Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

17 okt 2012

Innovation i jobsøgning er det nye sort

/
Skrevet af
/
Kommentarer2
Pelle Esbensen

Pelle Esbensen

Hvorfor er det ofte så vanskeligt at komme i gang med noget nyt som ledig? Hvordan går man innovativt til sin jobjagt? Er den her blog overhovedet andet end ordgejl, opskrifter på andres held og simpel selv-promovering?

Traditionel jobsøgning

I denne post tager vi hul på den niende superkraft for ledige: Innovation.
Absolut på top-10 listen over de mest brugte danske buzzwords og sandsynligvis også et af dem, der er blevet udsat for den største betydningsinflation. Hvad siger det egentlig om noget at man kalder det “innovativt”? ud over at man gerne vil henlede opmærksomhed på det.

Hvis vi nu tager udgangspunkt i den “traditionelle” form for jobsøgning, kan vi måske bruge det til at definere innovation indenfor ledighedområdet. Som arbejdsmarkedsparat skal man “stå til rådighed”. Man skal “jobsøge bredt” og man skal have “institutionel godkendelse” af sin jobsøgning. Er det ikke ca. sådan det er, medmindre man er i tvangsaktivering?

Hvilke værktøjer har man så traditionelt til sin rådighed?
CV, skriftlig ansøgning på opslået stilling og uopfordret ansøgning. Er det det?Lad os sige det. Dermed har vi defineret den traditionelle rådighedspligt og de traditionelt tilgængelige værktøjer. Hvordan går man så innovativt til værks og hvorfor er dette en “superkraft” for ledige?

Innovation i jobsøgningen

Umiddelbart må man antage at enhver innovativ tilgang til noget adskiller sig, eller måske ligefrem står i modsætning til den traditionelle tilgang. Hvad står i modsætning til den ovennævnte traditionelle tilgang? At være i gang med at jobjage målrettet uden at skulle have institutionel godkendelse først? Yep. Det lyder fornuftigt. Hvilke værktøjer bruger man så? Frivilligt arbejde, sparring og historik.

Jeg har beskrevet disse værktøjer og flere i detaljer i tidligere posts på denne blog (se links nederst) og jeg mener bestemt, at jeg har været innovativ i min egen jobjagt efter den opskrift jeg her har formuleret. Nu vil jeg komme ind på udfordringerne ved en sådan strategi og hvorfor det kan være endda meget svært at tillægge sig nye vaner som ledig. Men først et eksempel.

Nielsreib20120904Niels Reib – Kender I Niels?

Han er den her energiske fyr, der fik den skøre ide at oprette en blog for at fortælle om, hvor hårdt det havde været for ham at blive ledig, og bidrage med hvordan han var kommet ovenpå igen. Ret skørt, ikke? Nu gik det jo imidlertid sådan at Niels bare blev ved med at blive bedre til at tro på sig selv og samtidig skruede op for volumen på sin networking. Han er gået hen og blevet et klasseeksempel, faktisk, på alle de strategier, jeg har teoretiseret om her på bloggen. At han netop nu hertil morgen, i dag, overgår mig i implementeret online innovation, ved at lave det første åbne Google+ Hangout for ledige i Danmark….

Det er lige til at lette på hatten over.

Først og fremmest kræver innovation, at man er i stand til at tænke selv og tage ansvar for, hvordan man bruger sin tid. Man er nødt til at kunne tage sig selv seriøst og blive ved med at tro på at det unikke man har at byde på nok skal blive anerkendt, hvis bare man bliver ved. Måske er det dét, der er den største forskel på traditionel og innovativ jobjagt. Den innovative er i bevægelse og dukker selv nærværende op til events og ved uopfordrede ansøgninger. Man skal ud af hulen, som Lars ganske rigtigt påpeger i sit seneste indlæg her på siden.

Emnet fortsættes på fredag med del II, “Innovativ jobjagt = Kreativ ledighed”, hvor jeg fokuserer på de bedste konkrete eksempler på innovative, personlige jobskaberstrategier i mit netværk.

Skrevet af

Pelle Esbensen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Læs eventuelt også

Har du glemt at putte lodder i joblotteri-tromlen?

Jobsøgende i DK: Gode nerver til godt nærvær

Din Historik som ledig er dit online CV

Sparring kan løse op for din Jobknude

2 Kommentarer

  1. Mange tak for de pæne ord Pelle og tak til dig og Christian for en super start på 08.15 Godmorgen med Niels Reib hertil morgen. Det var både inspirerende og motiverende så det bliver interessant at følge op på i næste uge.

    Jeg glæder mig til at vi får flere med og til de kommende temaer jeg planlægger for møderne. Det bliver rigtig godt!

Skriv en kommentar