Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

15 jul 2013

Hvordan skriver man en god ansøgning?

/
Skrevet af
/
Kommentarer7
/

Thomas Bigum - Hvordan skriver man en god ansøgning?Mon ikke snak om jobansøgninger er noget af det mest gennemtæskede her på den jord? Hvis man i en stille stund overvejer, hvor mange gange der mon har været afholdt kurser i at skrive gode ansøgninger, og hvor mange gange der i den forbindelse er blevet overdraget gode råd, så kommer man nok op på et tal i en ubegribelig størrelse.

Hvordan skriver man en god ansøgning?

Et centralt spørgsmål som jeg egentlig kun kan forholde mig subjektivt til, men når nu jeg så får lov til det, så

SE MED:

 

Skriv fremadrettet

Når jeg som arbejdsgiver læser ansøgninger igennem, er jeg mest interesseret i at høre hvilken retning ansøgeren har i livet. Hvad er det for en slags fremdrift, der skaber livsglæde for dette menneske, og hvor i denne fremdrift ligger det værdifulde?

Grundformlen

Hvis du søger et job, hvor det er tydeligt, at kundeservice er en kompetence som efterspørges. Så fortæl som noget af det første i ansøgningen, at du f.eks. kan lide at hjælpe kunder med deres beslutninger så de opnår bedre købsoplevelser.

Er jobbet af teknisk karakter, så foreslår jeg, at du skriver hvordan du elsker at udføre detaljerne i det arbejde, så dem der skal have resultatet af dit arbejde i brug, får større udbytte af det.

Begge eksempler er bygget på en grundformel, som du kan benytte.

  • Den lyder sådan her: Jeg kan lide at hjælpe X med Y så de opnår Z.

 

Fremadrettehed ligger i formlen

Hvis du formulerer sætninger med formlen som udgangspunkt, så kan du ikke undgå at signalere til læseren, hvad det er der driver dig her i livet. Det er den arbejdsglæde som jeg personligt leder efter, for alt jeg ønsker er et perfekt match, hvor det jeg skal drive den ansatte frem mod, også er det som personen kan lide at drives mod.

Formlen har jeg selv samlet op i læren om Online Marketing. Når man arbejder med virksomheders “About Us”-sektion på en hjemmeside, er det pivhamrende irrelevant at tale om andet end hvad virksomheden kan gøre for hvilken målgruppe. Senere kan man tale om, hvornår virksomheden er grundlagt, og hvilke eksamenspapirer den har.

Thomas BigumHeld og lykke i din jobskrivning!

Thomas Bigum – Bigum&Co

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

7 Kommentarer

  1. Hej Thomas,

    Jeg er rigtig meget enig med dig i dine anskuelser, men jeg tror desværre også det er mindet mod en type arbejdsgiver som dig (gid der var flere der anskuer på samme måde) der kigger fremad hele tiden – alle burde et eller andet sted se fremad, men man er måske også skræmte af at ansætte nye medarbejdere der er FOR meget fremad, og ikke kan dvæle ved den opgave de ansættes til.

    Mvh
    Henrik

    1. Hej Henrik

      Tak for din refleksion og kommentar.
      Hvis et firma ikke er interesseret i en ny medarbejder som skriver om de ting man fremadrettet gerne vil bidrage til virksomheden med og er fremtidsorienteret, kan man jo stille sig selv det spørgsmål, om det er en sådan arbejdsplads man gerne vil være en del af?

  2. Tone Haagensen

    Godt at høre lidt fra en arbejdsgiver i stedet for alle de kedelige jobkonsulenter, der ikke aner noget om hvordan det foregår ude i den virkelige verden 🙂 Dog synes jeg det virker som et svært råd for en som mig, der bare ikke har det der drive og noget jeg brænder for. Hvad gør man så? Lyver for at komme i arbejde eller må man bare tage til takke med evig ledighed?

    1. Inga Feddersen

      En kort bemærkning: Vi brænder vel alle sammen for et eller andet? Men jeg synes det er svært at få det ud over papirkanten! Jeg er selv en udadvendt gestikulerende person (måske lidt atypisk dansk!) og selvom jeg er ganske ferm til den skriftlige kommunikation, synes jeg alligevel aldrig at jeg får formidlet min egen – også til tider lidt skæve, hurra! – personlighed. Hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg nok gå efter personer med lidt kant – det perfekte virker for mig en smule uinteressant!

  3. kan godt lide det med at skrive fremad – tror mange har deres standard ansøgning igennem længere tid, som de lige ændre lidt i så den passer til den pågældende virksomhed de søger til.
    Hvad egentlig med at skille sig ud, eks. layout, lave en hjemmeside, kunne det være en fordel når nu der er så stor konkurrence i jobbene.?

    1. Jeg mener helt sikkert det ville være en fordel at lave en karrierehjemmeside, ikke kun til jobsøgningen men til den fremadrettede karriere. Vi bliver mere og mere specialiserede som professionelle og hvorfor ikke benytte sig af muligheden for at positionere sig selv ved karriere branding via en hjemmeside.

      Noget jeg faktisk skrev om i sommer i artiklen ‘Jobsøgning med egen hjemmeside – Sæt dit personlige præg i jobsøgningen’ http://ledigidanmark.dk/jobsogning-med-egen-hjemmeside/ og fulgte op på i artiklen ‘Hvorfor en hjemmeside til jobsøgningen kan åbne døren’ http://ledigidanmark.dk/en-hjemmeside-til-jobsogningen/

Skriv en kommentar