måske er lige om hjørnet.
      Det bedste til dig i morgen – venligst Pernille

  5. Sanne Liebmann

    Pernille – ja, det at føle at man har kontrol er meget vigtigt. Jeg vil gerne supplere med ‘at tillade sig’. Jeg har lært, at jeg kan og skal tillade mig at have en dum dag, nedtur dvs. de negative følelser. Så jeg konstaterer ‘nå, nu er alting bare træls og øv’ og det er helt OK at have den følelse. For jeg ved jo også, at det går over igen og humøret igen kommer på den positive side. Så ja, man kan og bør i høj grad se på tingene med et positivt udgangspunkt, men man skal sørme også tillade sig det negative af og til. Man skal bare ikke drukne i det, men se det som noget forbigående.

    For mig har det været grænseoverskridende at begynde på løbetræning, endnu 3 gange i ugen. Så jeg praler højlydt af det og giver mig på den måde et skulderklap. Nu begynder forårsløgene at dukke frem, så har jeg dem at glæde mig over når jeg går/løber med hunden. Så er jeg med i ugens netværksmøde, det giver altid energi, både fordi vi kan hjælpe hinanden med det jobsøgningsmæssige og fordi jeg får ‘tanket op’ på et socialt/kollegialt niveau. ‘Kontrol’ – ja jeg oplever at jeg har en høj grad af kontrol over min hverdag og ‘tænke positivt’ – jeg kunne komme med mange flere eksempler 😉

    1. Hej Sanne, tak for dit input – hvor jeg dog rejser mine arme i vejret for dig, at du holder fast i dig selv ved bl.a. at løbe regelmæssigt … det er så svært for rigtig mange at få den fod over dørtærsklen og sætte farten op i form af motion … MEN du gør det!!
      Ja de der øv-dage tror jeg ikke, der er et eneste menneske, der kan komme helt udenom. Det er så mesterværket i at mærke den/dem og så prøve at komme ovenpå igen.
      Jeg tror, flere mennesker kunne komme tættere på en forløsning af den, hvis de rakte armen ud efter hjælp, når den banker på. Vi har en tendens til at pakke os sammen, gemme os lidt væk og være øv, når det sker – og måske kunne det hjælpe os, hvis vi blev lidt fandenivoldske, satte hælene i og bestemte os for “fanme nej” .. nu vil jeg ud af den her følelse.
      Her hjælper en løbetur for nogen, socialt samvær, musik, en gåtur ved vandet, i skoven – det hjælper at finde ud af, hvordan man kan vende den “øv” følelse.
      Det så fint at læse at du har en positiv tilgang til dagen og du handler for dig selv 🙂 kh Pernille

Skriv en kommentar