Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

13 mar 2013

Networking, hvad nytter det?

/
Skrevet af
/
Kommentarer1
/

Niels Reib - Jobsøgningsguide - Netværk hvad nytter det?Det kan være du sidder og er nyledig eller bare ikke er helt hooked på at skulle networke med andre jobsøgende. Som jeg skrev i ‘Guide til jobsøgning – LinkedIn’ havde jeg selv kun 7 kontakter på LinkedIn da jeg blev arbejdsløs. I dag har jeg rundet 500+ kontakter og det tæller alt fra jobsøgende og  fremtidsforskere til Direktører.

 

Networking, hvad nytter det?

Networkingeskspert Carina Heckscher spørger som oftes når hun holder foredrag for jobsøgende, om hvor mange der var på LinkedIn dagen før de blev fyret. Jeg var der, havde dog intet gjort ud af min profil derinde og havde som skrevet bare syv kontakter, alle venner og ingen professionelle kontakter så at sige.

Jobsøgningsguide - Carina Heckscher - NetværksblomstCarina havde jeg den glæde af at kunne bruge nogle dage sammen med i starten af denne uge, da vi begge var inviteret til at skulle lave oplæg til Fest For Fyrede i Aalborg. Carina formår at tage networking ned på et niveau som er til at have med at gøre for alle, høj som lav på karrierens rangstige. Carina har det hun kalder sin netværksblomst som er et super godt billede af hvad networking egentlig er og hvor enkelt det er.

Men hvor starter man henne?

Som du kan se på Carinas netværksblomst (klik på billedet) så er networking mange ting og det kan gøres mange steder. Som jobsøgende er noget af det vigtigste du skal gøre, er at gøre dit netværk opmærksom på din situation og at du er meget præcis på hvad der er dine behov. På den må bliver din omgangkreds og netværk sat i spil og går hen og bliver et aktiv i din jagt på det næste job. Du skal være opsøgende og åben over for folk du møder på din vej, for selvom du måske er på et 6 ugers selvvalgt kursus eller til et arrangement som Fest For Fyrede, som Jobindex sponsorere og afholder forskellige steder i landet, så ved du aldrig hvem der kan komme med det næste lead til et job du ikke selv ville få øje på eller høre om. Du skal have sat andres øjne og øre i værk og i spil for dig.

Carina og jeg benyttede os af muligheden da vi tog til Aalborg i søndags og arrangerede en netværkskomsammen, hvor vi på Facebook og LinkedIn inviterede vores netværkskontakter til at komme og mødes med os på det hotel vi overnattede på. Der dukkede 15 mennesker op og der blev så networket i godt fem timer, hvor relationer blev styrket og derved også netværket.

Hvad har networking så betydet for mig som jobsøgende?

Det er næsten ikke til at sætte ord på, men en ting er sikkert. Ledigidanmark.dk havde ikke været det samme uden det netværk jeg har fået gennem det sidste halvandet år. Simpelthen fordi at jeg for et år siden ikke kendte nogle af alle de 17 bidragsydere der i dag er engagerede her på siden og så er der derud over alle dem som har været til inspiration, er blevet sparringspartnere og alle som på deres måde været med til at berige min hverdag på den ene eller anden måde.

Uden mine netværkskontakter var jeg aldrig kommet så langt med det her lille projekt, som startede ud med at jeg bare gerne ville bidrage med mine erfaringer. Jeg var nok ikke blevet kontaktet af en journalist fra Søndagsavisen, hvis ikke det havde været for en i mit netværk som henviste til mig og jeg derefter blev brugt som case til en artikel journalisten havde skrevet. Mandagen efter artiklen blev bragt blev jeg inviteret til at lave foredrag hos en anden aktør. Det blev kickstarten til at jeg nu bliver inviteret til at lave foredrag. Noget jeg aldrig havde forestillet mig jeg skulle lave.

At komme ud og møde nye mennesker, som jeg har praktiseret det, har været noget at det mest givende og lærerige og jeg ville ikke have været det foruden. Det har åbnet utrolig mange døre budt på mange gode oplevelser. Så selvom du måske sidder og har lidt modstand på at skulle ud og mødes med ligestillede, så giv dig selv den mulighed for at blive beriget af nye input, nye vinkler og hvem ved, måske nye netværkskolleger.

Lad os bane vejen til succes sammen og for hinanden via networking.

Har du en kommentar så del den her på siden til glæde for den næste læser.

Læs eventuelt også

Guide til jobsøgnng – Networking og netværksgrupper

Guide til jobsøgning – Ugeplanlægning til jobsøgning

Guide til jobsøgning – LinkedIn

Hvis jeg havde vidst… En jobsøgningsguide fra Pia

Kunsten at være jobsøgende – En jobsøgningsguide fra Lars

Andre artikler

Make Friends, Not Contacts: 5 Tips for Networking

GUIDE TIL NETWORKING

Kære netværk skaf mig en lejlighed

 

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib  – Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

1 Kommentar

  1. Camilla Brobjerg

    Det har været meget berigende for mig at deltage i 8.15 Godmorgen.
    Dels har jeg fået nye kontakter.
    Men vigtigst af alt har jeg fået sparring.
    Selv hvis jeg har haft en dårlig dag, har jeg kunne tage noget positivt med mig, så jeg i kraft af min deltagelse har fået energi og mod på resten af min dag.
    Hvis jeg har en dårlig dag, foretrækker jeg normalt at blive hjemme. Men hér er en af forcerne ved 8.15 Godmorgen – man skal blot sætte sig godt tilrette hjemme hos sig selv.
    Alt det kræver er et åbent sind og en internetforbindelse, derfor kan jeg kun anbefale andre at afprøve konceptet.

Skriv en kommentar