Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

12 jun 2012

Hverdagens ulidelige lethed

/
Skrevet af
/
Kommentarer3
/

Linda-nu-i-jobDenne blog handler jo om hverdag. Et emne jeg dog endnu ikke har fået skrevet så meget om. Man kan vel nærmest sige, at jeg er gået udenom. Hvorfor? Fordi jeg i en blanding af kristen-kvindelig skyld ikke kan fremvise kaskader af sportsudøvninger, faste baller og målrettet forbrug af tid.

Jagten på job!

Min hverdag foregår en hel del mere a la Bridget Jones, som hun ville have haft det uden job. Når jagten på mænd er skiftet ud med jagten på job!

Lad os bare tage i dag som et eksempel. Denne tirsdag skulle have været været operation ‘Ny start’. Slut med at være ked af det over afslag og fyrings-jubilæer. Nu skal der ske noget. Jeg har fundet en spændende stilling, som der skal arbejdes med. Kælderen skal rengøres, jeg skal forberede møde i min a-kasse, have lukket løse ender og lagt en plan for den fremadrettede indsats. NU skal der ske noget.

Men…så punktede min cykel i weekenden. Så da jeg SKAL bruge den i morgen, starter dagen med at hente cyklen ved Amagerbro Metro. Få den hen til en cykelhandler, som – efter jeg har været nede på mine grædende knæ – lover, at få den klar til i eftermiddag.

Så render jeg rundt i Amager centret, men jeg har glemt, hvad jeg ville, da jeg i note til mig selv skrev ’slå to fluer med et smæk!’ og har mistet lysten til at bruge penge efter, at jeg er blevet informeret om, at man pga. arbejdsmiljøreglerne ikke længere lapper cykler, men skifter slangen ca. 4 x så dyrt.

Samtidig tikker en rigtig træls mail ind fra min a-kasse (som ellers har kommunikeret rigtig godt på det sidste), hvor de beskriver det rådgivningsmøde jeg selv har bedt om, som et ‘rådighedsvurderingsmøde’, hvilket faktisk tager lidt af min motivation og interesse fra dette møde. Faktisk blev det pludselig lidt, som når man skal på blind date og finder ud af, at man kan genkende daten på en ‘flødefarvet fløjsjakke fra Levis’; herfra kan det bare aldrig blive rigtig godt.

Okay, man har et standpunkt til man tager et nyt og lidt penge kan man vel altid spendere, så jeg går ned til min lokale kineser-læge for at få et skud energi alias akupunktur og sugekopper (jeg siger jer, hun kan alt: tykt hår, godt humør og større bryster!); men selvom hun har åbent, er hun der ikke…!?!

Argh på bussen og hjem

For tredje gang i træk ringer jeg på stillingen, som jeg vil søge, uden at nogen tager telefonen. Det er nu at jeg burde 1) tage løbeskoene på og løbe en tur, 2) trodse al modgang og bare gå i gang med dagens dont eller 3) i det mindste tage fat på en omgang meditativ tøjvask. Istedet gik jeg i seng. I en turbo (trods alt) udgave af Niels Hausgaards hvile-vise, som man nok kun kender, hvis man kommer fra Vendsyssel.

Her i en Leonard Cohen-version (der kan forstås af ikke-dialekt kyndige):

Nu burde jeg have energi til det helt store, men uden mad og drikke duer helten ikke. Da det er mega kedeligt og på ingen måde rockstar-agtigt at lave og spise sund mad til sig selv, spiste jeg familiens koldskål med alt for mange søde, sprøde karen wolf-kammerjunker…og nu ved jeg i hvert fald hvad jeg skal, når jeg kommer tilbage til Amager Centeret efter min cykel.

Så var klokken 14 og med god vilje ville to timers arbejde jo godt kunne give et ok afkast, men … så skulle jeg lige se om jeg kunne finde et par røde stilletter til min søsters bryllup i september, diverse utrolige interessante opdateringer på facebook. Og EM-nyhederne på EB. For ikke at tale om de sidste journalistiske efterdønninger på trepartsforhandlingernes forlis. Og så gik jeg igang.

Hvorefter computeren brød sammen! Det skal bare ikke være let…Denne dag er hermed blevet slettet og pakket ned i kassen med ‘rekreationsdage’. Den sidste time inden pigerne skal hentes bruger jeg så på at blogge fremfor at rydde op – det er også meget sjovere. Og man har vel en vis forpligtigelse : – )

I morgen så starter operation ‘Ny start’ og det bliver godt og jeg VED, at jeg vågner fuld af energi og giver den fuld skrue. Det er faktisk også sådan, at selvom det ikke er ret tit, at jeg tager løbene skoene på, så er der altså dage, hvor jeg får lavet rigtig meget. Rigtig meget. Og det er ikke kun noget jeg skriver, fordi jeg er bange for rådighedsvurderingen i morgen og hvem der læser med.

Skrevet af

Linda Mylius Nielsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

3 Kommentarer

  1. Anonym

    Føj hvor du rammer mig lige i solar plexus –
    (her kunne man også vælge at sige Dårlige Samvittighed)

    – men hvor er det skønt at mærke, at vi er mange – nå ja 2 i hvert fald – der bare slet ikke magter det der ‘hverdag’…

    Tusind tak for dine indlæg Linda!!!

  2. søren

    Rådigheds vurderings møde er altså også et meget grimt ord, som fagforeningerne bruger.
    Ledige aktive jobsøgende, som for sådan et brev ind af døren, hvor det står sort på hvidt, for det pr. automatisk dårligt, de tænker straks, hvad har jeg gjort forkert, skal jeg nu sparkes ud af dagpenge systemet, skal jeg nu leve af 0 kroner. Og det er jo ikke spor sjovt, at blive stresset op, og tro man ikke har gjort nok, for at komme i arbejde, selvom der har været arbejdet som en galoperende hest på en galopbane for at få et job.
    Det er for mange også utrolig ydmygende, og selvværd daler ned til et punkt, af afmagt, og fortvivlelse som ikke burde eksisterer. De for svært ved at sove, og når endelig de har været igennem det møde, bliver de så trætte, af udmattelse, at de må hjem og sove det ud, som var det en fuld brandert fra en fest de havde været til hele natten.

    Hvis nu de gjorde det omvendte, støttende op om ledige, roste dem for deres gode arbejde med jobsøgningen, gav dem et skulder klap, og ligefrem hjælp dem med uddannelse. eller gode tips til hvor der er jobåbninger, eller gav ud af mulige løsninger for den enkelte, så de hurtigere kommer tilbage på arbejdsmarkedet, og ikke mindst fjerne det fy ord som kan ødelægge en hele dag eller uge for ledige uden job.

    Der skal så lidt til at knække folk, som ligger ned i forvejen, og ligemeget hvor meget selvtillid, og power den enkelte ledige har, så vil de blive knækket ved mødet med dette system.

    1. Birthe

      TAK TAK TAK – hvor er det ramt lige plet. Hvor er det bare en så skøn følelse at se andre formulere det, som kører rundt inde i mit eget hoved. Hvornår mon det går op for “systemet” at alle sikkert gode intentioner, i de fleste tilfælde har den stik modsatte effekt på os, som har så meget brug for den rigtige hjælp. Hvordan og hvem mon kan råbe dem op??

Skriv en kommentar