Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

6 sep 2012

Gør-det-selv som ledig i Danmark

/
Skrevet af
/
Kommentarer0
Pelle Esbensen

Pelle Esbensen

Hvordan ser en “all-inclusive” Historik ud i praksis?

Det hele startede vel egentlig 7. september 2010 da jeg begyndte at blogge for Denmark.dk – en promotionhjemmeside sat op som uafhængig enhed af Udenrigsministeriet. Mit mål var at brokke mig højlydt og se hvor langt jeg ville kunne gå i min beskrivelse af det politiske magtmisbrug herhjemme, før min blog ville blive lukket. Det skete aldrig. Den lever endnu. Muligvis fordi der ikke var så mange læsere på siden dengang. Allerede da skrev jeg blandt andet om ledighed i Danmark, selv om jeg var i arbejde som underviser.

Hvad skete der for Pelle?

Jeg blev kontaktet af en fyr jeg havde mødt en enkelt gang før til et Medborgerskabsevent, der kommenterede min kritik af den daværende Statsmedister med: “Du skriver virkelig godt, Pelle, men du bør dykke lidt dybere ned i dine emner.” Dette provokerede min intellektuelle stolthed og den første chat med Jakob Madsen endte med min kommentar: “Ok. Så giv mig the red pill”, hvorefter jeg fik 5 links til dokumentarfilm eller videoer af foredrag på mellem 2 og 8 timer. Det blev begyndelse på en periode med meget lidt søvn, da jeg blev blæst bagover af kvaliteten ved dette materiale og de sammenhænge, som begyndte at gå op for mig.

Vi startede en fælles blog, som vi kaldte Soul United – efter en mindre kendt sang af Saybia. Her skrev vi om de emner, der interesserede os og linkede til de bedste online kilder vi havde fundet. Frivillig forskning, med andre ord, selvom ikke alle deler den opfattelse at man kan forske uden at være ansat og betalt for det. Det kan man. Det drejer sig om at anvende den videnskabelige metode, sine fællers viden og sin egen sunde fornuft.

Vi vidste at vi gik i gang med at slå et enormt brød op. De emner og kilder vi ønskede at belyse, samt gøre mere tilgængelige for et dansk publikum, var kontroversielle og nogle gange stred deres budskab mod gængse opfattelser. Der er også den faktor, at mange trend-researchere råber meget, meget højt om hvordan verdenssituationen vil forandre sig – ikke alle er interesserede i at sætte sig ind i om det kunne være sandt, da mange ønsker at kunne opretholde deres status quo. Desuden kræver det tid at danne sig selv – en tid der ikke er mange forundt i dette information overload samfund.

2011, forandringens forår

Jeg fandt at jeg var nødt til selv at skaffe mig den Tidsrigdom, jeg behøvede. Jeg følte at der var for meget jeg manglede at lære for at forstå verden og det påvirkede min undervisning. For lidt søvn og for mange nye spørgsmål omkring det system jeg var en del af. Kort sagt blev det efter mange overvejelser etisk uholdbart for mig at fortsætte som underviser uden at lære noget mere selv først. Jeg sagde mit job som engelsklærer på Aurehøj Gymansium op fra januar 2011, til mine elevers store fortrydelse. Dette førte også en krise i mit parforhold med sig. Mine værdier ændrede sig og det udsatte alle mine nære relationer for et pres – hvordan skal vi forholde os til den nye Pelle? Der var en del konflikter, men ingen varige brud.

2011 blev et intenst år, hvor Jakob, jeg og adskillige andre samarbejdspartnere arbejdede meget aktivt for at producere vidensmateriale, etablere nye netværkskontakter og arbejde hen imod en organisationsstruktur, der ville kunne tilbyde os en Borgerløn for vores arbejde. Vi oprettede firmaet Soul United og godt hjulpet af Alexandra Matheus lancerede vi d. 15. marts med en reception og en intimkoncert med Wafande. På det tidspunkt havde vi allerede adskillege videndelingsgrupper og 2 hjemmesider kørende – en til det danske publikum og én til det internationale.

Jakob er en early adaptor, iværksætter/evighedstudent og har fulgt internettets udvikling tæt i over 15 år. Meget af vores tidlige samarbejde havde karaktér af en mesterlære, hvor jeg studerede de kilder han fandt til mig og via min egen research og vi så sparrede om dem. Meget af indholdet på hjemmesiderne og youtubekanalen er en dokumentation af denne proces. Vi var godt klar over at vores publikationer var for omfattende, uredigerede og akademiske til at fange en bredt publikum. Men vi ville vise, at det kan lade sig gøre også uden opstartskapital og vi vidste at bruge vores kommunikation til at gøre os mere attraktive for mennesker vi fandt interessante at Networke med.

Vi eksperimenterede en hel del med medier og med kombinationer af forskellige typer medier og genrer. Vores versus player koncept var blot et af de mange æg af gode ideer vi delte open source i gøgereden, i håb om at se dem blive udfoldet i fremtiden – med eller uden vores deltagelse. Vi kontaktede og sparrede med mange af de globalt orienterede forretningsfolk, forfattere, filosoffer og forskere  hvis blogs eller Vlogs vi fulgte. Her er et lille udvalg af vores publicerede dialoger fra ind- og udlande.

Lars Pehrson – Direktør, Merkur bank, Danmark (Trialog)

Thomas Sheridan – Forfatter, Irland

Peter Skouhus – Direktør,  1902, Indonesien

Gregory Sadler – Professor i Filosofi, USA

Miles Hingston – Frivillig forsker, England (Trialog)

Christian Kock  – Professor i Retorik, Danmark

Aaron Hawkins – Gør-det-selv mand af det 21. århundrede, Frankrig

Men hvad skal det alt sammen nytte?

Vi lavede også et utal af egne dialoger og eksperimenterede med trialoger. Alt dette arbejde (med de mange nattetimers redigering jeg måtte lægge i det) viste sig dog blot at foregribe, hvad der nu er muligt nemt og gratis via Google+ Hangout on air. Hver gang vi lavede noget førsøgte jeg at gøre det lidt bedre, lidt skarpere og lidt mere direkte end sidste gang. Netop for at berettige det amatøragtige look (af vores zero-production-cost videoer) med en tydelig udvikling, så jeg en dag ville kunne pege på det og sige: “I learned this by doing it. Det virker.”

De vigtigste emner vi brugte mest tid på var et kursus i naturlig økonomi, der ville sætte almindelige mennesker i stand til at forstå den verdensøkonomiske udvikling selv – uden at behøve lægge deres forståelse i hænderne på “eksperter”. Vi arbejdede også meget med dannelsesidealet og viste hvordan det oprindelige akademi er ved at genopstå i online videndelingsfora og hvor vigtigt den klassiske dannelses “grundprincipper” Trivium og Quadrivium er i den forbindelse – selvom det er et område de færreste kender til, da der kun er rester af det på de universitetstudier, der beskæftiger sig med klassisk dannelse.

Vi var lidt frustrerede over det vi oplevede som mangel på bragende succes og gennemslagskraft, men fortsatte ufortrødent idet fascinerende nye samarbejdspartnere, som Miles Hingston, til stadighed meldte sig under fanerne og der ofte manifesterede sig et enkelt like eller tre når vi delte vores “klogeågeri” via sociale medieplatforme. Vores forretningsmodel var fra start af klart formuleret, men udviklede sig i praksis og skiftede form løbende – ligesom arbejdstiderne i vores gratis virtuelle kontormiljø.

Mange af de emner vi tog op i Soul Uniteds blog var ret nørdede og esoteriske. Vi tænkte og talte tværfagligt og unscriptet i vores dialoger og trialoger. Jeg fik en masse træning i content curation og i at interviewe. Det var en udfordring at skulle manøvrere i flere nye diskurser på én gang og selv at skulle lære at kombinere ord og ideer på tværs af tidligere vanetanker. Af og til føltes det som allerede at leve i fremtiden, ikke kun at være med til at forudsige den.

Men hov…   var jeg ikke ledig?

Som ledig og registreret ejer af firmaet arbejdede jeg i denne periode meget i gråzonen omkring virksomhedsrelateret online aktivitet. Vores virke var for det meste frivilligt open source vidensdeling. Blogging og samtaler. Var det virksomhedsrelateret fordi der er et firma med det samme navn? Jeg vidste at det var min tid værd, så jeg gjorde det bare. Når vi lavede reelt konsulentarbejde for mennesker i vores network opgav jeg det selvfølgelig til Akassen og fik mine dagpenge nedjusteret tilsvarende – uanset om vi tjente noget eller ej. Nutidens danske moms og skatteregler for selvstændige viste sig at være noget sværere at sætte sig ind i end at forstå mekanismerne i den globale makroøkonomi. Men det lykkedes – ved hjælp af sparring med Anton Bentzen.

En del af vores samarbejdsaftaler i konkret retning kom ikke ud over opstartstadiet. Måske var vi for ambitiøse. Måske kontaktede vi de forkerte mennesker. Måske kontaktede vi for mange. Måske skulle vi have søgt om fondstøtte ligesom alle andre i stedet. Måske skulle vi have sendt flere overlastede regninger ud. Men vi blev ved med at operere efter karmisk intention. Vi har strøet flere virtuelle spor bag os og investeret tid og kompetencer i flere partnere end jeg har tal på. Op til valget blev jeg f.eks. grebet af den politiske feber og indspillede nærmest en video dagligt, hvor jeg afslutter det samlede symposion af et mediestunt med at dokumentere en rituel afbrændingsceremoni af en stemmeseddel i selve valgboksen.

På et tidspunkt i det tidlige efterår mente min anden aktør – Alecto – at nu kunne jeg vist ikke udskyde længere at skulle skydes ud af deres Jobkanon, som de kaldte deres 6 ugers jobsøgningskursus. Det viste sig at være en oversvømmelsesskadet kælder, hvor de stuvede ledige sammen i meget små lokaler indrettet med det maksimale antal computere og lysstofrør. Ikke noget decideret sundt arbejdsmiljø. Jeg benyttede mig af anledningen til at sparre og holdt mit første oplæg for ledige om disse strategier: Projektleder af dit eget liv.

Walking on virtual waters

Overlappende min oplevelse i Jobkanonen, d. 12 september, dokumenterede jeg som den eneste en demonstration foran Christiansborg , der rykkede ved min opfattelse af den politiske bevidsthed i Danmark. Det førte et større politisk engagement med sig og min Networking begyndte at foregå ved en masse demonstrationer. Noget af det blev dokumenteret, men meget af det kunne kun vanskeligt udtrykkes med ord. Jeg blev på et tidspunkt inviteret til at fremlægge realiteterne bag Occupy CPH fænomenet for Enhedslistens Internationale Gruppe. Kan man skrive det på sit CV, som et foredrag? Gu’ ka’ man så!

Det virtuelle virke og researchen fortsatte ved siden af demokrati på Rådhuspladsen og debatmøder på Blaagaards Plads. Det var mit livs første periode som politisk engageret aktivist. Det var sjovt og forfriskende at opleve andre mennesker, som også var vågnet op til en forståelse for at der egentlig ikke længere er nogen reel forskel tilbage mellem de politiske fløje i dette land. Heller. Nogle i disse netværk var i stand til og med på at snakke konkrete løsninger, andre havde travlt med at ville påpege og forklare de komplekse problemstillinger og råbe andre folk op.

Så kom julen og nytåret. Jeg sad tilbage med en fornemmelse af at have spist for meget. Og af at have fået læst op på alle de nye diskurser jeg havde stiftet bekendtskab med. Youtube er og forbliver et forunderligt vindue ud til verdens mangfold… hvis man kan forholde sig konstruktivt kritisk med en spand salt over skulderen til de sandheder man finder. Jeg kvitterede for 2011 med en Vlogpost, der udtrykket min nye forståelse af verden og trendforecaster 2012 samtidig. Jeg var lidt stolt.

2012 for the win

Indeværende år er gradvist blevet mere og mere projektpræget og samarbejdsorienteret. 1. februar flyttede jeg sammen med kæresten til Nørrebro. Jacob Vahr foreslog mig et samarbejde med Novum, en dag jeg tog forbi KPH. Det blev til et pilotmodul af  ledighedskurset Videnspiloterne, som jeg udviklede sammen med Anders Jensen. Afholdelsen af kurset ledte til et samarbejde med innovationsbureauet Creature om et politisk projekt, der faciliterer iværksættere, som gerne vil starte op på dagpenge.

I april afholdt World Watch Institute en State of the World konference i København. Det var fascinerende at opdage at intet af det jeg hørte var nyt. Jeg havde for længe siden lært det via internettet. Jeg kom til at rive panelet rundt med lidt skvaldrende ordskvalder. Det ledte til et venskab med Christian Fumz og et samarbejde med Givrum.nu, hvor jeg fik min første Videnspilot erhvervspraktik, efter vi havde præsenteret projektet “Fra Jobsøger til Jobskaber” for beskæftigelsesborgmesteren, Anna Mee Allerslev.  Min deltagelse i netværket Tværfaglige Akademikere førte til forslaget om et samarbejde med Niels Reib, skaberen af ledigidanmark.dk, og det er så derfor jeg nu sidder og bruger mig selv som eksempel på alternative strategier for at aktivere DIG som ledig superhelt.

En sparring i efteråret med Niels Olsen førte til muligheden for at skrive artikler for debatmagasinet *topia, hvilket jeg selvfølgelig benyttede mig af. Netværket omkring kontorfællesskabet Bryggen93 ledte mig til at blive medarrangør af konferencen Think Space 2012, sammen med Jesper Melson. Jeg blev også linket til Charlotte Mejlshede, som inviterede mig til et samarbejde om at konceptudvikle det kontorfællesskab hun starter op på Nørrebrogade 88. Samarbejdet med min jobkonsulent, Andreas Brok, har ført til at jeg i skrivende stund er i gang med 2 kurser. NY AVG hos VPC og Gamification som online kursus hos University of Pennsylvania via Coursera. To konkrete jobs at søge, samt en bestyrelsespost er der indtil videre vokset ud af disse nyeste investeringer af min tidsrigdom.

Da jeg i august genoptog min blogging på Denmark.dk, for at præsentere det internationale publikum for konkrete sociale innovationsinitiativer i København, var der gået næsten to år siden jeg startede. Jeg har på den korte tid selvudviklet mig fra at være en brugt bruger af IT, til at være en kreativ programmør af social sourcecodes. Jeg kan kun af et helt hjerte sige: TAK…   for min ledighed i Danmark.

Som denne kontekstdefinerede historik viser, har det været muligt for mig som selvaktiveret ledig, at få mere sjov og ballade mellem hænderne end jeg har haft i noget job, siden jeg som 20-årig var cykelbud. Det føles lidt mere meningsfyldt, det jeg laver nu. Noget af det er karrierefremmende. Noget af det er Medborgerskab. Noget af det er for sjovt. Noget af det er for alvorligt. Noget af det er for dig.

P.S. Faldt over dette debatindlæg af Lars Trier Mogensen netop som jeg afsluttede denne alt for lange post. Det giver mig faktisk dårlig  smag i munden over alt det jeg lige har skrevet, fordi det gør det tydelig, hvor privilegeret jeg har formået at facilitere mit eget ledighedsforløb. LTM skriver om de underprivilegerede: UnderklasseDanmark, der ikke engang kvalificerer til dagpenge. Man må spørge sig selv om hjælp tilbudt til selvhjælp virker overfor mennesker, som det er svært at finde plads til indenfor de nuværende rammer vi har sat op for vores velfærdssamfund. Det underbygger i hvert fald min påstand om at vi veluddannede på dagpenge ER privilegerede…   og bør agere derefter, uanset hvad vi vælger at bruge vores tid på.
Skrevet af

Pelle Esbensen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar