Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

Niels Reib
20 jan 2014

Arbejdsmarkedet – Gør du i dag, som du gjorde igår, bliver du hægtet af imorgen

/
Skrevet af
/
Kommentarer0
/

Gør du i dag, som du gjorde igår, bliver du hægtet af arbejdsmarkedet imorgenArbejdsmarkedet er i forandring, og det kan mærkes som jobsøgende. Fra at jobsøgning “kun” skulle bestå af at skrive en god ansøgning og have et flot CV, så er jobsøgning i dag, gået hen og blevet et langt mere krævende stykke arbejde. Et arbejde som kræver mange mange timers forudgående benarbejde på Google og LinkedIn, og i mindst på at bygge nye netværksrelationer op, for at øge mulighederne for at høre om nogle af de mange stillinger, der i dag ikke bliver slået op på “gammeldags” vis.

Jeg var hægtet af arbejdsmarkedet

At have været igennem en periode som jobsøgende i mere end bare et par måneder, sætter sine spor. For 3 år siden var det et spor jeg ikke havde lyst til at være i, og det i en skræmmende grad (se Niels Reib – Min historie).

Der er ingen tvivl om, det har været et sundt wake-up call for mig at få.  I dag, når jeg ser tilbage på de sidste 3 år, er det helt utroligt så meget jeg har fået med mig. Her snakker jeg ikke alene om udviklingen på det personlige plan, men også kompetence- og erfaringsmæssigt.

og manglede et formål med det jeg lavede

Efter flere år i samme branche, og med en “jeg tager tingene som det kommer” attitude, skulle det at blive fyret og pludselig stå uden for arbejdsmarkedet, blive mit livs wake-up call. Jeg havde i mange år ikke haft en plan med arbejdslivet, og her kan jeg lige så godt være ærlig og sige livet, i det hele taget. Det var (pardon my french) sgu meget nemt, ikke at have en decideret plan, og ikke at have nogle større mål.

Det gjorde, at jeg bare flød med og lod strømmen fører an. Det var meget nemt og bekvemt, for jeg tog ikke ansvar for min rejse på livets strømmende flod. Jeg var bare passager og lod mig drive med. Jeg manglede et formål med det jeg lavede, og uden det, var drivet svært at finde.

Det har ledighed og jobsøgning vendt op og ned på. Den oplevelse tvang mig til at finde ud af, hvor pokker det lige var jeg gerne ville hen, og det har været en utrolig lærerig og spændende process. En process som har tvunget mig til at udvikle nye kompentencer og måder at se verden på.

Gør du i dag, som du gjorde igår…

… er der risiko for, at du vil blive hægtet af arbejdsmarkedet i morgen.

Hvis du har været jobsøgende inden for de sidste par år, er jeg ret overbevist om du har lært en ting eller fem, om hvad arbejdsmarkedet reelt kræver i dag og ikke mindst fremover. Det ser jeg som en klar fordel for dig, fordi det ikke er noget jeg tror mange dem, der ikke har prøvet at være ufrivilligt uden arbejde, slet ikke er klar over. For alt imens de har gået på arbejde og gjort som de gjorde dagen før, og sikkert også vil gøre imorgen, så har du som jobsøgende fået en appetizer på, hvad fremtidens arbejdsmarked kræver.

IMG_2255Her vil det ikke længere nok, bare at løse dagens opgave for at skabe værdi, du skal kunne agere på flere niveauer. En af de vigtigste ting, jeg tror du som jobsøgende vil kunne tage med dig ind i dit nye job, vil være din skarprettede netværkskompetence. For når vi snakker fremtidens arbejdsmarked, er det ikke din IQ der bestemmer din værdi, men derimod de NQ (netværkskvotient), som Jakob Bøtter har skrevet om i bogen “Glem din IQ – tænk over din NQ“, der kommer til at være afgørende for din værdi på arbejdsmarkedet.

I en verden med stigende kompleksitet spiller din IQ en stadig mindre rolle. I stedet er det din NQ – din netværkskvotient – der afgør hvor godt du og din virksomhed klarer sig.
– Jacob Bøtter

7 kontakter på LinkedIn

Jeg startede med, som mange andre, ikke at have det store professionelle netværk, da jeg blev fyret. Jeg havde 7 kontakter på LinkedIn- alle venner. I dag kan jeg komme med talrige eksempler på, hvordan det netværk jeg opbyggede, da jeg var selvstændig jobsøgende, spiller en vigtigt rolle, i hvordan jeg arbejder i dag.

Jeg ser det som en fordel, at have prøvet at være uden arbejde i en periode. Jeg har lært mere om mig selv end jeg kan beskrive og sætte ord på, og så har det givet mig et sæt nye og mere groundede værdier. Det har givet mig en masse og tvunget mig til at tænke over ting, jeg ellers aldrig ville have skænket en tanke tidligere.

Der er ingen tvivl om at du, ikke bare som jobsøgende, men også selvom du er i arbejde, bliver nød til at gøre dig nogle overvejelser om, hvordan du gerne vil positionere dig, så du kan fremtidssikre dig i forhold til fremtidens arbejdsmarked. Har du en idé om hvad dit “karriere” bidrag skal være? Ved du hvilket aftryk du gerne vil have sat, den dag du ikke længere skal være på arbejdsmarkedet?

Det er bare nogle af de spørgsmål jeg har stillet mig selv, i løbet af den process jeg selv har været igennem. At have brugt lidt tid på at tænke over, hvad det egentlig er jeg gerne vil opnå, og bidrage med, i mit arbejdsliv (jeg har gjort mig de samme overvejelser omkring mit privatliv), har givet mig en rigtig stærk fornemmelse af retning, og dybere formål, end jeg nogensinde har haft og følt tidligere.

Fordi jeg har valgt at gøre mig disse overvejelser og tanker, føler jeg mig langt bedre rustet, til det som fremtidens arbejdsmarked kommer til at kræve.

Gør du i dag, som du gjorde igår?

Hvad er det vigtigste du tager med dig, fra din tid med jobsøgning?

 

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib – Foredragsholder og konsulent
NielsReib.dk

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar