Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

Niels Reib
9 mar 2015

Hvad er dit behov og forventning til systemet som Ledig?

/
Skrevet af
/
Kommentarer17

Niels Reib - Hvad er dit behov og forventning til systemet som Ledig?STAR har spurgt, om jeg ville varetage lediges interesser i udviklingen af dette nye afklarrings- og samtaleværktøj. En rolle jeg selvfølgelig har takket ja til. Jeg sidder som den eneste i følgegruppen, der ikke er tilknyttet beskæftigelsessystemet, som ellers består af konsulenter fra STAR, a-kasserne, jobcentrene, KL og andre embedskontorer.

Nu vil jeg give dig chancen for at blive hørt.

Bliv hørt og gør en forskel

– Giv dine input værktøjet

I udviklingsprocessen vil jeg jo selvfølgelig rigtig gerne høre fra dig om, hvad dit behov og forventning er til systemet som ledig. Så tager jeg dine input med, når jeg skal til møder med følgegruppen i STAR (det første møde er den 23 marts). Derfor, vil du her på Ledigidanmark.dk gennem det næste års tid, kunne læse om udviklingen af værktøjet og hvad det kommer til at indeholde.

Jeg har tidligere skrevet om blandt andet fremtidens jobcenter og om brugen af Jobnet som jobsøgende, i forbindelse med jeg har skulle lave oplæg om emnerne, også tidligere for STAR. Jeg ved de aktivt har brugt artiklerne, og specielt de læserkommentarer der er til artiklerne, i deres arbejde med blandt andet at opdatere Jobnet.

Lad mig give dig et indblik i værktøjet

“For at understøtte jobkonsulenterne med at skabe værdi i samtalerne, skal jobkonsulenter og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i fællesskab udvikle et nyt landsdækkende afklaringsværktøj. Afklaringsværktøjet skal understøtte jobcentrene og a-kasserne i tilrettelæggelsen af en indsats, der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov.”
Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering

Når man i beskæftigelsessytemet siger afklaring- og samtaleværktøj er det med en ting for øje, nemlig at afklare hvilke resourcer man skal sætte i spil, for at få den nyledige tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det gør man ved at få den jobsøgende til at udfylde et mere eller mindre fyldstgørende spørgeskema, den dag du melder dig ledig på jobnet og i a-kassen.

Som skrevet bruger flere kommuner og a-kasser allerede den type værktøjer i deres forsøg på at segmentere ledige i kasser, som systemet mener man som ledig passer i. Hvilken kasse du ender i, afhænger fuldstændig af dine svar på det spørgeskema du udfylder. Her var det interessant at høre, om nogle af de forskellige kriterier, man som nyledig bliver målt og vejet på i profileringen af den enkelte.

I nogle kommuner havner du i en af 14 kasser, alt afhængig af din alder, uddannelse, indkomst og et hav af andre kriterier. I A-kasserner har de dog færre kasser at propper dig i…

Besøg STAR.dk

Læs også om afklarings- og samtaleværktøjet på STAR.dk og giv din kommentar til det her på Ledigidanmark.dk, så bliver dit input taget med i overvejelserne.
Læs mere

Det er jo i og for sig ganske fint og jeg kan i og for sig godt forstå man som system har brug for at placere folk i kasser, så man på bedst mulige måde vil kunne hjælpe ledige videre på deres færd mod nyt job.

MEN!

Jeg mangler i rigtig høj grad nogle højere værdigivende tiltag til de enkelte ledige. For en ting er at systemet får afklaring. Det gør du bare ikke som nyledig, ved at udfylde deres spørgeskema.

En ting der slog mig den dag var, hvor ensidet tilgangen til værktøjet i grunden er. I min optik bliver redskabet mest lavet for at gøre jobkonsulenternes hverdag nemmere, så de hurtigere kan forberede sig på den næste samtale der træder ind af døren, og på den måde give de ledige “den gode samtale“. En samtale, jeg mener, du som skatteborger burde være berrettiget til at få under alle omstændigheder.

Med andre ord er det, som jeg ser det, et værktøj der skal forbedre/øge produktionen i systemet, i håb om at man også vil kunne give den ledige en bedre samtale/oplevelse.

Hvad er dit behov og forventning til systemet som Ledig?

Nu er det du har chancen for at bidrage og blive hørt, så jeg håber i den grad på du vil træde til og give dit input til hvad dine behov og forventeninger er til systemet som ledig. Så tager jeg dem med til møderne i følgegruppen og STAR kan tilgå denne artikel og forhåbenligt få en bunke kommentarer med input og behovsafklaring, set med dine og andre lediges, øjne.

Hvad skulle et afklarringsværktøj kunne i dine øjne?

  • Ikke kun give systemet afklaring, men også dig?
  • Vil du kunne tilgå det og være med til at planlægge din næste samtale inden mødet?
  • Vil du kunne løse online kompetencegivende opgaver i systemet?
  • Vil du kunne vælge hvem du gerne vil mødes med til din kommende samtale?

Fyr løs og bidrag med dine behov til et sådan afklarings- og samtaleværktøj.

Så kan vi sammen forhåbenligt bidrage til at systemet for en gangs skyld udvikler noget som også er i de jobsøgenes interesser.

17 Kommentarer

  1. Det første og allermest vigtige for mig i min kontakt med jobcenteret er, at man får en seriøs sagsbehandling af mennesker der har taget sig den nødvendige tid til at sætte sig ind i din profil.
    Jeg ved, at det ikke er alle ledige, der er lige gode til at opdatere deres CV og andre oplysninger på Jobnet, men når nu man har taget sig tid til at lave et fyldestgørende CV med erfaring, kompetencer, motivation og jobønsker – så må man da som minimum kunne forvente, at dit jobcenter har forberedt sig til jeres møde og sat sig ind i din profil.
    Dernæst er det vigtigt for mig, at jeg får en nuanceret og nogenlunde individuel behandling og indsats for at jeg kan komme i job igen. Og nej, jeg er ikke så naiv at tro, at jobcenteret er til udelukkende for mig og jeg er klar over, at jeg som akademiker og endda HR professionel, ikke får den samme support – hverken menneskeligt eller økonomisk – som fx ufaglærte der har besiddet det samme job i 14 år og, har brug for generel opkvalificering for at komme i job igen. Og ja, jeg er udemærket klar over, at jeg ikke kan forlange noget som helst og, at der er mange andre ledige, der har meget mere brug for jobcenterets støtte til at komme tilbage i job end jeg har. Og jeg er meget vel klar over, at det er et prioritets- og ressource-spørgsmål og, jeg ikke står først i køen når der skal deles midler ud til blandt andet opkvalificering eller andre tiltag. Men jeg kræver, at jobkonsulenten på jobcenteret har sat sig ned og tænkt over hvad, jeg som ledig eventuelt kunne have brug for, i stedet for at køre standardprogrammet af på mig og behandle alle efter laveste fællesnævner. Jeg kræver at blive behandlet med respekt for min person, min profession og min erfaring. Jeg kræver at blive lyttet til når jeg til møderne på jobcenteret uddyber mit CV og erfaring endnu mere. Men når intet af dette sker, og man føler, at jobcenteret mere er et samlebånd hvor individet ikke tages seriøst, men derimod det kvalitative mål er at afholde så mange møder og samtaler som mulig, så har jobcenteret i min optik fejlet.
    I min verden er kasser gode – de hjælper folk til at forholde sig nuanceret til virkeligheden – og jeg mener, at hvis STAR fremover vil hjælpe med at inddele de ledige i 14 kasser i stedet for, blot at smide alle i samme kasse, så må det være en forbedring.
    Man kan vi ikke gøre det endnu bedre…? Jo, selvfølgelig kan vi det og det skal vi også. Og jeg synes, at vi som ledige skal se det som en mulighed for at blive hørt når nu, STAR har spurgt Niels om, han ikke vil repræsentere de ledige i denne udviklingsfase og, Niels nu har været så betænksom at spørge brugerne.
    Så udledt af ovenstående, så må det vigtigste for mig være, at jobcenteret lytter til mine behov som ledig og har en nuanceret tilgang til deres borgere (og kunder). Kan et afklarings og samtaleværktøj give mig dette?! Ja, det kan det vel et stykke hen ad vejen hvis, det betyder, at den jobkonsulent jeg har et møde med er ordenligt forberedt på min profil, erfaring og ønsker, så tiden til mødet kan gå med at afklare mine jobønsker og processen fremover i stedet for, vi skal bruge til på, at jeg skal stave de virksomheder, jeg har arbejdet i for jobkonsulenten (det skete faktisk). Og hvis det kræver, at jeg skal udfylde et spørgeskema samtidig med, at jeg udfylder mit CV på Jobnet, så skal jeg nok gøre det – men så kræver jeg også endnu mere til gengæld.

    1. Mange tak for din kommentar Kim 🙂
      Der er ingen tvivl om at formålet med Afklarings- og Samtaleværktøjet skal give jobkonsulenterne et hurtigere og nemmere tilgængeligt overblik over hvad deres næste kunde i butikken har behov for og hvilke muligheder der er for at give den enkelte netop det. Dernæst er jeg fuldstændig enig med dig i at det også kan gøres endnu bedre. Jeg mener man burde inkludere afklaring, både af kompetencer og situationen, for den enkelte ledige, i form af f.eks kompetenceafklarende opgaver. Noget, som i dag nemt vil kunne implementeres som et online forløb.

      Se modellen som jeg i sin enkelthed har præsenteret for STAR
      http://ledigidanmark.dk/wp-content/uploads/2015/03/Afklarings-og-samtaleredskab.png

      At lade ledige løse kompetenceudviklende/givende opgaver online fra dag et, vil give mulighed for hurtigere at sætte gang i den nødvendige udvikling der skal til, for at komme godt videre. Samtidig vil der opbygges et positivt momentum, man kan bringe med ind i samtalerne med jobcenter/A-kasse.

      At implementere online cases til de ledige i Afklarings- og samtaleværktøjet, vil kun klæde den ledige bedre på til hvad der venter i forhold det at søge job fremadrettet. Flere og flere virksomheder og rekrutteringsbureauer begynder at benytte sig af online cases, som skal løses i samarbejde med andre ansøgerer, i forbindelse med nyansættelser.

      Som jeg ser det, vil Afklarings- og Samtaleværktøjet kunne blive verdensførende, hvis også man indtænker afklaring og udvikling af ledige ind i værktøjet.

    2. Tina Kloch

      Som ledig eller skal vi kalde os for jobskabere…. burde man have ret til individuel sagsbehandling, da jeg selv har oplevet at få et kategorisk nej over telefonen fra en konsulent jeg ikke kendte, til virksomhedspraktik. Afslaget bundede i at praktikken varede 4 måneder og ikke 1 måned selvom “systemet” kort tid inden ville sende mig i ud 4 måneds aktivering i en børnehave….det giver slet ikke mening at systemet siger nej til en praktik jeg selv har fundet, en praktik som ville udvide mit netværk, medvirke til at opbygge nye kompetencer og opdatere mit cv…

      Samtidigt vil det være ret så effektivt om man fik tilknyttet en fast person som fulgte én, selvfølgelig med mulighed for at skifte hvis det skulle komme på tale.

      Som ufaglært har jeg endnu ikke oplevet at få relevant hjælp eksempelvis til kompetenceafklaring etc. på trods af at jeg har flere års erhvervserfaring. Generelt er det min oplevelse, at akademikere og uddannede har langt flere muligheder end ufaglært, eksempelvis videnspilotordningen!

      Ideen om at løse en opgave online lyder rigtigt spændende men det skal også designes i forhold til ufaglært…

  2. Niels Egeberg

    Jeg kan nævne at nedenstående er mine oplevelser fra min tid som jobsøgende/arbejdsløs, og har beskrevet nogle af de områder, som jeg virkelig mener, der bør ses på, når man skal i gang med at ændre på hele dagpenge- og beskæftigelsespmrådet (arbejdet i beskæftigelseskommissionen).
    Jeg har delt indlægget op i 5 områder.

    Det første område, som jeg gerne vil nærmere beskrive, er, hvordan jobcentrenes og A-kassernes arbejder med at få de ledige i job.
    Lad mig med det samme nævne, at jeg ikke har kunnet bruge jobcentrenes hjælp for at få et nyt job. Det er helt klart A-kasserne, som jeg har mødt, som er de mest kompetente til at skaffe mig et nyt job. De burde måske være 2. operatør for jobcentrene.

    Grunden til at jeg ikke kan bruge jobcentrene er følgende:
    Jobcentrene tilbyder kun at afholde de lovbestemte møder med krav til lovbefattede rådighedssamtalerså de lever op til lovgivningsmæssige krav, så som at vi som ledige kan komme i virksomhedspraktik, løntilskudsjob etc. I den periode, hvor jeg har været knyttet til jobcentret har jeg ikke haft kontakt til en af deres virksomhedskonsulenter, som har haft mulighed for at få vurderet mine kompetencer og herefter ”sælge” mig til virksomhederne. Jeg kan kun mødt min jobkonsulent i jobcentret.
    A-kasserne kan også tilbyde dette, og her har jeg løbende været til samtale, hvor vi har diskuteret mulige jobåbninger, hvordan jeg kan få optimeret mit CV, diskutere andre muligheder for jobsøgning og samtidig kan jeg 1 gang om ugen komme til konsultation hos en jobkonsulent (ikke nødvendigvis min egen). Den pågældende jobkonsulent kunne vi booke til et møde, hvis vi havde brug for tilbagemeldinger på udfordringer med jobsøgning.
    Endvidere tilbød A-kassen kurser, som blev udbudt til såvel arbejdsledige som medlemmer i job. Som eksempel på disse kan jeg nævne, at udover relevante kurser indenfor jobsøgning kunne vi deltage i Mindfulness, coaching, ”værktøjskurser” i projektledelse, CBS-kurser, leder på vej eller Big Data i markedsføringen.
    Endelig vil jeg nævne A-kassens sociale arrangementer – herunder julefrokost for jobsøgende. A-kasserne prøver altså at tilbyde arrangementer, som personer i arbejde får tilbudt på arbejdspladsen.

    Det andet område, som jeg vil fremhæve, er de ordninger (virksomhedspraktik, løntilskud etc), som vi tilbydes som ledige. De er alle kendetegnede ved, at man skal stå til ”rådighed” for arbejdsmarkedet, samtidig med at man har et ”fuldtidsjob” via en af de ordninger. Ordningerne er altså ikke knyttet til, at jeg skulle have et job i det pågældende firma, som jeg er i løntilskud i. Man kunne faktisk godt få den ide, at ordningerne mere er tidsbegrænsede jobs, som virksomhederne bruger i peak perioder.
    Endelig skal nævnes, at jeg samtidig bruger af min dagpengeperiode mens jeg arbejder i disse jobs (jeg optjener ikke timer). Jeg æder jo af dagpengeperioden.

    På grund af min fremskredne alder (blev fyret i en massefyring 1 måned efter jeg var blevet 61), var det endvidere vigtigt for mig at få et ordinært job, hvor jeg kunne optjene timer til at få fuld efterlønssats. Jeg kan her fortælle, at jeg her manglede knap 1000 timer (62-års reglen). Dette betød også, at jeg måtte tænke alternativt, og finde et job, hvor jeg kunne tjene op til efterlønnen. Her fik jeg ved en tilfældighed viden om ordninger hos Forskning & Innovation (F&I) i form af videnpilot, videnkupon m.fl. (ny Innobooster).

    Hermed er jeg fremme ved det tredje område nemlig kommunernes og virksomhedernes kendskab til F&I ordningerne med at få højtuddannede ind i mindre virksomheder – især brugen af videnpilotordningen.
    Hos kommunerne fik jeg tilbagemeldingen, at de ikke kendte ordningerne, og at de ikke har ressourcer til at gøre deres virksomheder opmærksom på mulighederne her. Endvidere kunne de ikke hjælpe mig, hvis jeg ikke havde bopæl i deres kommuner, men de var dog villige til at sende en oversigt over SME virksomheder, så kunne jeg selv kontakte dem.
    Ovenstående betød også, at jeg tog fat i såvel F&I som Dansk Arbejdsgiverforening med henblik på markedsføring af ordningen, og jeg foreslog at jeg i en 6 måneders ordinær ansættelse kunne forestå markedsføringen af ordningerne mod virksomhederne. Tilbagemeldingen fra DA var: ”Vi er en politisk interesseorganisation, og kan derfor ikke påtage os denne opgave”. Fra F&I kom ingen tilbagemelding.
    Denne tilbagemelding eller mangel på samme fik mig til se på muligheder for selv at forestå markedsføringen af ordningen mod SME virksomhederne.
    Jeg har netop på Jobbank.dk set en lignende diskussion om Introduktionsstilliger.

    Jeg fik udarbejdet en lille brochure om videnpilot ordningen, som jeg sammen med en personlig ansøgning/brev sendte til virksomhederne. I brevet tilbød jeg virksomhederne i en virksomhedspraktik at udarbejde ansøgningen til F&I, så de kunne ansætte mig som videnpilot.
    Samtidig udarbejdede jeg en PP præsentation og tog kontakt til væksthuse, kontorfællesskaber og universiteternes innovationsfunktioner. Her mødte jeg for første gang en velvilje til aktivt at gøre noget, og jeg havde nogle positive møder med dem.

    Et fjerde område, som jeg gerne fremhæve, er uddannelses- og kursusaktiviteterne. Som arbejdsledig har man i baghovedet, om ens kompetencer og viden ”ruster”, så mine kompetencer bliver mindre og mindre værd for arbejdsgiverne. Dette har en negativ virkning på at få job. Når jeg så gennemgår de forskellige kurser fra kursusudbyderne, er de alle så dyre, at arbejdsledige ikke umiddelbart har råd til deltagelse.

    Endelig, som det femte område, vil jeg også gerne nævne de mange frivillige jobsøgningsnetværk, hvor jobsøgende kan hente inspiration til ansøgning og CV (hjælp til selvhjælp), få et socialt sammenhold med andre jobsøgende og samtidig være engageret i at planlægge og gennemføre forskellige arrangementer. Her bliver arrangeret kurser, foredrag, rådgivning, ligesom der bliver afholdt workshop i skrivning af såvel CV som ansøgning.
    Disse netværk afholder endvidere i samarbejde med JobIndex også ”Fest for Fyrede”, hvor ca. 1000 jobsøgende deltager. Her får man – udover et godt netværk – inspiration via foredrag og workshop, information om de mange 6-ugers selvvalgte kurser, som findes. Jeg kan kun anbefale alle at deltage i disse netværk, så ens sociale kompetencer i form af opmuntring og motivation holdes ved lige,

    Som afslutning på dette indlæg, vil jeg lige nævne, at jeg via videnpilot ordningen og markedsføringen af denne fik et ordinært job, og har nu optjent timer nok til at få fuld efterløn. Dette nævnte jeg også overfor DA, som i mail til mig skrev, at jeg vel ikke ville gå på efterløn nu. Jeg svarede tilbage, at dette helt og holdent vil afhænge af DA’s medlemsvirksomheder. Hvis de kan tilbyde mig et godt job, går jeg selvfølgelig ikke på efterløn.

    Samtidig er jeg ked af, at videnpilot ordningen nu er afskaffet. Hvordan den nye Innobooster ordning bliver kendt hos jobcentre, virksomheder og kommuner, er jeg ikke bekendt med, men umiddelbart er jeg bange for. at F&I ikke lært, at ordningerne skal markedsføres overfor såvel jobcentrene, erhvervsforeninger/-råd i kommunerne som SME virksomhederne.

    1. Mange tak for din uddybende kommentar Niels 🙂

      Rigtig dejligt at læse alle de tiltag din A-kasse har tilbudt og super fedt at læse hvordan du med din proaktive og handlende facon fik job, så du ikke skal bekymre dig om hvorvidt du når og får optjent til din efterløn. GODT gået!

  3. Ulrik Plesner

    Hej Niels, tak for din indsats for en bedre hjælp til jobsøgende.

    Jeg er lidt overrasket over, at man fra systemets side ønsker at udvikle (endnu!) et “nyt afklarings- og samtaleværktøj”, da der jo allerede findes en masse kommunikations-værktøjer inden for fx coaching, nlp, assertions-træning, ikke-voldelig kommunikation osv, som man kunne tilpasse og anvende i samtalerne med jobsøgende.

    Personlig vil jeg foretrække, at man i dialogen med ledige tager udgangspunkt i den forsknings-baserede del af “positiv psykologi” med dens fokus på styrke-sider (karakterstyrker), mening, arbejdsglæde, flow osv., så man øger sandsynligheden for at det kommende job bidrager positivt til den jobsøgendes trivsel og velvære. Medarbejdere som trives er generelt mere kreative, effektive og vedholdende (og mindre syge), så et sådant fokus vil kunne føre til en “win-win” situation for arbejdsgivere og (kommende) medarbejdere. Held og lykke med mødet 🙂

    1. Tak for din kommentar Ulrik 🙂

      Hele tanken med redskabet er jo at kunne danne bedre grundlag for selve samtalen og skabe merværdi. En stor forskel vil være at man går efter at lave en samlet indgang, hvor både A-kasse og jobcenter har adgang til oplysninger om den jobsøgende. Her får den jobsøgende også adgang, så man får mere medindflydelse i processen og samtidig også samlet de muligheder der er for netop den enkelte i forhold til kurser, anden uddannelse osv.

  4. Joy Busk

    Formålet med værktøjet må først og fremmest være, at dele de ledige op i dem, som ”af sig selv” kommer i job i løbet af få måneder, og dem der er i risiko for at blive langtidsledige. Dernæst skal man selvfølgelig sætte i med relevant hjælp, så man undgår langtidsledigheden.

    Jeg forstiller mig at faktorer som uddannelsesniveau, relevant erhvervserfaring og måske også alder og geografi spiller en rolle. Men især tror jeg at fag og branche – både hidtidige og fremtidige (hvor man søger/bør søge job) – er relevant at få afdækket.

    Det er vigtigt med kontinuerlig opdatering af værktøjet, hvor man omhyggeligt registrerer afgang til beskæftigelse og til hvilken type af beskæftigelse, så man får overblik over, hvad der karakteriseret den gruppe, der hurtigt finder job, og hvad der karakteriseret gruppen i risiko for langtidsledighed. Man kunne jo godt forestille sige, at disse karakteristika ændrede sig over tid.

    Som STAR ganske rigtigt lægger op til, bør værktøjet sammenholdes med mulighederne for opkvalificering/uddannelse. Ikke mindst for at få overblik over, hvilke tiltag der faktisk virker for hvilke grupper af ledige. (Her vil man så nok nå frem til, at en meget stor gruppe af de ledige faktisk slet ikke har gavn af de opkvalificeringsværktøjer, der er til rådighed. Og man kan jo bare håbe på, at det så vil lede til en justering i tilbudte værktøjer).

    Jeg savner dog i STARs oplæg, at man også sammenholder værktøjet med det aktuelle arbejdsmarked. Hvor er der jobåbninger/mangel på arbejdskraft? Hvor er der overudbud? Det gør vel en stor forskel for, hvilke grupper af ledige, der hurtigt finder job? Her ville det jo være oplagt at benytte arbejdsmarkedsbalancen, men også viden hos virksomhedskonsulenterne i Jobcentrene.

    Alt dette bør så understøtte arbejdet med at få de ledige kanaliseret fra ”udsigtsløse” arbejdsmarkedsområdet til ”fremtidssikre” områder. Og her tror jeg opfølgning er meget vigtigt. Hvis en person er blevet karakteriseret som i risiko for langtidsledighed, men hurtigt finder job (eller omvendt), er det vigtigt at finde ud af hvorfor. Ligesom hvis en person har været i opkvalificering, men det ikke har ledt til job, er det vigtigt at finde ud af hvorfor og at afgøre, hvad næste skridt så skal være. Når man får den viden registreret, kan man forhåbentlig få opbygget en erfaringsbase, der kan deles på tværs af Jobcentre.

    Jeg håber, det kan lede frem til, at hver ledig får en individuel plan for sin vej tilbage til arbejdsmarkedet, hvor man som ledig kun bliver tilbudt tiltag, der har en dokumenteret effekt for netop den type ledige.

    1. Tak for din kommentar Joy. Jeg er netop kommet hjem fra møde og kan fortælle, at mange af de ting du efterspørger her, er nogle af de ting som der bliver talt om her i analysefasen 🙂

  5. Inge Christensen

    Som nyledig er det vigtigt så hurtigt som muligt at komme til at tale med sagsbehandler. Som reglerne er nu skal man vente 3 måneder, det skal ske samme dag man melder sig ledig.

    Det er godt at høre at de vil til at tage udgangspunkt i den enkelte ledige, men det med at putte folk i kasser er ikke min kop te. Det var bedre bare at lytte til hvad den ledige siger.

    Det er også en fordel at have den samme sagsbehandler gennem hele forløbet.

    Nu har jeg ikke et dybere kendskab til systemet, men jeg håber ikke spørgsmålene bliver udformet så man kun kan sætte krydser, der skal være mulighed for at uddybe sine svar ellers giver det ikke et rigtig billede af hvem man er.

    Der skal en bedre formidling mellem virksomheder og de ledige

    Det var også bedre at føre en ganske almindelig samtale og så notere ned hvad den ledige siger. Spørgeskemaer er tit misvisende.

  6. Inge Christensen

    Jeg glemte at tilføje, at i Sverige får man tildelt en coach, som man kan råde over i 3 måneder det er rigtig godt.

  7. Betina

    Har læst din kommentar på LinkedIn og flytter min kommentar til din artikel for jeg syntes det er vigtigt:

    Min kommentar fra LinkedIn:
    Dejligt at nogen kan være tale rør for ledige på dagpenge og kontanthjælp.
    Men har en tilføjelse som er på det menneskelige plan og drejer sig om kontakten fra rådgiver til den ledige. Har flere gange som ledig blevet mødt uvenligt og der er mange gange blevet snakket ned til én som om man var mindre begavet eller selv havde skyld i den situation man står i….. Øv at blive behandlet sådan og det har været Jobcentret (Jobnet i København) der har behandlet sine klienter sådan.
    Jeg møder min medmennesker med imødekommenhed, positiv indstilling og ligeværdigt – og ønsker selvfølgelig at vedkommende gør det samme. Mener bare at vi skal behandle hinanden ligeværdigt for at begge parter kan hjælpe hinanden mest muligt ……… Uanset om man har arbejde eller ej!

    1. Betina

      Er enig med Kirsten og det hun skriver i sin kommentar :+)
      Det er alle meget vigtige punkter …… Har selv en usynlig kronisk sygdom, så kan godt følge hendes synspunkter.

  8. Chr. A. Christensen

    Min kommentar fra LinkedIn
    En karriere mentor og mulighed for relevant videns vedligeholdelse mens man er på dagpenge, at dagpengene gradvis nedsættes til bistands niveau over 4 til 6 år.
    at man kan supplere på dags basis, frem for på uge basis som det er i dag.
    Naturligvis korter optjening og længer udbetaling i forhold til aktuel ledighed.

  9. Kirsten Rasmussen

    Tak Niels for at være vores talerør.

    Her kommer en masse input.

    Forventninger:

    Mine forventninger til systemet er, at det er et reelt økonomisk sikkerhedsnet, således at jeg ikke behøver at bekymre mig over, om jeg står uden tag over hovedet den dag jeg ryger på kontanthjælp, fordi den er så lav.

    Mine forventninger til systemet er, at selvom jeg ikke har et job, så har jeg stadig mulighed for at kunne spise to fulde måltider mad om dagen, drikke al den vand min krop måtte have behov for, og købe den medicin, som er livsvigtig for mig. Også efter de 104 uger på dagpenge er opbrugt.

    Mine forventninger til systemet er, at dagpengesystemet bliver lavet om, således at vi afholder i timer i stedet for i uger – ligesom vi kun optjener i timer.

    At job med løntilskud og virksomhedspraktik bliver dagpengeoptjenene, da vi udfører det nøjagtig samme stykke arbejde som den ordinært ansatte.

    At der stadig bliver indbetalt penge til pension, når jeg er på dagpenge og kontanthjælp.

    At optjente timer i timebanken ikke bliver for gamle efter tre år

    At jeg ikke bruger af min dagpengeperiode de første uger jeg er syg, som loven er nu, men at den bliver stillet i bero fra dag ét, så min udfaldsdato dermed bliver rykket tilsvarende.

    At der ikke er tidsbegrænsning på sygedagpenge, således jeg ikke behøver at frygte at få en alvorlig sygdom og samtidig skulle bekymre mig om, hvorvidt jeg kan betale huslejen eller skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet mens jeg ligger i en hospitalsseng.

    At der ikke er nogen tidsfrist for, hvornår jeg senest skal have brugt min 6-ugers jobrettet uddannelse, således jeg har mulighed for at tage det kursus, som er super relevant for mig, selvom jeg først kan færdiggøre det efter de 9 måneder er udløbet pga. det bliver udbudt for sent.

    At kontanthjælp ikke er formuebestemt

    At jeg kan gå på supplerende kontanthjælp og stadig få overskuddet udbetalt – ligsom man kan på supplerende dagpenge.

    Behov:

    Mit behov fra systemets side af er, at det kan hjælpe mig med at finde en arbejdsgiver, som vil ansætte mig i en fast stilling, da de arbejdsgivere jeg opsøger alle siger “du har ikke nok erhvervserfairng, så vi kan ikke bruge dig”.

    Mit behov fra systemet er, at jeg ikke behøver at frygte jeg ryger ned på 6.800 kr. før skat, hvis jeg siger til min sagsbehandler i jobcenteret, at der er visse job jeg ikke kan bestride.

    Venlig hilsen
    Kirsten.

  10. Torben

    Jeg har et ganske kort input. Hvorfor øges indsatsen ikke overfor den ledige jo længere væk fra fra arbejdsmarked den enkelte kommer?

    Der er for mig på kontanthjælp over 30 med en videregående uddannelse slet ingen hjælp at hente.

    Kirsten har mange gode input synes jeg. For som systemet er i dag bliver en arbejdsmarkedsag hurtigt til en social sag.

    Mvh. Torben

Skriv en kommentar