Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

25 jul 2012

Hvem disponere over ledige og deres tid?

/
Skrevet af
/
Kommentarer0

Niels ReibNu skrev Pia et indlæg som blev lagt på igår, ‘Tilbage på arbejdsmarkedet – Nyd tiden mens du har den‘, om at hun jo nu er startet på nyt job og at hun opfordre til at nyde den tid vi trods alt har som jobsøgende. Til det er der kommet en kommentar på LinkedIn gruppen ‘Netværk hvor jobsøgende og arbejdsgivere mødes’, hvor der bliver skrevet følgende:

“Undrer mig over, at Pia taler om, at ledige har “fri”. Det er ikke min oplevelse. Vi har ikke faste fridage, som vi kan disponere over, som vi vil, for der er regler for, hvilke typer aktiviteter, man må deltage i som ledig. Og godt nok lægger man mange af ugens timer på et arbejde. Men jobsøgning tager også tid, hvis man ellers er seriøs omkring det, og hellere have fast defineret arbejdstid og fridage, hvor man uden dårlig samvittighed kan slappe af uden at skulle tænke på, hvordan man kommer ud af ledigheden og sikrer sin økonomi. 
Men ellers: ja, uanset om man er ledig eller i arbejde, så skal man da prøve at få det bedste ud af situationen og nyde livet.”

Link til kommentar

Er det A-kassen der disponere over deres ledige medlemmers tid?

Nu er det så jeg ikke kan lade være at tænke om der er andre der har den oplevelse af at man som jobsøgende ikke selv har lov til at disponere over sin egen tid?

Jeg har aldrig nogensinde hørt noget lignede. Jeg disponere fuldstændig over min egen tid, jeg bestemmer hvornår på dagen jeg afsætter tid til jobsøgning og hvilke dage det bliver gjort på. Jeg planlægger selv hvornår jeg deltager i netværksmøder og netværker også på egen hånd. Jeg tror ikke på at jeg får mit næste job via en ansøgning, det har tiden ligesom vist. Så derfor netværker jeg i stor stil.

Som modpol på den ovenstående kommentar vil jeg bare sige at jeg idag valgte at holde fri og tog en tur på landevejen og fik kørt 70km i sadlen. Dét giver mig energi og overskud til min jobsøgning og imorgen står den på arbejde med min sparringspartner Helle og mon ikke det kommer til at foregå i solen på altanen! For der er ikke nogen der bestemmer eller disponere over min tid og så længe jeg har styr på mine ting, er der vel ikke nogle der kan sige noget til det.

Her er en af de ting jeg sætter stor pris på og som er med til at give mig overskud. En ting der er med til, at jeg kan ligge alt andet fra mig og bare være og nyde… Det er hvad jeg har gjort for mig selv idag…

 

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib  – Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar