Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

3 maj 2013

Hvorfor er stress overhovedet et problem?

/
Skrevet af
/
Kommentarer0
/

Tine TangdalDer snakkes om stress her og der og alle vegne. Men hvorfor er stress overhovedet et problem? Hvad gør det, at man stresser? Er det ikke meningen, at man skal stresse, når vi nu har fået evnen? Jo, det er meningen, at man skal bruge sin stress i sin dagligdag. Til at passe på sig. Til at kunne yde noget ekstra i en KORTVARIG periode. Og med kortvarig taler vi om minutter eller måske en halv til hel times tid. IKKE dage, uger og måneder.

Brug din stress konstruktivt

Du skal bruge din stress, når du er ved at træde ud foran en bil og skal redde dig i sikkerhed. Når du er ved at tabe det glas, du har i hånden. Eller for at kunne være på dupperne, når du er til en eksamen eller jobsamtale. Det er IKKE meningen, at du skal gå og småstresse mere eller mindre hele tiden. Det svarer til, at du er på speed, for adrenalinen gør dig årvågen og klar og parat til handling. Og det er hårdt for krop og psyke at være klar til handling hele tiden.

Hvad er problemet

Problemet med stress er, at det slider hårdt og koster en forfærdelig masse energi, men sjældent giver et fornuftigt og godt udbytte. Og det værste er sådan set, at de fleste af os slet ikke opdager, når det står på. I hvert fald ikke før det har stået på i et stykke tid, og vi er begyndt at få gener af det. Desuden kan især et af de øvrige stresshormoner, kortisol, give nogle grimme skavanker. For kortisolen sørger for, at der kommer mere sukker og fedt ud til musklerne via blodbanerne. Og det kan give åreforkalkning og blodpropper. Og så går den megen kortisol ind og forstyrre den måde hjernen arbejder på, så du ikke kan tænke lige så klart og fornuftigt, som du plejer.

Din evne til at tage gode beslutninger forstyrres, og så kan følelserne og alle funktioner i kroppen blive påvirket. Så kort sagt er det hele din måde at fungere på både fysisk og psykisk, der kan komme i ubalance, hvis du stresser – og hvis du kun småstresser, se eksempler på stresssymptomer her.

Hvordan holder du stressen nede

Det er svært at give et fuldstændigt entydigt svar på, for vi er jo forskellige, og det afhænger også af, om du allerede er stresset eller ej. Men noget af det vigtigste er, at du begynder at blive opmærksom, hvornår stressen opstår. Altså lige der, hvor stressen begynder. Der hvor du får det negative input, som din hjerne opfatter, som signal til at starte produktionen af stresshormoner. Og dette tidspunkt er som regel tidligere, end du tror. De fleste lægger først mærke til stressen, når symptomerne eller signalerne er nået op i niveau eller farlighed. Men de signaler, der kommer lige, hvor det negative input kommer, giver dig mulighed for at handle lige der, hvor stressen opstår. Det gør dig i stand til at stoppe stressen før, den bliver farlig for dig. Hvor du kun vil få et lille skvat stresshormon, som din krop hurtigt vil kunne fjerne igen.

Disse signaler eller symptomer kalder jeg for grønne stresssginaler, for her gælder samme regler som ved grønt lys i et trafiklys:
Kør frem, men med opmærksomhed på, hvad der sker, så du kan handle hensigtsmæssigt.
Mon ikke du kan komme i tanke om en gang, hvor du lod tankerne løbe af med dig. Der skete en lille ting, som i sig selv ikke var noget særligt, men i løbet at et øjeblik begyndte du at tænke på alt det, som det kunne være ført til at ulykker og problemer, hvis det var gået værre. Hvor din fantasi fik lov til at bygge nogle luftkasteller op, som kunne være blevet til virkelighed, hvis der var sket det og det og det.

Men sandheden var, at det IKKE skete. Til gengæld fik du pumpet en ordentlig portion stresshormon ud i kroppen. I en mængde, som du kunne have undgået, hvis du havde stoppet dig selv og din fantasi ved det, som rent faktisk skete. Og lige der, hvor du bliver forskrækket, bange, ked af det, sur eller lignende, får du et fysisk signal fra din krop, et grønt stresssignal. Når du har fundet dine 1-5 grønne stresssignaler, kan du øve dig i i at lægge mærke til, hvornår du får dem. Både så du kan stoppe stressen på et tidligt tidspunkt, men også fordi der ofte sker det, at alene bevidstheden om, at du har en handlemulighed ofte gør, at du ikke lader dig stresse lige så tit.

Husk, du er den der er nærmest til at passe på dig.

Skriv en kommentar her på siden, del dine tanker og inspirer den næste læser.

Læs også

Få din søvn og rust dig mod stress

Er du ramt af understress?

Tillad dig selv at slappe af! (også som jobsøgende)

Struktur, delmål og fysisk aktivitet – Kan det gøre en forskel for dig?

Fra vildledelse til personlig ledelse

Skrevet af

Tine Tangdal 
Stresscoach

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar