Ledigidanmark.dk - Din hjemmeside til jobsøgning og karriere

14 aug 2012

Er du virkelig arbejdsløs?

/
Skrevet af
/
Kommentarer1
/
Pia Henningsen

Pia Henningsen

Atter en gang har Niels været efter mig. Han ringede til mig i fredags, mens jeg endnu var på arbejde. Han skulle lige checke op på mine seneste veje og vildveje – samt fortælle, hvad han selv går og laver. Og det er jo rigtig spændende.

Det er godt at blive holdt lidt i ørerne: Så derfor sidder jeg her og skriver blogindlæg – fordi jeg har noget jeg gerne vil vide!

Er du virkelig arbejdsløs?

Ja, ja! Jeg kan godt høre ramaskriget! Men jeg bilder mig ikke noget som helst ind. Jeg spørger – fordi jeg rigtig gerne vil komme med nogle betragtninger.

Selvom jeg selv er tilbage i trædemøllen, så har jeg stadig en passion for at vejlede og støtte jer, der er jobjægere endnu – men jeg har fået nye briller på – de briller, der ser arbejdsløshed fra arbejdsmarkedets synsvinkel – og der er to ting, der har slået mig.

Jeg ser rigtig meget brok, negativitet og frustration. Jeg ser det især på LinkedIn – og jeg får selv en del kommentarer på mine blog-indlæg på div. sites.

Så lad mig spørge på en lidt anden måde:

Er du egentlig jobsøgende?

1: Lidt om ’det du sender ud’:

For prøv nu at tænke over: Hvad du sender ud – det får du igen.

Sender du negativitet ud i et forum, er du næsten sikker på, at få svar på tiltale – og derved udsætter du dig selv for at blive ked af det.

Hvis du har mistet modet – er trist – negativ – opgivende – så skinner det igennem i din ansøgning – du bliver ikke kaldt til samtale – du bliver mere trist – negativ – opgivende – og ender i en kontinuerlig nedadgående spiral. Tænk også over, at en evt. kommende arbejdsgiver kan finde dig på LinkedIn. Han kan kigge på din profil – han er muligvis med i en af de grupper du er medlem af – han har en kollega, der er connected med dig….Mulighederne er uendelige – men fundet skal du nok blive – og kasseret ligeså, hvis du er for negativ.

Hvis du derimod mobiliserer et overskud – om end det er kunstigt – så vil din livsglæde, positivitet og dit gå-på-mod skinne igennem i din ansøgning og på din LinkedIn trafik – hvorved du sørme ’risikerer’ at komme til samtale – som så i sig selv er livgivende – fordi det er med til at fasttømre troen på, at der nok skal komme et job til dig.

Men når det så er sagt, så er realisme også en vigtig del af en jobsøgningsproces. Der er ingen tvivl om, at mange mennesker ender i en alvorlig livskrise, når ledigheden rammer – fordi så mange desværre identificerer sig selv med jobbet. Det kan føre til stress og depressioner – og i den sammenhæng er det vigtigt at spørge sig selv, om man i virkeligheden ER i stand til at fortsætte jobsøgningsprocessen – eller om en sygemelding i kortere eller længere tid ville være en løsning. Rent økonomisk er der ingen forskel – du får sygedagpenge i din sygdomsperiode – og uden at være 100 % sikker, så er jeg ret overbevist om, at din dagpengeperiode ikke udhules, så længe du er syg. Under alle omstændigheder er det vigtigt at du er ’fit for fight’ til jobsøgning – så hvis du ikke har overskud, er en sygemelding måske løsningen. Jeg tror på, at de fleste jobcentre har forståelse for sygdom, når de kan se, at det er reelt. Personligt har jeg ihverttilfælde gode erfaringer med mit Jobcenter.

2: Sætter du barren for højt?

Min anden observation er skræmmende.

Mon ikke vi alle sammen har en eller anden hemmelig drøm om at have et spændende, udfordrende og ikke mindst gyldent job i en kæmpe koncern, hvor vi med stolthed i stemmen til den næste store fest, vi er til, kan sige, at vi sørme arbejde for XY-koncernen? Det giver prestige! Som jeg har skrevet om andetsteds, så er vi danskere jo rigtig gode til at identificere os med hvad vi laver – i sted for at identificere os med, hvem vi er som mennesker.

Nå – men: Jeg kan fortælle, at vi ikke alle sammen kan have de dér gyldne og tilsyneladende fede jobs. Jeg har selv arbejdet i store koncerner – og et eller andet sted henne må jeg sige, at jeg har svært ved at se det fede ved det. Når det så er sagt, så må jeg indrømme, at jeg stadigvæk skal vænne mig til at være i et lille firma, som jeg er nu – men jeg vælger at se muligheder frem for begrænsninger – for jeg kan samtidig se, at indenfor nogle få år, så er det firma væsentligt større end det er nu, fordi der virkelig er fremdrift i vores produktion.

Og her er det så, at jeg er en lille smule forarget!

Gang på gang – og igennem de seneste år – har vi hørt, at der er stor arbejdsløshed i Danmark. En af de faggrupper, der har hylet højt er ingeniørerne, fordi de har været meget ramt af krisen.

Således opmuntret indrykkede jeg for nylig en jobannonce på Jobindex, hvor mit lille firma søger en ingeniør og projektleder til alle – og jeg mener alle – vores spændende projekter i ind- og – især – udland. Min nye kollega skal være indstillet på at rejse 60+ dage om året – men for mange er det jo et ekstra plus.

Jeg var overbevist om, at jeg ville få hundredvis af ansøgninger! Spændende job, store udfordringer, projektleder, rejsedage….PUHA! Jeg druknede nærmest på forhånd!

Sagen er bare at jeg ikke har fået ret mange ansøgninger – og jeg må spørge mig selv hvorfor?

Er det fordi barren sættes for højt? Fordi det ikke er interessant at arbejde i et lille firma? Er rejsedagene et problem i en tid, hvor det er moderne at have fokus på de bløde værdier – herunder familien? Er der ikke så mange arbejdsløse ingeniører, som de gerne vil give indtryk af?

Er det svært at se muligheder i stedet for begrænsninger?

Jeg spørger igen:

Er du virkelig arbejdsløs?

3: Din ansøgning!

Til sidst vil jeg så bare lige gentage noget, du har hørt mange gange før:

Vær omhyggelig med din ansøgning og dit CV! Jeg har ikke den forkromede opskrift på, hvordan du skal gøre – for det skal føles godt i maven for dig, når du skriver og sender. MEN: Gør dig selv den tjeneste at stave rigtigt. Når man sidder og læser ansøgninger, kan man godt se, om der er tale om en ’typ-o’, som man siger – eller om det er sjusk.

Sørg også for, at opstillingen er pæn – på dit CV står tingene under hinanden – de flyver ikke frem og tilbage på siden. Skrifttypen er ens gennem hele dokumentet – og: Det er IKKE for langt! Skriv facts om din uddannelse og dine jobs – at læse om resultater er godt – men overdriv ikke – skitsér kort i punktform omkring din civilstand (jeg behøver ikke læse lange romaner om din families sammensætning) – skitsér kort i punktform omkring dine fritidsinteresser (jeg gider ikke læse lange romaner omkring din fritidsfodboldkarriere). Sæt billede på, hvis du har lyst – lad være hvis du ikke har lyst. Og jo: Jeg kan godt gætte din alder, selvom du ikke skriver det – men jeg er mere interesseret i om du er kvalificeret til jobbet end i, hvor gammel du er.

Jeg håber sørme du er jobsøgende – for jobbet er derude – til dig – når du er klar!

Husk at smile

Skrevet af

Pia Henningsen

Kunne du li’ hva’ du læste, så del det med dit netværk :o)

1 Kommentar

  1. Det er som meget simple og lige til, folk er negativ af en meget god grund.
    Der står nået meget vigtigt på højkant, nemlig overlevelse her til januar.
    Derfor vil du nok skulle regne med en vis press og frustation de næste par måneder, medmindre regeringen melder positive toner ud.

    Det er ikke nået som er ment personligt mod andre mennesker, men når ledige bliver presset op i en krog på deres indkomst, så vil det blive således.

    Fritidsinteresser og andre fornøjelse, bliver sat i baggrunden, i debatten, på de sociale medier, og det er jo helt naturligt, når ingen gider sidder og hører om hvor glade de skal være, over det ene eller andet i deres hverdag, når job fokus, og ledige holder vejret på en løsning på deres egen situation som de knokler løs med dagligt.

    Jeg mødte idag et helt hold hos det kursus sted jeg går til job coach hos, hvor de ledige som var i den ældre alders gruppe mere eller mindre brugte tiden på 2 ting, den ene var jobsøgning, den anden var at skrive ind til regeringspartierne, for at få svar på hvad der skal ske med dem, hvis de ikke havde arbejde inden 1 januar 2013.

    Så du må bærer over med at frygt, og usikkerhed, manglende viden og indkomst grundlag vejer højest for tiden.

Skriv en kommentar