Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

25 mar 2012

Jeg håber arbejdsgiverne er klar over hvad de gør

/
Skrevet af
/
Kommentarer3

Jeg håber arbejdsgiverne er klar over hvad de gør

Pia Henningsen

Pia Henningsen

For et stykke tid siden så jeg en af mine Facebook-venner udstede et nødråb, fordi hun gerne ville hjælpe hendes veninde med at finde et job. Hun beskrev et forløb omkring venindens jobsøgning og desværre kunne jeg  nikke genkendende til meget af det, der blev skrevet – og beskrevet – i situationen med den arbejdsløse kvinde – og jeg må undres – BIG TIME – over hvordan arbejdsgiverne agerer i disse tider.

Lad mig illustrere:

I min umiddelbare meget nære vennekreds har jeg fire, der er mellem jobs. Kønsfordelingen er på plads: 2 kvinder, 2 mænd – og – nårh ja: Jeg er jo også selv jobsøgende – altså alt i alt 3 kvinder.

Desuden har jeg en veninde, som ER i arbejde, men som er så godt og grundigt træt af sit job, at hun er på udkig efter noget andet.

Mine venner er alle sammen veluddannede mennesker på flere planer. De spænder fra en cand .scient over en kontoruddannet med merkonomeksamen,  en faglært på et specialområde MED supplerende teknisk og økonomisk uddannelse til en håndværker med speciale samt en bankuddannet med teoretisk uddannelse oveni hatten. Min egen uddannelse fejler heller ikke noget.

Både mine arbejdsløse venner og jeg selv er gået ind i vores situation med gejst og oprejst pande – alle har vi den indstilling, at det måske var godt nok at være blevet arbejdsløs, for så kunne man da lige få set lidt på, hvad det egentlig var man gerne ville – og så ud fra dét, vælge det job, der skal være det rigtige for de næste mange år.

Den sidste veninde – hende med arbejdet – er gennemgående relativt rolig – endnu forvisset om at hun nok skal finde et job, der er bedre end det hun har nu – så hun skriver af og til en ansøgning, når hun finder interessante annoncer.

Imidlertid har alle disse mennesker en hel del til fælles – herunder frustration:

De skriver ansøgninger og skriver ansøgninger og skriver ansøgninger og skriver ansøgninger og……..fortsæt selv rækken. De skriver så mange ansøgninger, at bogstaverne på deres pc-tastaturer tilnærmelsesvis er slidt af. Ansøgningerne skriver de, fordi det skal de jo – det kræver systemet – men der er bare ikke så mange stillinger at søge – hvorfor der er rigtig mange andre arbejdsløse og/eller arbejdssøgende, der også skriver ansøgninger og skriver ansøgninger og……well – I forstår.

Naturligvis resulterer det i, at firmaerne får rigtig mange ansøgninger – det skal der ikke være tvivl om

Imidlertid fører alt det ansøgningsskriveri meget sjældent til at mine venner bliver kaldt til samtale (mærkværdigvis nok har jeg selv været til en del samtaler) – selv hende, der ER i arbejde hører intet på hendes henvendelser – til trods for at hun, da hun seneste søgte arbejde og endte, hvor hun er nu – kom til samtale på ca. 50 % af de ansøgninger hun skrev. Det kunne jo tyde på, at den gamle tese om at det er nemmere at få arbejde når man ER i arbejde vist er sat lidt ud af funktion i øjeblikket.

Nu kan det så være, hvad det være vil, at mine venner ikke kommer til samtale. Jeg er overbevist om, at der på et tidspunkt kommer ’hul igennem’ – og så sker der noget for dem alle. Dét, der kan få mig til at undres er følgende:

Lige meget hvem man hører om, der p.t. er arbejdsløse, så har de følelsen af, at de aldrig bliver kaldt til samtale. Det får mig til at spørge: Hvem er det egentlig, der KOMMER til samtale (udover mig) – og hvem er det, der FÅR de jobs, der skal besættes?

Dernæst: Hvad tænker arbejdsgiverne på?

Når folk – ansøgere – og her mener jeg ALLE ansøgere og ikke kun de arbejdsløse – gør sig den ulejlighed at søge et job, hvordan kan det så være, at arbejdsgiverne – i rigtig mange tilfælde – tillader sig IKKE at give nogen respons på ansøgningen. Ingen bekræftelse for modtagelse – ingen afslag – NO NOTHING! Ikke nok med dét: Hvad næsten er værre, så har jeg har set hvordan arbejdsgiverne kommunikerer – HVIS de kommunikerer – ved at give meget ’kort-for-hovedet’ eller direkte uhøflige svar og afslag. Det er ikke i orden.

Nuvel: Jeg ved godt, at det kan være overvældende at få både 2-,3-,5-, 8- og 1700 ansøgninger – og det KAN være næsten uoverskueligt at finde frem til de rette kandidater. Beslutter man sig imidlertid for, at der skal søges en ny medarbejder, så må man afsætte de ressourcer, der skal til. Når man har udvalgt de personer, der skal til samtale, så brug dog lige nogle timer – i værste fald en hel dag – inddrag nogle kolleger, der kan hjælpe – og skriv en pæn e-mail med et kort men velbegrundet afslag. Det kan gøres i en fælles e-mail, hvor bcc-feltet bliver taget i brug – det kan gøres individuelt. Vigtigt er det dog, at afslaget fortæller, at stillingen er optaget til anden side – måske med en opfordring til, at ansøgeren kan søge en anden gang. Det er et godt signal at sende.

Men: Jeg må gentage: Hvad tænker arbejdsgiverne på? Har de i det hele taget tænkt over, hvad det er de gør? Har de tænkt på, hvilket indtryk det gør på de jobsøgende, når de nærmest ignorerer en henvendelse og har de tænkt på, at de mennesker, der er jobsøgende nu, meget vel kan være nogle af dem, de gerne vil have fat i, når vi snart igen får opgangstider – men at de mennesker godt kan huske hvordan de er blevet behandlet – så de søger aldrig mere ind i det pågældende firma? Hvad synes arbejdsgiverne mon om at skabe sig et dårligt ry i nedgangstider – hvor et godt ry burde være det, der skaber grundlaget for opgangstiderne? Desværre tror jeg at arbejdsgiverne ikke skænker det en tank.

Trist men sandt!

Sidst men ikke mindst – og inden jeg bliver slagtet: Ja, jeg har selv arbejdet med personale – og har altid givet respons til en ansøger.

Og så vil jeg til slut bare rigtig gerne have lov til at bede arbejdsgiverne om at tænke på den positive kommunikation. I virkeligheden koster det så lidt – og slutresultatet giver så meget – mest i form af god omtale……..

Husk at smile

Skrevet af

Pia Henningsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

3 Kommentarer

  1. jesper

    Jeg kender udmærket situationen med afslag på ens ansøgninger og det jeg bemærker, er måden hvorpå afslaget gives. Altid noget med: ’desværre må vi meddele’ – og tit skrevet af en studentermedhjælper for at det ikke skal være løgn. Her kunne mange virksomheder godt hanke op i lidt bedre kommunikation og mere motiverende løgnehistorier. Det motiverer f.eks. mere at få ros for et afslag end den sædvanlige smøre. Hvad med et fulltime job som afslagsskribent?
    Jeg noterer mig i øvrigt altid, hvordan der gives feed bag på ens ansøgninger, hvis der skal søges i samme firma.
    Hilsen Jesper

  2. Jørgen

    Ovenstående er også noget jeg kan genkende omkring ca. 30% svarer aldrig på en ansøgning (både opfordrede og uopfordrede). ca. 2% skriver venligt tilbage at de finder ansøgningen interessant. Resten skriver blot stillingen er besat til anden side.
    Det ville være rigtig dejligt at få feedback på ens ansøgning, hvad der evt. er galt så kunne forbedre sig.
    Hilsen Jørgen

  3. Helle

    Da jeg var ledig og søgte pædagog stillinger oplevede jeg ofte at der i annoncen fx stod “Hvis ikke du har hørt fra os i uge 12 – er stilllingen besat til anden side”.
    Det synes jeg også er uhøfligt og måske endnu mere når det er indenfor den pædagogiske verden.

Skriv en kommentar