Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

5 dec 2012

God humor og godt humør åbner døren

/
Skrevet af
/
Kommentarer0
/
thomasflindtlille

Thomas Flindt

Den 16. november 2012 var jeg så heldig, at holde foredrag for 70 skønne mennesker på Hvidovre Hospital. De havde en Inspirationsdag for Fysioterapien, afdelingen hvor hospitalets fysioterapeuter arbejder. Jeg var hyret til at holde 90 minutters latterkursus som en del af et større program.

God humor og godt humør åbner døren

De første 45 minutter af mit latterkursus er teori omkring hvorfor vi griner, og ikke mindst, hvorfor vi glemmer at grine i en travl hverdag. Anden del af mit latterkursus er mere fysisk end mentalt. Med forskellig vejrtrækningsøvelser, stræk og grin, sætter vi gang i latteren indefra.

I lattermeditationen eller latteryogaen, som det rent faktisk hedder, er der altid nogen der skiller sig ud og giver ekstra meget slip og derfor griner godt igennem. De er altid til stor inspiration for de øvrige deltagere. De sætter som regel ekstra gang i latteren med deres “frigjorte” grin.

Maria, som fik prisen for “mest smittende latter” denne dag, var frisk, da jeg spurgte om hun ville være med i dette blogindlæg. Jeg mødte derfor Maria til et kort interview om latterens og ikke mindst humorens indflydelse på job og på jobsøgning.

Her er 5 hurtige til Maria Stokholm
Fysioterapeut på Hvidovre Hospital.

Har du prøvet at være arbejdsledig?

Ja – i 3 måneder 

Hvordan var dit humør som arbejdsledig?

Det var faktisk godt!

Hvor stor indflydelse tror du, at dit humør havde på din jobsøgning?
Jeg tror, at det havde stor indflydelse. Det gjorde det meget nemmere at komme igennem alle de ansøgninger jeg skulle skrive hver dag. 

Tror du, at du fik dit job hurtigere af at være glad?
Jeg tror ikke, at jeg havde fået det hurtigere af at være sur! Jeg må have lydt glad – Jeg blev ansat gennem telefonen. Det var mit første job.

Jobbet på Hvidovre Hospital, mit nuværende job, var jeg til en rigtig jobsamtale. Blev der grinet på den samtale? Ja – det gjorde der faktisk. Jeg havde skrevet nederst på mit CV, under alle mine kvalifikationer: Jeg elsker at bage chokoladekage og spise den. Lige netop den sætning udløste en masse sjov på jobsamtalen – og jeg fik jobbet.

Med ønsket om en god december måned

Thomas Flindt

 

Skriv en kommentar