Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

Niels Reib
25 aug 2014

Frivilligt arbejde som ledig – Derfor burde du overveje det

/
Skrevet af
/
Kommentarer1
/

Derfor burde du overveje frivilligt arbejde som ledig

Niels ReibHar du overvejet hvor mange fordele der er ved at lave frivilligt arbejde som ledig? Nå, Ikke??? Så læs med her, for så vil jeg forsøge at inspirerer dig til at undersøge dine muligheder for at gøre en forskel for andre, og ikke mindst dig selv, i dine bestræbelser på at komme tilbage i lønnet arbejde igen. Undersøgelser viser det er dumt at lade være…

Men først…

Det praktiske omkring frivilligt arbejde som ledig

Når du som jobsøgende gerne vil lave frivilligt arbejde er der lige nogle ting du skal være opmærksom på. Når du er i beskæftigelsessystemet er der tre former for frivilligt arbejde du kan udfører.

1. Aktiviteter som ikke er udbudt som lønnet arbejde og ikke kræver en særlig uddannelse. Det kan være i hobbylignende foreninger eller organisationer, hvor du kan indgå i socialt arbejde på væresteder, cafeer og lignende. Det kan også være idrætsaktiviteter i den lokale sportsforening eller som besøgsven, indsamler til nødhjælpsorganisationer, arbejde i beboerforeningen, kirkelig- eller kulturelle foreninger.

2. Frivilligt ulønnet arbejde i organisationer og foreninger der udbydes som lønnet arbejde eller kræver en særlig uddannelse, må du højest lave 4 timer om ugen. Den form for frivilligt arbejde er typisk inden for rådgivning, telefonrådgivning og retshjælp.

3. Laver du frivilligt arbejde i en forening eller organisation som består af primær drift/ vedligeholdelse vil det medfører fradrag i dagpengene fra den første time.

Læs mere om de praktiske foranstaltninger her på Akademikernes.dk 

Store fordele ved frivilligt arbejde som jobjager!

Øger dine chancer for at komme i job

En amerikansk undersøgelse lavet i 2013 viser at dine odds for at komme i job som jobsøgende stiger betragteligt ved at lave frivilligt arbejde. Er du (amerikansk) jobsøgende og laver frivilligt arbejde øger du dine chancer for at komme i job med 27% i forhold til en der ikke laver noget. Det er da værd at overveje.

Undersøgelsen viste også at ikke uddannede øgede deres chancer for at komme i job med 51%, og dem der boede i udkants områderne var det med hele 55%

Læs mere om undersøgelsen på nationalservice.gov

Du får ikke huller i dit CV

Smid dit frivillige arbejde på LinkedIn profil, på den måde får du mulighed for at fylde det hul ud, som du ellers ville have i dit CV med noget meningsfyldt. Du vil signalere overfor potentielle arbejdsgivere at du laver noget, er aktiv og laver noget i en god sags tjeneste inden for et område du er passioneret omkring. Det kan være med til at imponerer en eventuel ny arbejdsgiver.

Det viser overskud og at du er passioneret

Det handler om at vise at du, selv om du er jobsøgende, ikke er gået i stå. At lave frivilligt arbejde vil vise en potentiel arbejdsgiver at du er passioneret og interesseret i at bidrage, hvilket i sidste ende udviser overskud og at du vil andre mennesker og hvem vil ikke gerne have sådan en ansat?

Du får udvidet dit netværk

Når du laver frivilligt arbejde, åbner du også op for nye netværkskontakter fra mange forskellige brancher. Det kan være det, der åbner døren for et regulært arbejde. Connect med dem du arbejder sammen med! Du ved aldrig hvem der gemmer sig i deres netværk. Finder du nogle i deres netværk, som kunne være interessante for dig, så kan du jo enten spørge om din netværkskontakt vil introducerer dig for vedkommende og måske derved bane vejen for et potentielt kaffemøde.

Du kan få gode anbefalinger inden for et område du gerne vil

Frivilligt arbejde giver dig mulighed for at lave ting som vil kunne styrke dit kompetence CV og få anbefalinger på nogle af de kompetencer du gerne vil have fremhævet.

Eksempel:
Hvis du gerne vil styrke dine kompetencer inden for sociale medier, så prøv om ikke du få lov til at hjælpe en lokal forening eller organisation med at styrke deres sociale profil på Facebook, Twitter, Google+, Instagram eller et af de andre medier. Det samme gælder lige meget hvilke kompetencer du gerne vil have styrket. På den måde vil du kunne opbygge dine kompetencer og få anbefalinger på baggrund af dit frivillige arbejde.

Du vil føle dig værdsat

Det er ingen hemmelighed, at være jobsøgende kan være et langt sejt træk, med flere ned- end opture. Derfor vil du med frivilligt arbejde kunne hente nogle positive oplevelser og udgøre en forskel, som vil være værdsat af andre. Det vil være med til at booste din selvtillid og ikke mindst også dit selvværd, så du med oprejst pande kan gå til den næste jobsamtale.

Du får noget andet at bidrage med end at tale om jobsøgning, når du mødes med venner, familie og i mødet med nye mennekser.

Det giver dig noget ekstra, anderledes og spændende at tale om til dine jobsamtaler

Ville det ikke være fedt at have andet end din jobsøgning at tale om til din næste jobsamtale? Hvis du laver frivilligt arbejde vil du kunne krydre din næste jobsamtale med det du laver på frivillig basis. Ikke alene viser det at du er aktiv, men det vil også fortælle en kommende arbejdsgiver meget om hvem du er som person, når du vælger at bruge tid på frivilligt arbejde.

Det holder dig i gang og hjælper på humøret

At blive en del af en gruppe, forening eller organisation vil give dig en fornemmelse af tilhørsforhold. Du får “kolleger” og dermed også nye input som vil kunne hjælpe dig i hverdagen med jobsøgning. Du vil føle dig produktiv hvilket vil løfte dit humør, og dermed også hjælpe dig til et mere positivt mindset. Alt sammen noget der vil afspejle sig bidrage positivt i din jobjagt.

Du får andet indhold ind i hverdagen med frivilligt arbejde. Det vil hjælpe dig til at “glemme” dine udfordringer med jobjagten og på den måde giver du dig selv et “frikvarter” til at opbygge overskud og energi, du så vil kunne ligge i jobsøgningen.

help2help.dk-logo-frivilligt-arbejde-som-ledig

Vælg din frivillige indsats med omhu

Er du jobsøgende inden for finans sektoren, giver det måske ikke helt mening (i forhold til din karriere), at lave frivilligt arbejde i en lektiehjælpsgruppe eller at træne det lokale håndbold hold. Når du skal vælge hvilken type for frivilligt arbejde du vil lave, er det en god idé at undersøge hvor du selvfølgelig bedst kan bidrage, men også finde ud af hvor det bedst vil passe, i forhold til du vil kunne udvikle dine kompetencer.

Der er mange foreninger og organisationer som har brug for en kassér, bogholder eller andre administrative funktioner for at kunne fungere. Så der er rigelig med muligheder, det handler bare om for dig, at finde det rigtige match. Til det kan du blandt andet bruge help2helppilot.dk, hvor du udover at kunne finde frivillige job opslag også kan læse om andres oplevelser med at lave frivilligt arbejde.

Med andre ord handler det om at du skal finde et frivilligt arbejde som giver mening for dig, både i forhold til dine værdier og principper, men i høj grad også i forhold til dit professionelle arbejdsliv. På den måde vil du opnå erfaring inden for et område du vil have glæde af i din jobsøgning og som stemmer overens med dine karriere mål.

Udfør dit frillige arbejde som var det et betalt job

Selv om du kun laver frivilligt arbejde nogle timer om ugen er det vigtigt du tager det seriøst og udfører det som var det et betalt arbejde. Det siger sig selv, at du vil opnå de bedste anbefalinger ved at være engageret og professionel, hvilket du vil kunne tage med i din jobsøgning.

Påtag dig opgaver som kan udfordre dig og giver dig ansvar, måske endda i en ledende rolle eller i form af bestyrelsesarbejde. Det vil være nogle tunge emner du vil kunne krydre dit CV og ansøgninger med, i en periode som jobsøgende.

 

Niels ReibSkrevet af
Niels Reib – Ejer af Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
NielsReib.dk

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

1 Kommentar

  1. Anne Mette Wennerwald

    Godt og relevant indlæg. For tiden tager jeg ud til 6. Klasser i hovedstadsområdet for Kræftens Bekæmpelse og underviser i brugen af solarier og konsekvenserne heraf. Jeg kan tydeligt mærke de fordele, du beskriver. Jeg får mere energi og tro på egne evner. Så hvis I er i tvivl, om det lige er jer, kan jeg bare sig go for it. I får så meget igen…

Skriv en kommentar