Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

16 jul 2012

Et ridt af metaforer som jobsøger

//
Kommentarer0
/
Lars Kristiansen

Lars Kristiansen

Bloggen er skrevet i et ridt af metaforer som jobsøger, af alt hvad jeg kender til heste. Uagtet, at jeg dybest set ikke bryder mig om dem. De har bidraget mennesket meget godt, men deres tid som arbejdsredskab er ikke mere. I hvert fald i den vestlige verden.

Sproget er valgt for at gøre læsningen lettere og for at du som læser kan se hele din jobsøgning i et andet perspektiv. Gennem andre briller. Hestebriller. Tag det for hvad det er. Det er kun mit ønske, at du ser dine udfordringer som jobsøger og du forholder dig til dem. Og handler. DET er essensen.

Et ridt af metaforer som jobsøger

Noget om hvorfor

Den viden jeg har fået igennem ½ år som jobsøger er baggrunden for, at jeg nu vil kalde mig ekspert i jobjagt. Den ekspertise er intet værd, hvis jeg ikke bruger den. Jeg bruger den for mig selv i min egen jagt på job, men jeg ser der er et behov hos rigtig mange i samme situation. Det er jer jeg vil hjælpe. Specielt dig. Du skal få så meget inspiration af at læse min blog, så du skriver dit c.v. og din første fejlfri* ansøgning. Men pyt, du skal i gang og det er mit ønske du med denne blog og alle dens metaforer vil inspirere dig. Kan den også kaste en grin af sig er det skam fuldt tiltænkt. Giv den gas. Verden har brug for dig.

* Fejlfri er ikke muligt

Det er din saddel!

Forudsætning for du som jobsøger overhovedet får succes i din jobsøgning er ved AT TAGE ANSVAR. DU har bolden. DU har forpligtigelsen til at handle. Du har serveretten, så spil dine bolde. Det er din saddel. Du skal bare finde hesten at sætte den op på. Du kan sætte den på jorden og se om den kommer op på hesten af den grund. Det gør den ikke.
Du skal slide og slæbe din saddel rundt når du er jobsøger, for tilsidst at finde en god hest. Det er dit ansvar. Der er ingen der gider bære rundt på din saddel. De andre har nok i deres egen. Det bliver hårdt. Lad være med at ynke og brokke dig, det kommer der ingen hest af og sadlen skal du stadig bære rundt på. Gå aktivt ind i jagten på den helt rigtige hest. Den findes. Kæmp – god jagt.

Det skal være sjovt

Du skal vælge at se livet som et sjovt sted. Gør du det, så er det også sjovt. Du vælger selv. Din situation som jobsøger er svær. Jeg kender ingen der synes det er fedt at blive ledig. Kun de første 14 dage. Det er nu du skal vise verden hvilket stof du er gjort af. Jeg tænker du er stærk. Du har nemlig valgt at læse bloggen her og alene dét viser du tager ansvar for at komme videre. Ros til dig.

Du skal nu på jagt

Hesten (jobbet) skal findes. Det bliver svært. Og hårdt. Og til tider også urimeligt og uretfærdigt. Din rygsæk er pakket. Du har alt med af dine personlige kompetencer. Dem er der mange af, for du er dig og du har masser af ting at byde ind med. Har du huske dit gode humør? Har du taget dine positive briller på? Er du klar til læring, udfordringer og et par nedture du kan sige ”pyt” til? Din energi skal med og den skal ligge i ske med dit gode humør. Klar, parat – rid. Du kan også gøre det modsatte. Du vælger.

Lærerigt

Din rejse vil blive en rejse i læring. Alt den modgang du vil opleve (for det vil du), vil give dig læring og dén læring skal du putte i din rygsæk. Du vil komme igennem som et klogere menneske. Klogere på jobmarkedet, klogere på ansøgninger, c.v. skrivning, samtaler, præsentation, forberedelser, opfølgning, pli, håndtryk. Men ikke mindst klogere på dig selv. Og måske heste.

Jeg vil gøre mit til du lykkes.

Skrevet af

Lars Kristiansen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

Skriv en kommentar