Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

Niels Reib
13 apr 2015

Google kan smadre dit arbejdsliv – Eller skabe det…

/
Skrevet af
/
Kommentarer2

Niels Reib - Google kan smadre dit arbejdsliv - Eller skabe det...

Du er, hvad Google fortæller om dig. Det er efterhånden realiteten med nettets, og ikke mindst de sociale profliers, udbredelse. 

Du kan vælge at elske eller hade det. Men det er svært at komme udenom, at det er her en kommende chef, potentiel kæreste, svigermor eller hvem det end er, som gerne vil finde ud af noget om dig, kan finde det de søger om dig.

Men det behøver jo ikke være helt skidt. Fordi der er jo noget du kan gøre, så du kan vende det til din fordel. Så jo hurtigere du accepterer det, og begynder at benytter dig af det, og de muligheder det giver, jo bedre vil du stå fremadrettet på arbejdsmarkedet – med andre ord skal du fodre Google med det du gerne vil findes på.

Google kan smadre dit arbejdsliv

Eller skabe det…

I følge Konsulenthuset Ballisagers seneste rekrutteringsanalyse er der en tendens til at flere og flere virksomheder gransker de sociale medier og Google for at finde ud af hvem der er bag de ansøgninger de modtager.

Morten Ballisager udtaler i en artikel på Finans.dk

Arbejdsgiverne forsøger at finde mennesket bag jobansøgningen og cv’et, og det skal jo i sidste ende gerne give et lignende billede, når virksomhedernes undersøgelse af dig holdes op mod din jobansøgning.
Morten Ballisager – Direktør Konsulenthuset Ballisager

Private virksomheder undersøger digDet er ikke så længe siden jeg fik en henvedelse fra en person, som gerne ville have min hjælp til at finde job. Vedkommende sendte mig en længere mail og gav udtryk for stor frustration over den manglende succes i jobsøgningen.

Det første jeg gjorde var selvfølgelig at gå på Google, for at finde ud af hvem vedkommende var. Jeg skulle ikke længere end til side et på Google, før jeg havde fået de første svar på hvorfor, vedkommende måske havde rigtig svært ved at komme i job…

Lad mig bare sige jeg fandt flere negative input og kommentarer på forskellige hjemmesider, som absolut intet godt gjorde for vedkommende i jobjagten.

Hvornår har du sidst Googlet dig selv?

Måske du skulle gøre det, bare for at finde ud af hvad Google fortæller omverden, om hvem du er…

Vil det du finder, være noget som gavner dig i din jagt på job eller generelt i dit arbejdsliv?

Et andet eksempel er fra en læser, som for længe siden havde kommenteret på en artikel her på Ledigidanmark.dk. Efter nogle måneder fik jeg en mail, hvor personen skrev og fortalte at han/hun havde søgt på sit eget navn på Google og kommentaren, som skal siges ikke var særlig opløftende mht. personens egen selvbillede, dukkede op som nummer to på side et efter Facebook eller LinkedIn profilen (kan jeg ikke lige huske). Jeg blev spurgt om jeg kunne slette Skab-dit-arbejdsliv-med-Google-niels-reibkommentaren, hvilket jeg selvfølgelig gjorde omgående.

Lad disse to ekspempler stå som to tydelige eksempler på, hvordan Google kan smadre dine chancer for at komme videre i din jobsøgning.

Sådan kan Google skabe dit arbejdsliv

Bliv medlem og læs hvordan du gør Google til din karriere-Booster!

Vil du gerne have mere indflydelse på dit arbejdsliv og arbejde med præcis det som du brænder for?

Det tænkte jeg nok du gerne ville…

Derfor får du her et par tips til, hvordan du kan lægge grundstenene til at kunne gøre det.

Sådan får du Google til at vise, det du ønsker andre skal finde om dig

Den mest effektive måde, du kan gøre Google til din Karriere-Booster på, er, hvis du begynder at dele ud af dine tanker og erfaringer på en karriereblog. På den måde vil du fodre Google med det du står for, og gerne vil findes på. Det vil ikke kun gavne dig hver gang en potentiel arbejdsgiver Googler dit navn, men også når andre søger på Google efter noget inden for dit fagområde. Her vil de kunne finde ting du har skrevet på din karriereblog, og det vil medvirke til at du bygger dit Karriere Brand.

7 grunde til du skal lave en karriereblog som jobsøgende

Hvorfor en hjemmeside til jobsøgningen kan åbne døren

Jobsøgning med egen hjemmeside – Sæt dit personlige præg i jobsøgningen

Flere fordele ved at lave en karriere blog

Når du har fået fodret din karriere blog, giver det dig et super stærkt reference redskab du vil kunne henvise til, ikke fra din LinkedIn profil, men i særdeleshed også i dine ansøgninger og på dit CV.

Kommer du til en samtale, vil det også være oplagt for dig at henvise til noget du har skrevet om på din karriere blog i hen hold til det i måske har talt om til samtalen i det du træder ud af døren. På den måde giver det dig mulighed for at strække samtalen længere og endnu en grund til selv at følge op på samtalen.

Undersøgelser viser der i gennemsnit der bliver brugt så lang tid på:

CV = 6 sekunder
Sociale profiler = 32 sekunder
(LinkedIn/Facebook mm.)
Blog/hjemmeside = 3 minutter

Kan du se hvilken forskel det ville kunne gøre, hvis du fik en potentiel arbejdsgiver ind på din karriere blog?

I videoen kan du få inspiration til en ret så frisk og fræk måde du også kan vælge at bruge Google på i din jobsøgning. Fyren her fik jobbet!!!

 

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib – Foredragsholder og konsulent
NielsReib.dk

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

2 Kommentarer

  1. Jeg arbejder selv med jobsøgende. Det første jeg gør er at google dem, og jeg anbefaler dem at gøre det samme for at “rydde op” i fortid, som kan belaste deres personlighed i jobsøgningens navn. Så endnu engang et meget relevant indlæg fra dig Niels Reib

    1. Tak for dit input Anne Mette 🙂

      Man skal være opmærksom på det tager at få ryddet op, da alle de digitale fodspor forbliver i Google noget tid efter man har fået slettet eventuelle kommentarer/profiler eller lignende.

      Det er netop i sådanne tilfælde, jeg anbefaler at gøre som beskrevet i artiklen.

Skriv en kommentar