Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

25 nov 2013

Få den bedste jobkonsulent

/
Skrevet af
/
Kommentarer2
/

Niels ReibSom jobsøgende kan det virke lidt som et lotteri, når man får tildelt en jobkonsulent.

TÆNK, hvis du som jobsøgende fik indflydelse på, hvordan den jobkonsulent du møder er klædt på til at give netop dig, den bedste sparring og rådgivning muligt. Hvad skulle denne konsulent besidde af kompetencer, faglige som personlige? Hvor mange samtaler ville være optimalt for dig osv.

Det er det jeg med denne artikel gerne vil forsøge at sætte fokus på, i samarbejde med dig som jobsøgende.

Den bedste jobkonsulent

Som det er i dag, rundt om i jobcentrene, anden aktørerne og A-kasserne, så er det noget af et lotteri der afgøre hvilken jobkonsulent, og dennes kompetencer, man bliver mødt med.

I den ene ende af skalaen kan man rende ind i nogle der er så ophængte i rettidighed og refusionskrav, at de udelukkende skal have sat de krydser de skal i deres it-systemer og dernæst have x antal borgere placeret i diverse tilbud eller ordninger, no matter what og uden nogen form for dialog med den enkelte.

I den anden ende af skalaen kan man også være heldig, at møde en der lytter og sætter sig ind i ens situation, og på den måde bliver mere en sparringspartner fremfor noget andet. Du kan læse, hvis ikke du allerede har læst, Lise Kirketerp Rubaks artikel “Jobsøgendes kompetencer oplevet af en jobkonsulent

Lad os finde ud af hvad der virker og få mere af det

Jeg har fuld forståelse for at de, jobkonsulenterne, igennem de sidste mange år, er blevet bombarderet med nye regler og reformer at skulle forholde sig til og sætte sig ind i, men i takt med at jobsøgende er blevet mere “krævende”, grundet det i dag er alle samfundslag der bliver ramt af fyringer, så kræver det naturligvis også mere af jobkonsulenterne og deres kompetencer end “bare” at kunne administrere regler og rettighed.

Som der står på ug.dk om uddannelse/ kvalifikationer;
“Der er ingen uddannelse, der i sig selv fører til jobbet. Der lægges vægt på kendskab til arbejdsmarkedsforhold- og -lovgivning samt tidligere erfaring med fx undervisning, rådgivning, vejledning eller tilsvarende.”

Det er ikke nogen hemmelighed at jobkonsulenterne står for skud, som beskrevet blandt andet i artiklen “Jobkonsulenter mangler kvalifikationer“, men i stedet for at fokusere på det som ikke virker, lad os finde ud af hvad der virker og få mere af det.

Min erfaring

high_five-2495Jeg vil gerne dele min egen erfaring og mødet med jobkonsulenten. Jeg var så heldig kun at have en i min tid som jobsøgende.

Jeg husker tydeligt det første møde, som mange af jer sikker også gør. Jeg havde netop raskmeldt mig, efter 10 måneder sygemelding, og i den forbindelse haft en snak med Claus fra min lokale A-kasse afdeling.

Claus havde jeg haft en løbende dialog med under min sygemelding, så da jeg ringede og raskmeldte mig var det naturligt for mig at bede om at tale med ham. Her fortalte jeg, hvad jeg havde fundet ud af jeg gerne ville, under min ti måneder lange sygemelding. Jeg tror Claus og jeg talte sammen om mine muligheder i knapt en time, inden han fortalte at jeg skulle gå videre med mine ønsker, og det 6 ugers kursus forslag han havde givet mig, til min jobkonsulent i Jobcenteret.

Ugen efter havde jeg så mit første møde i jobcenteret og mødte her den jobkonsulent, der skulle vise sig at blive min sparringspartner resten af min tid i dagpengesystemet.

Efter at have hilst pænt på Dorthe fremlagde jeg mine planer, tanker og ønsker for hende.
Jeg havde under min sygemelding lavet et forslag til A-kassen, om at sætte et forløb i gang med fokus på håndteringen af hverdagen som jobsøgende. Dorthe læste indledningen (min historie og sygeforløb kort beskrevet) og slutningen (hvad jeg gerne ville fremadrettet).

Efter at have læst dette, slog Dorthe op på sin skærm og sagde; Jeg kan se du skal i fire ugers aktivering inden for de næste fire uger… Herefter gik vi sammen i gang med at finde nogle mulige aktiveringstilbud og endte med et 14 dages coachingkursus og 14 dage med et af de her “jobsøgningskurser”. Herefter bevilligede hun også det 6 ugers kursus jeg havde ønsket.

Dette møde grundlagde fundamentet til det samarbejde Dorthe og jeg havde.
Vores efterfølgende møder blev ligeværdige, vi så i samme retning og Dorthe var en god sparringspartner for mit vedkommende. Jeg kunne sagtens finde på at kontakte hende uden for nummer, dog sjældent med held. Det fik hun da også at vide, og husker en episode hvor jeg var indkaldt til møde og da Dorthe kommer og henter mig, er det første hun siger; jeg ved du har forsøgt at få fat i mig og hun smiler skævt. Til det svarede jeg bare med et smil på læben et glimt i øjet; JA, og den KÆMPE lysene stjerne du havde, er i den grad falmet og mødet i dag kommer til at tage tre gange så lang tid… Mødet sluttede 45 minutter senere med et high-five og kram.

Samarbejde

Det samarbejde jeg fik stablet på benene med Dorthe, har uden tvivl været medvirkende til at jeg i dag er kommet godt videre. I følge min overbevisning er nøglen til at man som jobsøgende kan bevare troen, modet og håbet, netop samarbejdet og gensidig respekt mellem jobkonsulenten og den jobsøgende.

Som jeg ser det, har den relation der blev skabt mellem Dorthe og jeg, været en fordel. Havde jeg haft skiftende jobkonsulenter havde det været med til at fastholde mig i den historie jeg til hvert møde var blevet nød til at fortælle, hvilket ikke havde været særlig opløftende.

Nye muligheder

Hvordan kunne du forestille dig et mere optimalt kontaktforløb med beskæftigelsessystemet? Kunne virtuelle samtaler være et tilvalg?

Hvad gør en jobkonsulent god, i din optik?

Nu er jeg så heldig, at jeg selv kun havde Dorthe som jobkonsulent, hvilket passede mig rigtig godt. Hvad er dine oplevelser, har du haft flere forskellige du har skulle skabe en “relation” til, når du har været til samtale, eller har du, som jeg, haft den samme til hvert af dine møder?

  • Ser du det som en fordel at have forskellige konsulenter, eller vil du foretrække at have den samme hver gang?
  • Hvad mener du den “perfekte” (der er ikke nogen eller noget der er perfekt) jobkonsulent skal have af kompetencer?
  • Hvad kunne du godt tænke dig at blive mødt med, når du kommer til dine møder?
  • Hvor ofte kunne du tænke dig at mødes med den “perfekte” konsulent?
  • Er det fint med dig at møderne bliver holdt i større grupper?
  • Kunne det være en idé at lave nogle mellemliggende møder virtuelt?
  •  Hviklet behov vil du gerne have at din jobkonsulent dækker i forhold til din situation?
    • Skal det være en sparring
    • Gennemgang af ansøgninger
    • Coaching
    • Nye og alternative måder at søge jobs på
    • Bedre info om LinkedIn og sociale medier

Deltag i undersøgelsen og se resultatet

[one_half first=]Det er bare lidt forskellige ting du kan reflektere over, i forhold til hvordan du godt kunne tænke dig at mødet med den bedste jobkonsulent kunne finde sted.

Tænk ud af boksen og kom med dine foreslag til hvad en jobkonsulent skal kunne. Hvad er dine behov? Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at du som læser her på Ledigidanmark.dk sætter ord på. Derfor har jeg lavet en spørgeundersøgelse, som jeg gerne vil opfordre dig til at svare (anonymt) på og så vil jeg også meget gerne høre dine tanker om, og oplevelser med, en god jobkonsulent i kommentarfeltet under artiklen her.

Niels ReibSkrevet af

Niels Reib  – Ejer og Community Manager på Ledigidanmark.dk
Foredragsholder og konsulent
Reib Consulting

[/one_half] [one_half] [/one_half]

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

2 Kommentarer

  1. Lotte Olsen

    Mit første møde med jobcentret var rigtigt positivt. Jeg mødtes med en meget kompetent og afslappet konsulent, der havde god indsigt i de udfordringer, jeg kom med. Hun gav mig konkrete tips til søgning på en bestemt slags stilling, som egentlig ligger uden for min oprindelige uddannelse. Jeg fulgte hendes råd, skrev tre ansøgninger og kom til samtale på den ene. Jeg fik godt nok ikke stillingen, men det er ikke så relevant i denne sammenhæng. Pointen er, at konsulenten gav mig blod på tanden til at søge stillinger, som jeg tit på forhånd opgav, fordi jeg ikke kunne finde indgangsvinklen på dem. Jeg forventer ikke at skulle til 2. møde i Jobcentret, da jeg forhåbentlig kommer i job inden. Men hvis uheldet er ude, håber jeg da, at jeg møder samme konsulent. Om ikke andet så for at fortælle hende den gode historie.

Skriv en kommentar