Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

31 okt 2012

Jobsøgende – Hvem er jeg?

/
Skrevet af
/
Kommentarer1
/

Niels ReibOm “manglende” identitet når man er jobsøgende og uden for arbejdsmarkedet.

Noget af det der som jobsøgende er en af de første og største metale udfordringer er hvordan man vælger at identificere sig i rollen. Hvad siger man når folk spørger hvad man laver? Noget som under normale omstændigheder man uden problemer har svaret på, fordi vi har identificeret os med vores hverv. Men hvad nu? Nu er vi ikke i et decideret job ud over det at skulle jage et nyt.

Jobsøgende – Hvem er jeg?

Selv havde jeg meget svært finde mig tilrette i den rolle og det var ikke med den store selvtillid eller selvværd jeg måtte svare på spørgsmål om hvad jeg lavede, når jeg mødte nye mennesker. Det gik op for mig hvor meget jeg altid har lade mig identificere af det arbejde jeg har haft. I mit tilfælde hvor jeg havde været sælger og hovedsageligt tilknyttet tøjbranchen i en del år, var det pludselig svært for mig at finde mig tilrette.

Hvad er man når man når ikke man har tilknytning til arbejdsmarkedet, det er derigennem man nærmest bliver målt og vejet af andre. Det kan godt være det ikke er bevidst, men ikke desto mindre sådan det forholder sig.

Jeg er gang på gang blevet spurgt om hvad jeg laver. Det var svært at få over mine læber og sige at jeg var arbejdsløs, ledig, mellem to jobs eller hvad man nu kunne finde på at sige. Det begyndte nærmest at blive pinligt, specielt efter nogle måneder stadig uden af have fundet et nyt job.

Efter min nedtur og sygemelding har jeg været meget bevidst om mine svar

Jeg lærte utrolig meget igennem de 10 måneder jeg var sygemeldt og blev på sin vis tvunget til at se meget indad for igen at kunne genopbygge og genopfinde mig selv igen. I den process fik jeg mulighed for at virkelig mærke efter og finde frem til hvad det i virkligheden er der ligger til grund for hvad der er vigtigst for mig og hvad det er der gør mig til den jeg er og vil være. Og lad mig bare sige måden jeg identificere mig på i dag intet har med min arbejdssituation at gøre. Jeg er meget bevidst om hvordan jeg i talesætter min hverdag overfor andre som vel som mig selv.

Jeg havde for nogle måneder siden en samtale med en jeg lærte at kende mens jeg stadig var sygemeldt. Hun fortale at hun tydeligt huskede den første samtale vi havde efter en spinning time og hvor hun netop kom med det klassiske spørgsmål ‘hvad laver du så?’ Mit svar var; ‘jeg er ved at undersøge hvor mange ledige der bliver sygemeldt’ og så gik snakken om det.

Jeg har siden min sygemelding aldrig lagt vægt på at jeg jobsøgende når jeg har snakket med folk eller er blevet spurgt indtil om hvad det er jeg laver. Jeg har bare fortalt dem hvad det er jeg laver… Jeg har siden jeg kom tilbage fra min nedtur haft gang i en masse ting, som jeg har valgt at fokusere på frem for at fortælle at jeg er jobsøgende. Først var det mit projekt om at finde ud af hvor mange ledige der bliver sygemeldt, så var det et forslag til min daværende A-kasse om hvordan jeg mente de kunne skabe fokus på håndteringen af hverdagen for deres medlemmer. Siden har det været min hjemmeside og blog Ledigidanmark.dk som netop har fokus på skabelsen af velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen som jobsøgende og nu også den netværksside, Aktiveledige.dk, der henvender sig til jobsøgende og gør det nemt at finde sparring, lave netværksgrupper og arrangementer sammen med andre jobsøgende i ens lokalområde. Derud over har jeg også fortalt at jeg træner, netværker osv…

Hvis jeg udelukkende fokuserede og lagde min energi i mit manglende job og de slag der komme når man som jobjæger er på jagtmarken, så ville jeg ende med at knække halsen på det igen. Hvilket jeg aldrig vil udsætte mig selv for igen.

Hvordan vælger du at i talesætte din egen situation som jobsøgende?

Noget af det jeg især er blevet meget opmærksom på er den dialog jeg har med mig selv og der er himmelvid forskel på hvordan den var inden min nedtur og hvordan den er idag. Det er utroligt hvor meget vi som mennesker er i stand til at tale os selv ned med negative vendinger. Vi er vanvittig hårde når vi dømmer os selv. Meget hårdere end når vi dømmer andre som regel, hvordan kan det være?

Når jeg i dag vælger at identificere mig med alle de ting og roller jeg udfylder i min hverdag, så giver mig en positiv energi, en fornemmelse af retning og formål.

Det kan godt være det lyder som en kliché, men jeg ser mig selv som værende selvstændig og ikke som jobsøgende. Alt jeg foretager mig er med det for øje at sælge det produkt jeg tilbyder, nemlig mig og de kvaliteter og kompetencer jeg har at byde ind med. Måden jeg planlægger min tid på, netværker og laver opsøgende salg er alle ting som jeg ville gøre i et job. Nu er jeg bare selvstændig og prøver at sælger mine kompetencer frem for et produkt.

 

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib  – Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Læs eventuelt også

Jobsøgende på ondt og godt

Valget af ordet bliver din identitet

1 Kommentar

  1. Kære Niels,

    Jeg er så glad for, at du deler alle dine tanker med os andre, og jeg nyder at læse alle dine indlæg 😉

    Og jeg kan i den grad identificere mig med det, du har gået igennem – som alle os uden job går igennem – nemlig at man fra den ene dag til den anden IKKE har en identitet. Og i guder nogle slåskampe man kan have med sit “andet jeg”!

    Hvorfor er vi så hårde ved os selv….skriver du………….Jamen, det er vel fordi at ens anden halvdel af sig selv mangler – det er fx et par dage siden, at jeg sidst har hilst på “arbejds-Helene” 😀 Og ja, man ryger ind imellem ned i et dét hul, hvor man bliver god til at rakke sig selv ned, når man egentlig burde klappe sig selv på skulderen!

    Jeg tror bare, at det er en helt normal process i dét, at man bare ikke kan få “hul igennem” til jobmarkedet.

    På et tidspunkt vandt jeg en friplads hos disse damer her http://www.cclifeacademy.dk/ – og det var ren slik for min sjæl. Dét at blive løftet op, få grinet, få flyttet sine egne grænser og finde ud af, hvem man er og har lyst til at være – var F A N T A S T I S K.

    Til slut fik vi hver udleveret et stk. gummiarmbånd, som vi skulle give os selv et “knald” på håndleddet med, hver gang vi fik en negativ tanke om og selv eller rakkede os selv ned. Jeps………jeg har nogle dage været MEGET rød på min arm 😀 Dét virker altså!!!

    Men det hele handler om mindset – og det er præcis dét, som vi som ledige bør have professionel hjælp til at ændre – for det kan man ikke altid selv magte, hvis først man er havnet i et stort, dybt sort hul.

    Personligt glæder jeg mig til den dag, hvor jobcentrene lever op til mine forventninger! Jeg er bare ikke overbevist om, at det vil ske, før der bliver rystet godt og grundigt op i det system.

    1000 tak for dine rigtig gode blogindlæg – det er dejligt at læse, at der er andre, der har/har haft det på samme måde som én selv 😉

    P.S. Jeg har faktisk kontaktet min jobkonsulent i Gladsaxe mhp. en af dine sidste artikler, hvor du kommer ind på det geniale tiltag som Københavns Kommune har indgået med virksomhederne og de ledige om fredagen. Om han har taget initiativ til noget?………Det skulle undre mig meget, hvis han havde!

    Bedste hilsner fra
    Helene Persson

Skriv en kommentar