Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

23 jan 2013

Få flere energiløftende dage med større motivation

//
Kommentarer2
/
Pernille Uhrbrand

Pernille Uhrbrand

Kender du til mandag morgen, du gider ikke stå ud af sengen, det hele er ”Á H til”? Kender du til følelsen ”hvorfor skal jeg stå op, der er alligevel ikke nogen, der venter på mig?” Og har du prøvet at sove så længe, at du føler dig helt uoplagt resten af dagen?

Motivation og højt energiniveau

Kunne det være rart at være i stand til at komme af med de dage og i stedet opleve flere dage, som løfter dig energimæssigt i stedet for at dræne dig?

Som job- og mulighedssøgende kan det være ekstremt energikrævende at søge arbejde konstant, når der nu ikke er noget at søge, eller der opleves afslag gang på gang.
Hvordan skal man dog holde motivation, begejstringen og energiniveauet højt? Hvordan skal lysten til dagligt at google ansøgninger på nettet være der og hvordan bevares kreativiteten til at skrive ”den gode ansøgning”?

Der findes en løsning

Bevægelse / fysisk aktivitet/ motion / træning. Alle termer er faktisk i deres bedste format kæmpe ”Energi-Boostere” og kan give dig mængder af humørmedicin, hvis du gør det på din måde!
VENT – du må ikke stoppe med at læse endnu! Hold lige dampen oppe. Jeg ved godt, at du bliver bombaderet med emnet ”kost og motion” alle steder fra i øjeblikket. Vi er i januar måned, og alle nytårsforsæt skal jo inspireres.

Men hør mig lige …

HVAD NU HVIS jeg fortæller dig, at du ikke behøver røre dig mere end 10 minutter om dagen, og du kan gøre det lige ved siden af din seng, stol, spisebord mm.
HVAD NU HVIS … jeg kan give dig motivation til at gøre det fra nu af, og du efterfølgende vil få noget anderledes ud af din dag?
For det kan ske! Hvis du lytter til, hvad jeg fortæller dig.

Jeg holder foredrag for dig og andre fra ”Ledigidanmark” mandag den 4. februar kl. 10.00 hos Hartsmanns på Flæsketorvet i 60 minutter. Jeg tør næsten garantere dig, at du får mere mod på at træne, end du har lige nu, hvis du kommer og giver mig lidt tid af din mandag. Jeg fortæller naturligvis, hvorfor ovenstående sker og giver dig mine ekspertråd til at finde din motivation frem til at komme i gang med motion.
Hvorfor jeg kan det? Fordi jeg har arbejdet i 12 år med at hjælpe folk til at træne deres livsstil igennem min motivation og inspiration.

Vær med lidt endnu – en lille appetizer

Prøv at tænk tilbage til da du var barn. Du var udenfor og lege, og du blev faktisk irriteret over at blive kaldt ind til spisning, for du var i godt selskab, og du havde en glad følelse i kroppen. Tænk på oplevelser med din familie, venner eller andre hvor I har haft en aktiv dag, måske været ude i skoven, badet ved stranden, bygget snemænd og damer. Kan du huske, hvordan du havde det i kroppen bagefter?
Det er præcis det fysisk bevægelse handler om! Det er omgivelser, følelser, relationer, din passion, dit drive og din indstilling. Alt sammen aktuelle indikatorer der er afgørende for at finde frem til din motivation til motion.

Jeg vil under foredraget bruge alle mine ressourcer for at finde præcis de rigtige knapper at trykke på, der virker for at motivere dig. Jeg giver ikke så let op!

Jeg håber at møde dig.

Kærligst Pernille

Læs eventuelt også

Velvære som jobsøgende – Hvad er vigtigst for dig?

Hvad er dit drive?

Davids kamp mod Goliat

Jeg vil have overskud og energi tilbage

Bruger du ikke din ledighed til at udvikle dig?

Skrevet af

Pernille Uhrbrand

Pernille arbejder med livsstilstræning for private og virksomheder

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

2 Kommentarer

  1. Kurt Sørensen

    Hej Pernille!

    Jeg motionerer hver dag. Alligevel mangler jeg ofte motivation til min jobsøgning. Jeg har kun 3 mdr. tilbage på dagpenge.

    – Og så bor jeg i Nordjylland, så jeg har fravalgt at tilmelde mig dit foredrag.

    1. Hej Kurt, øv at du bor så langt væk!
      Men hvor er det skøn læsning, at du har gang i motionen hver dag. Og hvor kunne det være genialt, hvis du kan føle medvind i din jobsøgning, så du oplever motivation til fortsat at søge.
      Jeg tror på, at hvis noget ikke fungerer optimalt, så det ofte fordi vi vores tilgang / indstilling til det ikke er den mest konstruktive og brugbare for os. Følelsen er som regel en pligt i stedet for et valg.
      Og vi kan sidde hele dagen med den følelse og være trætte af, vi skal noget, vi ikke gider. Og når vi ikke gør det, så får vi ovenikøbet en dårlig samvittighed.
      MEN hvis vi nu ændrer vores indstilling til det?
      Jeg kommer lige med et par eksempler uden at vide, om du gør det her i forvejen, så prøver jeg i håb om, at det kan give dig noget motivation til jobsøgningen.
      1) Hvis du nu sørger for hver dag at give din jobsøgning 3 timer intens tid, hvor alt andet er ”lidt ulovligt” at tænke på. Markere tiden i din kalender til det.
      2)Kald det noget andet end jobsøgning – > kald det lige hvad du vil ”fart over feltet” tid, ”Rocky tid”, ”Computer tid” – der er ingen grænser… 😉 Gør det for gøre noget anderledes.
      Når noget ikke fungerer for os, så må vi gøre noget anderledes. Hele tiden blive ved med at finde på indtil vi til sidst har fundet det, der fungerer.
      3)Når de 3 timer er gået til jobsøgningen, så er det samtidig ulovligt at tænke på jobsøgningen i døgnets andre 24 timer, for der skal du samle ud og samle energi til det.
      4)Jo mere jo du giver selv, og mere energi kan du gi´ udadtil.
      Og du har jo en kæmpe styrke, du motionerer dagligt! Det er der ikke mange, der gør. Den styrke skal du finde frem, når lysten til ”XXX tid” forsvinder, for det er den, der skal få dig igennem det her.
      5)Du er en ENER – der er ingen anden i universet, der kan være dig Kurt. Hold fast i det.
      6)Når du giver dig selv energi, så lav nogen af dine favorit ting – gå ved vandet, i skoven, i byen, mød nye relationer. Gå ud og erobre verdenen med dig og få input med hjem til jobsøgningen.
      7)Jo mere du henter ude, jo mere finder du på derhjemme.
      Jeg håber, det giver mening, og du kan bruge lidt af det.
      Ha´ en fin dag. Kh Pernille

Skriv en kommentar