Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

1 okt 2012

Jobsøgende i DK: Gode nerver til godt nærvær

/
Skrevet af
/
Kommentarer1
/

Pelle EsbensenEfteråret er over os. Sommeren uigenkaldeligt forbi og vi går en tilsyneladende uoverskuelig vinter i møde. Mange spørgsmål lurer forude. Bliver den kold eller våd? Vender krisen eller bliver den værre? Spreder krigen sig ud af mellemøsten og til resten af verden? Det er næsten så man har svært ved at fokusere på sin ledighed.

Nærvær som jobsøgende

Nærvær er ligeværd

Som jobsøgende er du en fri agent i den forstand at du befinder dig et sted i et spektrum af aktivitet. Du kan selv vælge hvor mange fremtidige veje du forfølger og hvordan. I den ene ende af spektret ligger du i selen for at facilitere din fremtid med ansøgninger og networking, i den anden “flyver du under radaren”. Hvis du ligger godt med i front af spektret og gør hvad du kan for at komme videre, så kan du ranke ryggen vel så meget som nogen arbejdende medborger.

Der ER bare færre arbejdspladser nu. Over hele Europa. I intet land har europæiske politikere endnu taget konsekvensen og reformeret ledighedssytemet på en ny tids betingelser. Er det fordi de ikke kan? Skylder de os så ikke at indrømme for den åbne skærm de elsker… At deres hænder er bundet i EUs løkke? At de gerne vil, men ik’  ka’ få lov at spil? At de har brug for vores hjælp hvis de skal udrette noget?

Så længe vi arbejder under den nuværende lovgivningens uoptimale forudsætninger – både jobsøgende og jobkonsulenter af enhver art – kan vi ikke gøre mere end vi gør. Det ser endda ud til at det er op til os selv at fortælle de postive historier og give folk en forståelse for vores bidrag til samfundet. Medierne virker som om de har bestemt sig for at fortælle en anden historie, ved at spinne i tomgang op og ned af undtagelsestilfælde som Fattige Carina, Dovne Robert og den familie, der årligt får 100 millioner i kontanthjælp.

Nærvær er virtuelt

For den ivrige og virkelystne jobskaber er det ikke svært at være til stede både online og i virkeligheden på de samme præmisser. Vi har efterhånden mange muligheder for at vise os frem på nettet og stå ved hvem vi er. Der ligger en stor skjult styrke i at have tid til at opbygge et helstøbt image hvor den man giver sig ud for at være på nettet, kan forenes med de værdier man udlever ansigt til ansigt med mennesker. Mine tidligere indlæg i denne blog beskriver disse strategier i deltaljer med masser af konkrete eksempler. “Virtual Prescense” kalder fagfolkene det. Virtuel tilstedeværelse.

Er du her?

Her er et eksempel på hvordan du kan opleve nærvær virtuelt

 

Denne ligevægt og sammenhæng mellem den online tilstedeværelse (blogs, læserbreve, ansøgninger, kommentarer, videoer) og det folk møder når du dukker op på events, kan give dig et kæmpe skridt fremad i jobkøen, når du pludselig render ind i din kommende arbejdsgiver på en messe. Hvis du har adskillige projekter i spil og en interessant profil flere steder på nettet, er der ingen grund til at jeres første sparring ikke skulle være som ligemænd.

Nærvær er non-anonymitet

Men det kræver mod at ville fremstille sig selv på nettet. Det kræver at man har noget på hjertet. Heldigvis har de fleste mennesker i dagens Danmark har noget, der går dem på. En sag de måske tidligere har måtte lægge fra sig, men som nu er vokset til en uretfærdighed, de ikke længere har lyst til at sidde overhørig. Har du?

Eller er det mig, der helt har misforstået mit hjemland? Betyder efterårsstormen, som raser i skrivende stund, at vi går ind i en tid, hvor vi glemmer at være medborgere? At vi kun har tid til os selv og vores egne problemer nu? At vores meninger og stemmer betyder mindre fordi vi for tiden er blandt dem de andre ikke må lege med? Det tror jeg ikke.

Der vil nok lyde en fortsat rama-rumlen i den danske presse om jobsøgende, lige indtil den første store årgang bliver losset fra dagpenge over på kontanthjælp. Derefter vil debatten gå i endnu højere bølger. Men så er spørgsmålet om ikke også verdenskrisen i mellemtiden får et par yderligere hak i tuden og fokus igen flytter væk fra de kommende nyfattige. Vi burde bruge den tid vi har. Til at blive klar.

Nærvær er fællesskab

Derfor giver det nu mening for flere og flere ledige at sige NEJ til at stå alene med problemerne og måske endda frygten for fremtiden. Er du en af de ledige der ikke har fået givet dig selv det løft, der kommer af at opsøge fællesskaber? Steder, hvor du kan få sat ord på din egen situation og finde inspiration i andres historier. Jeg præsentere disse tanker for nyligt i et oplæg på Karrierecentrets kursus for Vidensiværksættere. Emnet var københavnske kontorfællesskaber.

Og det er kun en af de mange muligheder der er på det lokale marked blandt frivillige initiativer, der kan inspirere og løfte ledige – uanset hvorhenne i spektret du befinder dig. Ikke alle har den ro og tryghed i baglandet, der skal til for at blive ved med at tro på fremtiden når jobbet til stadighed udebliver. Et lille udvalg af nye lokale organisationer, der samler og inspirerer mange samfundslag og hvis events byder på god stemning og networking: Borgerlysts oplysende samtalesaloner, KBHFFs byomspændende økogrøntsagsnetværk, Arbejdsplads.nus åbne workshops.

Til opmuntring: Sammenlign de danske forhold med de amerikanske

Skrevet af

Pelle Esbensen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Læs eventuelt også

Medborgerskabende jobsøgning som livsstil

Din historik som ledig er dit online CV

Blogging er dit forskud på fremtiden – og et værktøj til at skabe den

Skriv en kommentar